Cyklistulykker

En beskrivelse af cyklistulykkerne kan ikke alene basere sig på politiets registreringer. Cykelulykkerne falder desværre ikke, at det skyldes i høj grad bilisterne. Ulykkerne sker primært i kryds og mest på hverdage i sommerhalvåret. Det er farligst for mænd, der cykler på landet.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

95 % af alle tilskadekomne cyklister er ikke registreret hos politiet, da de kun henvender sig på hospitalet. Alle dødsulykker og de mest alvorlige cyklistulykker registreres dog af politiet. Cyklisters eneulykker kan næsten ikke beskrives ud fra politiets registreringer.

Hvis man virkelig ønsker at fremme cyklisternes sikkerhed bør man som kommune arbejde på, at regionen får etableret en skadestueregistrering af trafikulykkerne. Det har f.eks. fungeret på Odense Universitetshospital siden 1970’erne.

Alternativt kan man arbejde med forsikringsregistreringer eller selvrapporterede ulykker – det er bl.a. benyttet til studierne om effekterne af kørelys på cykler og en synlig cykeljakke.

En del sikkerhedsanalyser er baseret på adfærdsstudier med videooptagelser og registreringer baseret på konflikstudier, dvs. situationer som næsten blev til en trafikulykke. Metoden er typisk for dyr til de fleste kommunale effektanalyser.

De følgende tal er kun baseret på de politiregistrerede ulykker.

Udviklingen i cyklistulykker

Antallet af trafikulykker er gået nedad de senere år, men desværre ligger antallet af cykelulykker stabilt. Der er ca. 500 alvorligt tilskadekomne og 20 – 30 dræbte cyklister pr. år.

Det er især vejkryds, som er farlige for cyklisterne. 2 ud af 3 alvorlige cykelulykker sker i kryds. I alt blev 81 cyklister dræbt, og 1.744 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2012 – 2016.

Der er typisk tale om cyklister og bilister – men ikke lastbiler eller varevogne. I de seneste år er vejkryds blevet bygget om, kravene til lastbilernes spejle er skærpet, og der er gennemført kampagner – det har været medvirkende til, at antallet af dræbte cyklister i højresvingsulykker er faldet fra ca. 10 årligt til mellem 1 og 5 årligt. Man skal derfor huske at fokusere på de ca. 9 ud af 10 cyklistdrab, som ikke skyldes højresvingende lastbiler.

De fleste ulykker kunne have været undgået, hvis parterne havde orienteret sig bedre. Men vi er jo mennesker. Der er dog mange muligheder for at forbedre infrastrukturen.

Hvor sker cykelulykkerne?

Det kan være farligt at cykle på landet – derfor er en cykelsti afgørende for sikkerheden, og den må gerne ligge lidt væk fra vejen. Foto: Troels Andersen.

Der er stor forskel på antallet og alvorligheden af personskader på cykel i byerne og på landet. 4 ud af 5 af alvorligt tilskadekomne cyklister kommer til skade i byen, hvor langt de fleste kilometer på cykel også cykles. Til gengæld er hastighederne højere på landet, og derfor er andelen af dræbte cyklister højere på landet end i byen.

40% af alle cykelulykker sker i kryds uden lyssignal, hvor f.eks. bilisten overser cyklisten, eller en cyklist ikke overholder sin vigepligt.

Hvornår sker cykelulykkerne?

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er højest, når der cykles mest, dvs. på hverdage i myldretiden i sommerhalvåret udenfor skolernes sommerferie.

I weekenden sker der væsentligt flere personskader i aften- og nattetimerne, bl.a. pga. en større andel af alkoholpåvirkede cyklister i ulykkerne. Der findes ikke en eksakt promillegrænse for cyklister i Danmark.

Kønsfordeling blandt tilskadekomne cyklister

Blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er der over 10 år samlet set en lille overvægt af mænd – 54% mænd mod 46% kvinder. Blandt dræbte er forskellen lidt større. Her udgør mænds andel over 66 % af de dræbte cyklister. Dette skyldes, at mænd cykler mere på landet, hvor hastighederne er højere.

DTU har estimeret, at mandlige cyklisters egenrisiko, dvs. risikoen for at de selv kommer til skade eller bliver dræbt, er 1,59, mens kvinders er 1,31 dræbte + alvorligt tilskadekomne pr. 10 mio. kørte kilometer.

Aldersfordeling blandt tilskadekomne cyklister

Det højeste antal dræbte er blandt de ældste på 75+, som samtidig er den aldersgruppe, der cykler mindst. Årsagen er blandt andet nedsat reaktionstid samt en større fysisk skrøbelighed, som gør skaderne værre.

Der er flest tilskadekomne blandt cyklister i alderen 25 – 64 år, som også cykler mest.

Cykelhjelme virker

En metaanalyse af 40 videnskabelige undersøgelser fra 1989 – 2016 konkluderer, at:

• Risikoen for hovedskade reduceres med 51%.
• Risikoen for alvorlig hovedskade reduceres med 69%.
• Risikoen for ansigtsskader reduceres med 33%.
• Risikoen for død reduceres med 65%.

Der blev ikke fundet dokumentation for, at cyklister med hjelm kørte hurtigere, var mere tilbøjelige til at køre spirituskørsel eller til at foretage færdselsforseelser f.eks. i form af manglende overholdelse af vigepligt eller kørsel på fortovet.

Derfor er hjelmkampagner generelt en rigtig god ting, så længe man ikke afskrækker nogle fra at cykle.

Den første undersøgelse af den nye ’airbaghjelm’ viser, at den har potentiale til at yde bedre beskyttelse mod hovedskade end den traditionelle cykelhjelm. Der er dog behov for yderligere forskning i effekten i forskellige situationer og under forskellige betingelser.

Mobiltelefoner og cyklister

En hollandsk analyse fra 2008 viste, at 13,4% af primært unge cyklister foretog sig andet end bare at cykle.

Test med 24 cyklister viste:

• At skrive SMS’er viste sig at medføre de største ændringer. Situationen blev vurderet som mentalt krævende og risikofuld og medførte slingren, hvilket man så kompenserede for, ved at placere sig mere centralt på cykelstien, og i form af hastighedsreduktioner på 3 km/t.
  
• At tale i mobiltelefon resulterede også i nedsat hastighed, men ikke i mere slinger eller ændring i placering på cykelstien. Cyklisterne vurderede, at det at tale i telefon var forbundet med større mentale krav og risiko, og de lagde da også mærke til færre objekter på vejen.
  
• Både ved SMS og mobiltelefonsamtale var der nedsat brug af det perifere syn.
  
• At høre musik havde ingen effekt på cyklistens kørsel eller perifere syn, og blev heller ikke vurderet som ekstra mentalt krævende.

Kilder

RUBA – Videoanalyseprogram til trafikanalyser, Trafik & Veje, marts 2016

Selvrapportering af ulykker, Katrine Meltofte, Trafikdage 2015

Sikker Trafik, cykelulykker

Ja, cykelhjelmen beskytter!, Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning nr. 34

Airbags til cyklister, Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning nr. 34

Cyklister, mobiltelefoner og MP3-afspillere, Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning nr. 17