Signalregulerede kryds – cykelvenlige løsninger

Specielt i de signalregulerede kryds er det muligt at anvende en række detailløsninger, der gør det lettere at være cyklist. Og glade cyklister cykler mere. Der findes både løsninger, der er godkendte standardløsninger samt løsninger, som vil forudsætte en dispensation fra Vejdirektoratet.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Cyklister uden om signalreguleringen i T-kryds

I signalregulerede T-kryds med cykelsti til og gennem krydset og tilbagetrukket stopstreg for bilisterne kan man vælge at lade ligeudkørende cyklister køre udenom signalreguleringen. Hermed reduceres antallet af stop og fremkommeligheden øges. Såfremt signalstanderen ikke står til venstre for de ligeudkørende cyklister, kan man på signalstanderen placere undertavle med cyklister undtaget.

Separat venstresvingsfase for cyklisterne der skal dreje, mens ligeudkørende cyklister blot kører for vigepligt i krydset. Foto: Troels Andersen.

Tiltaget kan kombineres med en venstresvingsbane for cyklister. Cyklisterne skal vige for krydsende fodgængere ved fodgængerfeltet, så løsningen er bedst egnet, der hvor antallet af krydsende fodgængere er lavt. En mulighed er at anlægge en helle mellem cykelsti og kørebane for at tydeliggøre forskellene i vigepligten – signal kontra fodgængerfelt. Hellen kan samtidig muliggøre, at fodgængerfeltet fjernes fra cykelstien.

Det er vigtigt, at cyklisterne kan se de fodgængere, som krydser foran lige dem. Her kan det være en fordel at trække bilernes stopstreg 5 m. bagud for at skabe bedre oversigt.

Ulykkestallet er uændret før og efter.

Ligeudkørende cyklister kører uden om signalet, og venstresvingende har egen bane. Foto: Troels Andersen.

Cyklister har en smutvej til højre udenom signalet. Foto: Troels Andersen.

Højreshunt for cyklister

I signalregulerede kryds med gode pladsforhold kan en højresvingsbane for cyklister bag om signalreguleringen etableres – en højreshunt. Derved slipper højresvingende cyklister for at stoppe for rødt. Løsningen er meget populær blandt cyklisterne, men dog ikke altid så populær blandt fodgængerne. Derfor er den bedst placeret, hvor der ikke er store fodgængerstrømme.

Ulykkestallet er uændret før og efter.

I Odense er løsningen særlig udbredt, i alt ca. 90 steder.

Højresving tilladt for cyklister for rødt lys er en populær løsning. Foto: Troels Andersen.

Højresving tilladt for cyklister for rødt lys

Danske studier viser, at ca. halvdelen af de højresvingende cyklister, der ankommer til lyskryds for rødt, cykler til højre på rødt lys. Ved at ændre skiltningen og afmærkningen er det muligt at tillade cyklisterne at dreje til højre for rødt lys. Løsningen giver den klarhed for bilisterne, at de skal vige for de resterende cyklister, som kører for grønt lys.

Ulykkestallet er uændret før og efter.

Vejdirektoratets krav er bl.a., at cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med en samlet bredde på mindst 1,85 meter inkl. ubrudt linje for opdeling af cykelsti. Der skal være cykelsti i frafarten.

Løsningen er mest udbredt i Odense med 38 stk.

Cykellomme foran højresvingsbane. Foto: Troels Andersen.

Cykellommer

I signalregulerede kryds kan der etableres cykellommer med malet cykelsymbol foran bilernes stopstreg i svingbaner. Herved får cyklister ved rødt lys mulighed for at holde foran bilerne. Fordelen er, at cyklister, der holder for rødt, bliver mere synlige overfor svingende biler, og at cyklisterne kører ud i krydset før bilerne.

Cykellommer foran venstresvingsbaner må kun afmærkes på sideveje i signalregulerede T-kryds – ikke i 4-benede kryds.

En undersøgelse af venstresvingende cyklister i cykellommer i København viste, at cykellommer medfører, at cyklister bliver mere trygge og tilfredse. Alle cyklisterne oplever, at cykellommen gør dem mere synlige for bilisterne, og at cykellommen gør det nemmere at komme frem.

Man skal dog være forsigtig med brug af cykellommer, hvis man har mange store køretøjer En lastbilchauffør kan ikke nødvendigvis se en cyklist, der står lige foran lastbilen.

Cyklistgelænder

Et cyklistgelænder kan placeres langs med cykelstien, umiddelbart før stopstregen. Cyklisten kan både placere foden og hånden på gelænderet. 40% af cyklisterne anvender det, og det medfører lidt færre rødkørsler.

Et cyklistgelænder giver cyklisterne en bedre ventemulighed og reducerer deres kørsel for rødt lys. Foto: Troels Andersen.

Myldrekryds for cyklister

Myldrekryds kendes fra Holland, hvor cyklister i alle retninger har en fælles fase – ofte to gange pr. omløb. Derimod holdes alle cyklister tilbage, når bilerne kører. Formålet er at separere cyklister tidsmæssigt fra biltrafikken og dermed forebygge ulykker. Hvis cyklisterne får to faser pr. omløb, forbedres deres fremkommelighed markant. Cyklisterne skal til gengæld vise hensyn til hinanden. Det forbedrer cyklisternes fremkommelighed uden at forværre trafiksikkerheden.

I 2013 etablerede Herning Kommune et forsøg i krydset Sjællandsgade/H.C. Ørstedsvej. Forsøget viste, at vrimlefasen sikrede, at cyklister blev adskilt tidsmæssigt fra de øvrige trafikstrømme i krydset. Uheldsrisikoen blev dog ikke elimineret, eftersom der fortsat var cyklister og knallertkørere, som kørte på grønt hovedsignal, samt en mindre andel af bilisterne, der kørte på grønt cykelsignal. I forbindelse med en interviewundersøgelse svarede 20% af de adspurgte cyklister, at de havde oplevet konflikter eller nærvedulykker i forsøgskrydset.

Samlet viser erfaringerne, at etableringen af den separate vrimlefase i krydset havde en positiv sikkerhedsmæssig effekt.

Hvis løsningen skal anvendes i andre kryds, kan der dog være en anden adfærd, da det fuldt ud afhænger af trafikanternes erkendelse af og respekt for signalreguleringen. Der skal informeres grundigt om reglerne. Da det er helt nyt i Danmark, vil der også være en længere tilvænningsperiode for trafikanterne. Der kan med fordel etableres flere af denne krydstype i samme by, så trafikanterne hurtigt lærer den rigtige adfærd.

Se video fra åbningsdagen

Advarsel ved højresvingende lastbiler

Der er lavet forsøg med elektronisk advarsel til cyklisterne i forhold til højresvingende trafik, især lastbiler. Et projekt i Aarhus har vist positive tendenser, men der mangler stadig en mere sikker konklusion på den trafiksikkerhedsmæssige effekt.

Resultaterne var:

• Antallet af konfliktsituationer mellem cyklist og lastbiler blev reduceret.
• Andelen af cyklister, der orienterer sig til venstre, steg.
• Færre der bremsede eller kørte glidende frem.
• Færre der øgede farten eller trådte i pedalerne.
• 86% af cyklisterne vil helst kører igennem krydset med de variable tavler.
• 40 % mener, at der opstår færre farlige situationer, 1% mener flere.

Det skal tydeliggøres, hvad tavlernes funktion er.

Skiltet tænder en advarsel til cyklisterne, før de risikerer at møde en højresvingende lastbil i lyssignalet. Foto: Aarhus Kommune.

Københavns Kommune og Aabenraa Kommune har afprøvet et princip, hvor dioder langs med cykelstier lige før signalet advarer højresvingende lastbilchauffører mod bagfrakommende cyklister.

Se løsningen i funktion: https://vimeo.com/7922372

Der findes også løsninger, hvor cyklisterne selv kører med advarselslys mod svingende biler: https://youtu.be/ix2sNGhXJ2c

Vigtigt for tiltag, der skal fungere som advarsel, er, at det skal virke understøttende og ikke fratage ansvaret eller almindelig agtpågivenhed hos såvel cyklist som højresvingende trafik. Teknikken kan svigte!

Kilder

Herning trafiksikkerhedsby – hvad fik vi ud af det?, Trafik & Veje, november 2016

Effektevaluering af venstresvingsbokse for cyklister, Trafik & Veje, maj 2018

Cyklister i kryds, Trafik & Veje, oktober 2004

Cyklistgelænders betydning for cyklisters adfærd i signalregulerede kryds, Trafik & Veje, november 2016

Bløde trafikanter uden om signal i lyskryds, Trafik & Veje, november 2014