Anlægsprojekter

Anlægsprojektet skal planlægges med hensyn til at skaffe investeringen og lave selve udbuddet. Man bør overveje at lave massetiltag og indarbejde eventuelle optioner til senere brug. Det er vigtigt at sikre de fremtidige driftsmidler, evt. ved at omprioritere driftsmidler fra vejdriften.

Af Troels Andersen

Det er vigtigt, at planen for cykelnettet er med, når det afgøres, hvor de økonomiske midler til trafik – både drift og anlæg – og anden fysisk planlægning skal investeres. Det gælder til tider om at handle hurtigt, derfor er det vigtigt at have nogle prissatte idéoplæg og skitseprojekter klar for de vigtige dele af cykelnettet. Ved at tænke visionært og langsigtet, kan nye muligheder for fremme af sikker og tryg cykeltrafik gennemføres med allerede eksisterende midler fra budgettet, hvis projekterne tænkes sammen.

Ved nyanlæg og ombygninger, der har udgangspunkt i andre forhold end cykeltrafik, kan man gennemføre en cykelrevision eller -granskning med fokus på cykeltrafik og dermed sikre, at dele af cykelinfrastrukturen implementeres som en del af andre projekter.

Massetiltag

De fleste nyanlæg og større ombygninger gennemføres som regel enkeltvis, f.eks. som én cykelsti ad gangen. Men der kan være økonomiske og informationsmæssige fordele i at gennemføre mange mindre forbedringer såsom tavler, afmærkning mv. som massetiltag, altså samme type mindre forbedringer på mange steder på én gang. Etableringen af tilbagetrukne stopstreger for biler i signalregulerede kryds, cykelbokse, blå baner, cykling for rødt lys mv. er gennemført i flere kommuner som massetiltag.

Optioner

Endelig er der optionsprojekter, hvor man fysisk reserverer et areal til cyklisterne, men ikke har midler til at etablere anlægget med det samme eller ikke har råd til at etablere det i en høj standard. En option kan f.eks. være anlæg af cykelbaner langs vej, hvor det er hensigten senere at anlægge cykelstier. Eller en arealreservation i landområder, til en dobbeltrettet cykelsti i den ene side. Også byudviklingsområder rummer mange muligheder for optionsprojekter, der først kan gennemføres på sigt. Tænk på, om der med fordel kan reserveres arealer til cykelinfrastruktur igennem lokalplanerne, herunder også arealer til cykelparkering.

Projektering

Ved skitseprojektering af anlægsprojekter bliver der f.eks. valgt tværprofil og krydsindretning, og der udarbejdes et prisoverslag. Når et projekt er udvalgt til realisering på grundlag af et skitseprojekt og prisoverslag, skal der udarbejdes et detailprojekt, som også skal prissættes mere nøjagtigt. En kommune vil ofte bede en rådgiver om at projektere egentlige anlægsprojekter. Det er vigtigt fra starten at beskrive projektet grundigt og definere opgaven og ambitionsniveauet.

En klassisk overvejelse er, hvor højt man etablerer opspringet imellem vejen og cykelstien og imellem cykelstien og fortovet. Udfordringen er, at et nyt slidlag fylder 2 – 3 cm. ekstra. Hvis opspringet er for lille, skal man først fræse den gamle asfalt af, eller man skal løfte kantsten eller fortov – noget som er en stor ekstraudgift. Hvis man vil spare denne ekstraudgift, ender cykelstien nogle gange i samme niveau som fortovet – det kan skabe utryghed og måske sikkerhedsproblemer.

Udbud

Når et anlægsprojekt har været politisk behandlet, og der er givet en bevilling, vil udførelsen af projektet som regel blive sendt i licitation for at få gennemført projektet så billigt som muligt. En offentlig licitation giver typisk en lavere pris end en indbudt licitation. Ved en offentlig licitation er det særligt vigtigt at sikre sig, at virksomheden er økonomisk solid.

Man kan vælge at tilbyde entreprenøren en længere periode til etableringen af projektet – måske passer det godt ind i deres planlægning, så de dermed kan give en lavere pris end ellers.

Drift

Der skal tænkes på, at cykelprojekterne både skal kunne anlægges og efterfølgende driftes i rigtig mange år. Foto: Troels Andersen.

Driften bør også prissættes. En bygade med cykelstier vil ofte være driftsøkonomisk dyrere end uden cykelstier, bl.a. fordi der er en ekstra række afløbsbrønde. Der skelnes mellem udgifter til vedligeholdelse af asfalt mv. og renhold/snerydning (der kræver smallere maskiner). Der må forventes større udgifter til begge dele, når der etableres cykelstier.

Ofte er det ikke muligt at få ekstra bevillinger til drift, men på længere sigt og med mange cykelprojekter er det nødvendigt at skrue op for driftsmidlerne, hvis det ikke skal gå ud over den generelle vedligeholdelse. I flere kommuner er der en praksis med, at der til hvert anlægsprojekt kan ansøges om ekstra årlige driftsudgifter, såkaldt afledt drift.

Husk på, at fremme af cykeltrafik kan reducere biltrafikken og dermed de samlede driftsudgifter til veje og stier. Cyklister er billigst i drift.