Broer, tunneler, trapper og bakker

Det er vigtigt at opstille alle fordele og ulemper, før man vælger imellem en bro eller en tunnel for cyklisterne. Herefter er der en række detaljer, der kan være afgørende for løsningens kvalitet. Trapper kan udformes med en række faciliteter, der hjælper cyklisterne på tværs eller op og ned. Bakker kan reducere cykeltrafikken.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Bro eller tunnel

Nogle gange stilles man over for valget imellem en bro eller en tunnel for cyklister. En ting er prisforskellen, som kan falde til begge sider afhængigt af forholdene.

En bro skal normalt have en frihøjde på 4,5 m. over en vej, mens der for jernbaner normalt skal være en højde på 7 – 8 m. over køreledningerne. Det giver stejle eller lange ramper – til gengæld kan cyklisterne nogle gange få en rigtig fin udsigt. Desuden kan en bro ses på afstand og hjælper cyklisten med at orientere sig.

Stibroen har adskilte forløb for cyklister og fodgængere, og cyklisternes ramper er holdt på maks. 62 ‰. Foto: Odense Kommune

En stitunnel skal normalt være med 2,8 m. i frihøjde til cyklisterne af hensyn til snerydning og fejning. Dermed kan ramperne blive mindre stejle eller kortere end ved en broløsning. Til gengæld bliver forløbet mere mørkt og til tider utrygt.

Ved passage af vand – hav, å eller bæk – vil man normalt altid vælge en broløsning. Det har stor betydning for prisen, om broen skal kunne lukkes op for skibene.

Flot udformet bro. Foto: Aarhus Kommune.

Broer

Specielt for fodgængere, cyklister og lastbiler er høje rækværk/autoværn nødvendige på broer. Rækværket anbefales at være 1,2 m højt. Cyklisten må ikke kunne glide under rækværket. På broer med kraftig vind kan det være en fordel for cyklister at opsætte læskærme. På grund af manglende erfaringer med læskærme findes der ikke anbefalede højder. En anden mere sjælden mulighed er at bygge indendørs cykelstier.

En cykelbro behøver ikke at være stor og dyr. Denne lille træbro giver cyklisten en god oplevelse hen over bækken. Foto: Troels Andersen

Tunneler

Belysning både i og uden for tunneler er særdeles vigtig. En del tunneler bør være oplyst døgnet rundt. Man skal kunne se, hvad der foregår i tunnelen udefra, og man skal helst kunne se lige igennem tunnelen. Ved nyanlæg kan man skabe lysåbninger, som kan trække vigtigt dagslys ned til cyklisterne. Lysåbningerne kan laves dér, hvor der er hellearealer og andre frie arealer på vejen ovenover.

Mørk og snæver tunnel. Foto: Troels Andersen

Fodgængere og cyklister bør så vidt muligt altid være adskilt i tunneler. Det vil dog være ret fordyrende med et fortov, og behovet skal derfor vurderes ud fra antallet af forventede fodgængere, især antal skolebørn til fods.

Bomme, steler og skarpe sving bør ikke forekomme i eller lige uden for tunneler.

Ny fin cykeltunnel under letbanen. Foto: Troels Andersen

Ny stitunnel hvor siderne hælder udad, og der er skabt åbninger til dagslyset. Foto: Troels Andersen

På cykel under Odense

Det er blevet muligt at cykle under jorden i Odense bymidte og på den måde få en vigtig smutvej som cyklist.

Den 4 sporede Thomas B. Thriges Gade blev lukket for trafik, og byggeriet af en nye bydel gik i gang med boliger, kontorer, butikker, kulturinstitutioner, restauranter og caféer. Under jorden er der parkering for biler, mens der over jorden kommer grønne torve og byrum. Cyklisterne får en SuperCykelsti igennem den nye bydel fra nord til syd.

Det underjordiske parkeringsanlæg får i alt 5 op- og nedkørsler og kommer til at rumme 1.000 p-pladser og 300 cykelstativer.

Den nordlige halvdel af p-kælderen åbnede i 2016. Der er indkørsel til p-kælderen via 3 gader. For at give cyklisterne bedre mulighed for at komme til cykelparkeringen er det tilladt at cykle på 2 af ramperne, og der ses på tilsvarende muligheder, når de sidste 2 ramper åbnes. Dermed vil cyklisterne potentielt kunne cykle under jorden via 4 ramper. Der er tilstrækkelig loftshøjde til cyklisterne, og bilernes hastighed er dæmpet med bump.

En simpel metalskinne kan gøre en stor forskel for cyklisterne. Foto: Troels Andersen

Trapper

Trapper er ikke skabt for cyklister, men de skal dog altid kunne passere. Cykelramper kan være en god idé på trapper, især ved stationer, cykelkældre, broer og tunneler. Næsten alle cyklister trækker cyklen på deres højre side.

Ved snævre pladsforhold er cykelrampen opad vigtigst at etablere. En rampe i begge sider af trappen er vigtig, så man nemt kan komme op og ned ad trappen med cyklen. På stationer og lignende steder vil en bred dobbelttrappe med gelænder i midten være at foretrække. Hvis barnevogne mv. skal kunne bruge rampen, må udformningen tilpasses herefter.

Cykelrampen bør være 0,3 m bred og gelænderet skal placeres så højt, at det ikke generer en trækkende cyklist. På steder med mange cykelturister kan 0,5 – 0,6 m brede cykelramper være fornuftigt, så cykeltasker ikke skal tages af, for at rampen kan benyttes. Men brede cykelramper er ikke den bedste løsning alle steder. Ved trapper med beskeden eller moderat hældning er der risiko for, at cyklister kører ned ad de brede ramper, hvilket jo kan være farligt.

Det er muligt at lave en fordybning på cykelrampen til cyklens hjul, så det er nemmere at trække cyklen. Trappen bør ikke have en hældning over 25 grader, ellers er cyklen svær at trække op og styre på vej ned.

Der findes cykelramper, som bremser cyklerne nedad og som hjælper cyklerne opad med et elektrisk transportbånd.

Elevatorer vil normalt ikke blive brugt af ret mange cyklister – det tager for lang tid

Kombineret cykel- og barnevognsrampe – den burde have ligget i modsatte side af hensyn til højrehåndede cyklister, som skal opad. Foto: Troels Andersen

Se video af et system, der hjælper cyklisterne op og ned ad trapperne: https://youtu.be/V3y6WqY71HA

Bakker

Stejle bakker har som oftest en begrænsende effekt på cykeltrafikken. En lille høj påvirker ikke transportvanerne i byen, men højderygge og større bakker på bare 50 m har faktisk meget stor betydning for cykeltrafikken. For at skabe den gode cykelby gælder det om at undgå at udvide byen til kuperede områder og i stedet fortætte byen i flade områder, hvor dette er muligt.

Sammenhæng mellem terrænforhold og transportvalg i danske byer med 10.000 – 70.000 indbyggere. Faktisk er terrænforholdene den væsentligste faktor for antallet af cyklister.

Med en fornuftig planlægning af stier og veje kan selv større høje og bakker undgås, dog evt. med mindre omveje. Ved særligt stejle bakker kan det være fornuftigt at skilte alternative cykelruter, eller ty til dyrere metoder som cykellifte, rulletrapper eller elevatorer. Men det er meget dyrt og sårbart i forhold til driftsnedbrud. Markedsføring af elcykler er en mere realistisk mulighed.

Lad bakkerne være en god udfordring

Vejle Kommune har udstyret de 25 mest udfordrende bakker med et skilt for neden og på toppen. For neden vises bakkens længde, gennemsnitlige og maksimale stigning samt antallet af højdemeter. På toppen kan cyklisterne læse, hvor mange meter, de er over havets overflade.