Kantbaner
Man kan etablere kantbaner med henblik på trods alt at give cyklisterne lidt – men effekten er lille. Der kan blive problemer i forhold til parkerede biler, samt der hvor cyklisterne skal dreje til venstre.
Af Troels Andersen, Odense Kommune
Kantbaner kan anvendes i landområder og gennem landsbyer. Udover at give cyklisterne mulighed for at cykle på kantbanerne, giver de fodgængere en mere sikker mulighed for at gå på et befæstet areal i landområder. Så kantbaner er bedre end ingenting.
Brede kantbaner formindsker desuden problemerne med en vejs bæreevne langs kørebanens kant. Jo bredere en kantbane er, jo bedre accepteres den af danske cyklister. Det er tilladt at parkere bilen på kantbanen medmindre det forbydes med skiltning. Man skal passe på med for smalle kantbaner – så bruger cyklisterne køresporet, og det forventer bilisterne ikke.
Kantbaner etableres ved ændring af kantlinjeafmærkning eller ved kørebaneudvidelse. Det frarådes at foretage kørebaneudvidelser for at få plads til en kantbane – anlæg en cykelsti i stedet for. Baggrunden er, at kørebaneudvidelser koster det samme som cykelstier, men de forbedrer ikke serviceniveau og trafiksikkerhed nær så meget for cyklisterne. Til gengæld forøger kantbaner også trafiksikkerheden for bilisterne.
Afmærkning af kantlinjer kan resultere i øgede bilhastigheder. En del af ulykkerne på veje med kantbaner sker med venstresvingende cyklister. Ved anlæg af kant- og cykelbaner vil man generelt ikke kunne reducere antallet af venstresvingsulykker. En mulighed er at anlægge en venstresvingsbane for cyklister i højre side af vejen – en løsning som er udført flere steder på de fynske landeveje.
Tværprofil
Den vejledende bredde for kantbaner i byområder er 1,5 m inklusive 0,3 m ubrudt kantlinie – hvis der er så meget plads, kan en cykelbane være et bedre alternativ. I landområder er den vejledende bredde 1,2 m med kantlinie, men bør som minimum være 0,9 m bred. Kantbanen skal minimum være 0,9 m med kantlinie, før 0,3 m brede kantlinjer må anvendes, ellers må kantlinjen kun være 0,1 m bred. Kantlinjen skal være ubrudt.
Der skal helst ikke være nogle nedløbsriste på kantbanen, da den er så smal – en sideløbsbrønd indbygget i kantstenen er klart det bedste.
Bredden af kantbaner er afgørende for sikkerhedseffekten i landområder. Overhaling, cykling side om side, ladcykler og cykelanhængere fungerer ikke på smalle kantbaner. Bilister bliver overrasket over cyklisternes midlertidige brug af køresporene.
På veje med cykelturister og veje med over 100 cyklister pr. døgn bør kantbanen være 1,5 m bred, men en cykelsti eller cykelbane foretrækkes helt klart.
En dansk før/efter undersøgelse viser, at antallet af ulykker på landeveje falder i takt med stigende kantbanebredde. Faldet er størst blandt de lette trafikanter.
Kilder
Rosbach, Ole (1984): Kantlinier forbedrer både bilisters og cyklisters sikkerhed, Dansk Vejtidsskrift nr. 10, Danmark.
Vejdirektoratet (1992): Cykelstier i Frederiksborg Amt – En brugerundersøgelse, Danmark.
Møller, Jes og Larsen. Flemming (1983): Cykel- og knallertulykker i landområder – Dokumentationsrapport, Vejdirektoratet, Danmark.
CROW (1998): Recommendations for traffic provisions in built-up areas, Record 15, Holland.
Risegaard, Peter (1995): Ny type kantbaner afprøvet i nordjyske byer, Dansk Vejtidsskrift nr. 11.
Ludvigsen, Henrik S. (1982): Cykel- og knallertuheld på veje med kantbaner, Dansk Vejtidsskrift nr. 6.
Rosbach, Ole (1984): Kantlinier forbedrer både bilisters og cyklisters sikkerhed, Dansk Vejtidsskrift nr. 10.