Cykelplanlægning er et fælles anliggende

Cykelplanlægningen har potentiale som værktøj til at skabe synergi og opnå mange af kommunens forskelligartede mål og visioner. Det er giver derfor mening at samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger om cykelplanlægningen.

Af Maja Sig Vestergaard og Trine Bunton, Rambøll

Fremme af cyklisme og dermed fokus på cykelplanlægning er gennem det seneste årti kommet mere og mere på den politiske dagsorden i kommunerne. Dette understøttes af de kommunale forvaltninger, som også har en stor del af æren for, at cykelplanlægningen er blevet et centralt emne i den kommunale planlægning og budgetlægning.

Fordelene ved cykling

• Klima og bymiljø: Cyklen forurener og støjer ikke som andre transportmidler
• Økonomi: Investeringer i cykelfremme er ofte billigere end forbedringer for bilisterne. Cyklen er desuden billigere at benytte sig af end andre transportmidler.
• Mindre trængsel: Når flere tager cyklen, er der bedre plads på vejene til dem, som bliver nødt til at køre bil.
• Ofte bedre trafiksikkerhed: Nye cykelstier og stitunneller betyder som regel en øget trafiksikkerhed
• Forbedring af mobilitet: Borgere uden mulighed for at køre bil får en større aktionsradius og en større frihed
• Mere trafiksikre børn og unge: Når børn og unge cykler, bliver de mere trafiksikre
• Sundhedsgevinster: Cykling er sundt – til gavn for både den enkelte og de offentlige sundhedsudgifter
• Sociale gevinster: Når folk cykler, bliver også deres mentale helbred bedre, og de får bedre mulighed for at indgå i flere sociale sammenhænge.

Samtidig er der en stigende opmærksomhed på netop cykelplanlægningen fra borgere og pressen, og budskabet er tydeligt. Borgerne ønsker flere og bedre cykelstier, og historierne i dagspressen er positive over for cykelfremmende initiativer. Cykelplanlægningen har medvind på flere fronter.

Den stigende opmærksomhed er blevet gennem mange år blevet understøttet med Cykelpuljen, hvor der fra statens side fra 2009 har været afsat penge til cykelfremme på statsvejene og i kommunerne gennem tilskud. Projekterne afstedkommet af Cykelpuljen har været alt fra store og ambitiøse anlæg af supercykelstier til små lokaler kampagner ved skoler og i landsbyer.

Fælles for mange af Cykelpuljens projekter er, at de på den ene eller anden måde er med til at understøtte mange forskellige dagsordner og visioner, som findes i kommunerne.

Eksempler på projekter med støtte fra Cykelpuljen

Cykelsti i Grejsdalen – Vejle Kommune

4 km lang enkeltrettet cykelsti på begge sider af Grejsdalsvej, som er en smal, snoet og relativt trafikbelastet vej. Grejsdal Skole ligger ud til stien. Vejle Kommune fik 2,6 mio. kr. i tilskud til den 10,4 mio. dyre cykelsti. Antallet af cyklende skoleelever blev øget til 48 %, hvor målet var 30 %. Læs mere i Cykelpuljens evalueringsrapport 2013.

Cykelbyprojekt: Horsens Cykelby – Et hjul foran

Projektet “Horsens Cykelby” indeholder bl.a. anlæg af cykelstier og cykelbane, fysiske forbedringer omkring skoler og kampagneaktiviteter samt etablering af shunt og smalle kantbaner i Horsens by. Dette har betydet flere selvtransporterende børn på to skoler, 17 % flere cyklister på Amaliegade-Sundvej, og trygheden og tilfredsheden blandt cyklister i Horsens by er steget markant som følge af cykelbyprojektet. Læs mere i Cykelpuljens evalueringsrapport 2014.

Udviklingsprojekt: Folkeskolen cykler i Furesø

Projektet gik ud på at udvikle og afprøve et undervisningsforløb med fokus på cykler på Lyngholmskolen og Solvangskolen i Farum i Furesø Kommune. Der er blevet udarbejdet undervisningsmateriale, der kan bruges på alle skoler. Projektet har fået flere elever til at cykle på de to skoler, og både elever og lærere synes, at det har været en succes. Pris ca. 1 mio. kr. Projektet har opnået 100 % støtte. Læs mere i Cykelpuljens evalueringsrapport 2014.

Mobilitetsplan for virksomhed: Rambøll

I forbindelse med, at Rambøll flyttede hoveddomicil til Ørestaden ønskede virksomheden en mobilitetsplan. Formålet var integrere grøn transport som en naturlig, nem og attraktiv del af hverdagen i virksomhedskulturen – både til og fra arbejde og ved arbejdsrelateret transport. Tilskud 120.000 kr. Den samlede udgift til Mobilitetsplan for Rambøll lød på ca. 0,5 mio. kr. Læs mere i Cykelpuljens evalueringsrapport 2013.

Cykling er relevant for hele den kommunale forvaltning

Planlægning af cykeltrafik har gennem mange år typisk været placeret i en teknisk forvaltning som en del af vej- og trafikafdelingen. Her har cykelplanlægningen især i de mindre kommuner taget udgangspunkt i en stiplan, kommuneplanen eller som projekter til forbedring af sikkerheden ved skoler eller i trafiksikkerhedsplaner.

Der er dog en stigende opmærksomhed på, at cykling har så mange fordele, at det er et emne, som kan og skal integreres på tværs af forvaltningerne. Cyklismens muligheder skal udnyttes mest muligt for at nå kommunens forskelligartede mål og selvfølgelig for at få flere op på cyklen.

Eksempler på kommunale mål som cykling kan være med til at understøtte:

• Øget integration: Erfaringer viser, at undervisning i cykling og den frihed, som cykling giver, kan virke understøttende for integration af flygtninge og immigranter. Herning Kommunes projekt ”Kvinder cykler”  er et eksempel på dette.
• Livskvalitet for ældre: Hvis de ældre ikke er i stand til selv at cykle, kan en tur i en rickshaw med vind i håret gøre en forskel for de ældres livskvalitet. Læs evt. mere om Cykling uden Alder. 
• Øget turisme: Danmark er et populært land at cykle i. Cykelturisme er en voksende tendens, og der er potentiale for at udvikle det endnu mere. I Vejdirektoratets årsrapport  findes mere information om cykelturisme i Danmark.
• Bedre bymiljø: Når flere cykler, bliver der udledt mindre udstødningsgasser, og støjen mindskes. Transportministeriet beskriver i Arbejdspapir 3: Cyklingen effekter og samfundsøkonomi de samfundsøkonomiske gevinster ved at dæmpe støjen fra trafikken.
• Bedre sundhed: Når man har en målsætning om at få flere til at røre sig i det daglige, er det oplagt, at det bl.a. sker på cykel under transporten til/fra arbejde, skole, fritidsaktiviteter, indkøb mm. Cyklistforbundets kampagner Alle Børn Cykler  og Vi Cykler Til Arbejde  er gode eksempler på kampagner, som har som mål at få flere til at bruge cyklen i den daglige transport.
• Understøttelse af kollektiv trafik: Bedre forhold for cyklister som fx attraktiv cykelparkering kan være med til at understøtte den kollektive trafik i forhold til brugere, som bor længere væk end gangafstand til busstop/station. Movia har udformet en guide til god cykelparkering ved stationerne.
• Motion i folkeskolen: Transport i skoletiden kan ske på cykel, hvilket giver elever motion og sparer udgifter til transport samtidig med, at det understøtter færdselsundervisningen. At fysisk aktivitet samtidig styrker elevernes koncentration i ca. 4 timer, som det er dokumenteret i Masseeksperiment 2012, er kun et plus.

Illustration af, hvordan cykelfremme kan indtænkes i kommunernes forskellige forvaltninger og understøtte visioner og mål her.

Skab synergi igennem det tværfaglige samarbejde

Når cykling kan være med til at realisere visioner og mål som de ovenstående, giver det god mening, at der er en god kommunikation om netop cykelplanlægningen på tværs af de kommunale forvaltninger. Et øget samarbejde vil kunne betyde:

• bedre slutresultater, når forskellige interesser sammentænkes fra start.
• at forvaltningerne trækker i samme retning og taler samme sprog.
• sparede ressourcer i form af både tid og penge, når økonomien på tværs slås sammen til en samlet pulje med et fælles mål.

Eksempler på relevante samarbejdspartnere i cykelplanlægningen:

Internt i den kommunale forvaltning:

• Integration
• Børn og Unge (skoler, daginstitutioner, SFO’er)
• Sundhedsafdeling
• Socialafdeling
• Kultur og Fritid
• Natur og Miljø
• Erhverv
• Planafdeling
• Turismeafdeling
• Vej og Trafik

Eksternt:

• Borgere generelt
• Cyklistforbundets lokalafdeling
• Ældreråd
• Handicapråd
• Idrætsforeninger, herunder mountainbike-klubber

Der kan være forskellige årsager til, hvorfor samarbejdet imellem de kommunale forvaltninger ind imellem ikke er optimalt, og snitfladerne ikke er helt afklarede. Dette kan variere fra kommune til kommune og fra afdeling til afdeling.

Barrierer for samarbejde om cykelplanlægning

Læs gode råd og eksempler på at overkomme barriererne nedenfor.

• Travlhed: Involvering generelt og samtale på tværs er en tidskrævende og nogle gange besværlig proces, og nedprioriteres derfor til tider.
• Økonomi: Hvis der ikke er afsat midler til cykelfremme i de enkelte forvaltninger, kan det være et emne, som man ikke tager op. Der kan også være spørgsmål om, hvem der skal finansiere hvad.
• Snitfladerne er uklare: Hvem skal tage teten på samarbejdet? Hvem skal påtage sig ansvaret for at få cykelplanlægningen ind som et tværfagligt værktøj?
• Kultur: I nogle kommuner er der mindre kultur for samarbejde på tværs af afdelinger end andre. Dette kan også variere fra afdeling til afdeling.
• Manglende viden om andre afdelinger og deres arbejdsområder: Man ved ikke, hvem man skal tage fat i.
• Fysisk placering af medarbejdere: Ofte er afdelinger som burde samarbejde om cykelplanlægningen ikke placeret i nærheden af hinanden fysisk. Dette kan besværliggøre samarbejdet, og man risikerer i højere grad, at samarbejdet glemmes eller nedprioriteres i en travl hverdag.

Hvordan skaber man det gode samarbejde?

For at udnytte alle de goder, der er ved cyklismen og benytte den som et af sine værktøjer til at nå de mange mål og visioner, er det derfor vigtigt at igangsætte konkrete handlinger til at understøtte den tværfaglige tænkning. Nedenfor er listet gode eksempler på, hvordan nogle danske kommuner arbejder for at sikre, at cykelplanlægningen integreres i forskellige tværfaglige sammenhænge.

Et konkret projekt som løftestang

Et konkret projekt kan være en metode til påbegynde dette samarbejde på tværs for at sikre, at det bliver naturligt at vidensdele og samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

I Silkeborg Kommune opstartede man i 2018 et projekt i forbindelse med, at der skulle placeres hhv. en ny skole og en ny hal samt en ny børnehave og en ny hal på to forskellige konkrete lokaliteter.

Silkeborg Kommune igennem en struktureret og involverende proces skaber synergi og sammenhæng på tværs af organisatoriske søjler, økonomiske bevillinger og mellem lokale aktiviteter, når der anlægges nyt i lokalsamfundene.

Projektet gik samtidig ud på, at der skulle udvikles et koncept for, hvordan

For at sikre, at alle faglige perspektiver bliver involveret i den iterative proces, er organiseringen forankret på tværs af de syv fagområder, som har interesse i området. Silkeborg Kommunes koncept har fået navnet ”Udviklingskoncept for porteføljestyring” og benyttes nu hver gang, at der skal placeres nye kommunale bygninger.

Projektet har blandt andet betydet, at en trafikplanlægger bliver inddraget i projektgruppen og derfor taget med på råd omkring alle beslutninger, som kan have en indflydelse på de trafikale forhold. Der er nu en større opmærksomhed i de øvrige forvaltninger på, at det er vigtigt at sikre gode forhold for, at skolebørnene kan cykle og gå i skole, og at det er attraktivt for folk at cykle til fx en ny hal. Det er forventningen at dette kommer til at afspejle sig i andelen af selvtransporterende børn på skolerne og den generelle opfattelse af de trafikale forhold ved centerområderne.

Projektet har desuden de positive følgevirkninger, at kommunikationen imellem de forskellige afdelinger er øget, og at man har fået større forståelse for andre afdelingers interesser og problemstillinger.

Dedikerede cykelkoordinatorer eller cykelsekretariat

På grund af de mange forskelligartede indsatser, der kan være forankret i flere forvaltninger og organisationer, kan det være gavnligt, at rollefordelingen bliver afklaret, og at snitfladerne bliver klart definerede. Ofte vil koordineringen af cykelfremmende initiativer være afhængig af en ildsjæl medarbejder, som ønsker tværfagligheden, og forlader denne medarbejder sin stilling, risikerer man, at det tværfaglige fokus forsvinder samtidig.

Det kan derfor være en idé med en cykelkoordinator eller et cykelsekretariat i de større kommuner, som det er tilfældet i fx Rudersdal Kommune. Funktionens rolle er netop at sikre, at cykelplanlægningen bliver tænkt ind i de forskellige faggruppers arbejde med at nå deres mål, og sikre kommunikation på tværs, så projekter sammentænkes, og at der dermed skabes synergi. Når dette er formuleret som formålet med stillingen som koordinator eller med et sekretariat, er det naturligt for denne at samarbejde med alle faggrupper og ikke se sig som en del af en enkelt forvaltning afgrænset fra andre. Flere større kommuner udpeger en programleder for cykeltrafik.

Bred forankring via ambassadører

En bred forankring og herunder synliggørelse af muligheder gennem fremme af cyklismen er en rigtig god ide. Med en bred forankring menes både internt i kommunerne og ved at inddrage eksterne kontakter. Nogle kommuner har tilknyttet cykelambassadører som fx Randers. Ambassadørerne kan være både kendte personer i byen eller blot ildsjæle, som vil gøre en positiv forskel for deres lokalsamfund. I Herning har man også benyttet sig af cykelambassadører, og her var det personer, som f.eks. var tilknyttet en cykelklub og nogle større arbejdspladser.

Cykelhandlingsplan eller mobilitetsplan

De fleste danske kommuner arbejder på en eller anden måde med cykelplanlægning, og mange har en decideret cykelhandlingsplan eller en mobilitetsplan, hvori cykelplanlægningen er håndteret. Her er det vigtigt i forbindelse med udarbejdelsen af planen, at borgerne, virksomheder og organisationer er involveret fra starten.

Borgernes bekymringer, visioner, helhedssyn og konkrete hverdagserfaringer sat sammen med faglig indsigt og overblik er en god måde at skabe konkrete og virkningsfulde løsningsforslag, så kommunens visioner og mål kan opnås.

Borgerinddragelse giver et godt indblik i, hvad borgerne har af ønsker, og er samtidig med til at skabe borgernes medejerskab for planen. Borgerne er også ofte gode til at tænke ud af boksen, hvilket giver mulighed for nye, anderledes og bedre projekter. En stærk lokal forankring er vigtig fra starten, så er chancerne for samarbejde og succes størst.

Byudviklingsafdelingen i Odense Kommune formår i høj grad at involvere de øvrige forvaltninger i deres cykelprojekt ’Cyklisternes By’. Arbejdet med cyklisme tager sit afsæt i Odense Kommunes Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024, som mange af de aktuelle projekter er en del af. I handlingsplanen er der 50 forskelligartede tiltag som skal understøtte Odense Kommunes visioner og mål inden for trafiksikkerhed, mobilitet, sundhed, byudvikling, erhverv og vækst samt Smart City. Mange af tiltagene er i tæt samarbejde med andre forvaltninger end Byudviklingsafdelingen som fx Børn- og Ungeafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

I Frederiksberg Kommune har man også gode erfaringer med at involvere bredt i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens Cykelhandlingsplan 2016-2018. Her er der blevet afholdt fokusgruppeinterviews og workshops involverende både eksterne og interne interessenter. Den brede forankring kommer til andet til udtryk i, at 15 ud af 49 aktiviteter i handlingsplanen har en tovholder uden for Vej og Park.

Læs mere om, hvordan man kan arbejde med at give cykelplanlægningen sin egen stemme i planlægningen igennem deciderede cykelplaner eller trafik- og mobilitetsplaner.

Læs også mere om, hvordan cykelplanlægningen integreres i den kommunale fysiske planlægning.