Trafiksanering
Foto: Troels Andersen Trafiksanering kan nedsætte bilernes hastighed, så det bliver trygt og sikkert at cykle sammen med bilerne. Der er opnået gode erfaringer med måden, de designes på, så der også opnås gode resultater. Der kan også etableres bump for cyklister, og bilfrie skoler kan understøttes med skiltning.
Af Troels Andersen, Odense Kommune
Trafiksanering betyder begrænsning af især biltrafik i et område, typisk for at reducere trafikulykkerne og fremme trygheden. Begrebet trafiksanering blev i 1976 optaget i Færdselslovens §40 med to typer af trafiksanering:
- Opholds- og legeområder, hvor hele vejarealet kunne anvendes til ophold og leg, og den dimensionerede hastighed for biler er 15 km/t.
- Stillevejsområder, hvor vejen fortsat fortrinsvis anvendes til trafikafvikling, men at der af hensyn til de svage trafikanters sikkerhed er dimensioneret til en hastighed til 30 km/t.
I begge tilfælde var der tale om en integrering af trafikanterne på de svage trafikanters betingelser. Senere er trafiksanering udvidet til også at kunne anvendes på vejstrækninger med højere tilladt hastighed. Der er udviklet bump, som kan anvendes på strækninger med bustrafik.
Der kan anvendes fartbegrænsende foranstaltninger såsom bump, skiltede hastighedsbegrænsninger, vejlukninger ensretning, heller, rundkørsler, plantebede mv. Hastighedsreduktionen er den afgørende faktor for trafiksikkerheden. Antallet af ulykker falder, og skadesgraden bliver mindre alvorlig.
I praksis etableres opholds- og legeområder næsten kun ved nyanlæg, da løsning vil kræve fjernelse af eksisterende fortove og etablering af en ny samlet belægning.
Trafiksanering er i høj grad noget, som kommer cyklisterne til gode i form af større tryghed og bedre sikkerhed.
- Sådan skal man ikke lave en trafiksanering – forsætningerne virker kun, når to biler møder hinanden og cyklisterne bliver klemt. Foto: Troels Andersen.
Effekter
En større evaluering af over 500 projekter i Københavns Kommune viste:
- At etablering af stilleveje har medført et fald i ulykker og personskader på 25 – 30% med færre tværkollisioner og færre fodgænger- og parkeringsuheld.
- At signalregulering af F-kryds i byområder forbedrer trafiksikkerheden, så antallet af ulykker og personskader falder med 30% i krydset, der signalreguleres, og på veje op til krydset forekommer der fald på 25%. Alle trafikantgruppers sikkerhed forbedres. Signalregulering af T-kryds og 5-benede kryds medfører ikke en ændring i trafiksikkerheden.
- At etablering af signalregulerede fodgængerovergange har medført et fald i uheld og personskader på 25 – 30%. Sikkerheden forbedres især for fodgængere og cyklister, fordi ulykker på strækninger og i vigepligtsregulerede kryds falder i antal op til ca. 120 – 150 m væk. Sikkerhedsgevinsterne er kun fundet på veje med mere end 10.000 biler pr. døgn.
Andre danske undersøgelser peger på, at forskellige typer af trafiksaneringer i byområder medfører et fald i antal ulykker og personskader på 20 – 38%.
Generelt kan effekten af etablering af bump i byzone opgøres således:
Alle ulykker – 24%
Pers. ulykker – 28%
Mat. ulykker – 20%
Personskader – 32%
Dræbte – 56%
Alvorlig – 42%
Let – 26%
Etablering af bump vil typisk medføre en reduktion i biltrafikken på 25 %.
Cyklistbump
Normalt skal man ikke tvinge cyklisterne ned i fart, men det kan dog være nødvendigt i enkelte situationer som f.eks. ved vejarbejde, events mv. Vejdirektoratet har testet forskellige løsningsforslag til midlertidig fartdæmpning af cyklister:
- Sorte mobile rumlerille
- Forsætninger af cykelarealet etableret med brug af N42 tavler
- Præfabrikerede sort/gule bump
- En enkelt skridsikker gummimåtte med rumleeffekt
Alle testdesigns medførte en signifikant reduktion i middelhastigheden efter passage af fartdæmperen.
Fartdæmpere med bump/rumleriller var mest effektive til at reducere cyklisternes hastighed. De sort/gule præfabrikerede bump er bedre end de sorte mobile rumleriller og bedre end én enkelt gummimåtte.
Bilfri zoner ved skoler
Der er afprøvet et nyt tiltag med bilfri zoner ved flere skoler i Odense. Det er rettet mod forældre i bil, der skaber farlige og utrygge situationer for cyklende og gående børn. Mange steder er det kaotisk omkring skolerne om morgenen ved ringetid. En del forældre sætter børn af bilen og skaber dermed problemer for gående og cyklister. Derfor kan det være nyttigt at lave restriktioner, som tager større hensyn til de bløde trafikanter. Imidlertid er det ofte kun nødvendigt i et kort tidsrum.
Derfor kan der arbejdes med fleksible løsninger ved hjælp af tidsbegrænsede restriktioner og midlertidige spærringer. Der kan være tale om restriktioner på parkeringsmulighederne eller kørselsrestriktioner. Der er mulighed for at lave bilfri zoner i kortere perioder eller som midlertidige forsøg. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med skolerne og politiet, og der blev lavet målrettet information til bilisterne.
- Bilfri zoner er ganske enkelt et tidsbegrænset forbud for indkørende biler. Foto: Troels Andersen
Bilfri zoner er et nyt tiltag, som ikke er kendt af skolerne. Derfor kræver det en proces, hvor skolen og dens bestyrelse forstår princippet og de fordele, som det kan indebære. Der er lavet bilfri zoner ved tre skoler, og der arbejdes på at lave bilfri zoner ved flere skoler. Bilfri zoner er et enkelt og billigt tiltag, der kan få flere børn og forældre til at gå og cykle.
Kilder
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København, Trafitec
