Lidt ekstra på vejen – byrumsinventar til cyklister

Udover den grundlæggende infrastruktur; cykelstier, cykelparkering mv., er der en række nice-to-have elementer, der kan gøre cykelturen mere behagelig, nemmere eller bare lidt sjovere. Derudover signalerer disse byrumselementer, at der bliver taget hånd om cyklisterne. At de er værdsatte.

Af Niels Hoe, HOE360 Consulting

I byer, hvor man har den basale cykelinfrastruktur i form af et netværk af cykelstier og cykelparkering på plads kan man med fordel tage tingene til next level og installere forskelligt byrumsinventar til cyklister.

Gennemgående for disse “små ting”, som fodhvilere ved lyskryds, skraldespande som er vinklet, cykelpumper, samt cykeltællere som tydelig sender et signal om at “Every cyclists count”, er alle elementer, der er med til at skabe en cykelby og dermed en liveable city.

Sådanne typer af byrumsinventar er tiltag, der ikke nødvendigvis direkte fører til flere cyklende, men signalværdien i dem og det, at det tydeligt fremgår, at cyklisterne værdsættes, er af stor værdi og bidrager til at fastholde eksisterende cyklister. Samtidig er det tiltag, der kan realiseres for relativ små midler i sammenligning med decideret infrastruktur. Etablering af byrumsinventer kan med fordel indtænkes i samspil med planlægningen og design af en ny cykelsti eller opgradering af eksisterende strækninger. Eksempelvis har indsatsen med etablering af Supercykelstier, integreret en række servicekoncepter, såsom fodhvilere og cykelvenlige skraldespande langs supercykelstierne, som en del af designlinjen.

Cykeltællere

Cykletællere er i stigende grad sat op i danske byer og rundt om i verden. Ved at tælle folk som cykler og vise det på cykeltællerens display, viser en by, at den værdsætter sine borgere og støtter deres adfærd. Samtidig understreges det, at alle cyklister er en del af noget større og sammen er vi mange.

Da Københavns første cykeltæller, havde talt i et år, var alle danskere cyklet forbi to gange, eller med andre ord, over 10 millioner cykelture forbi tælleren.

Udover at tjene som et blikfang, er der også den reelle dataopsamling, som en kommune kan anvende som dokumentation på, eksempelvis en stigning i cykeltrafikken det pågældende sted.

Uanset hvordan cyklisten registreres (spole, rader), er det vigtigt for brugeroplevelsen, at den cyklende ”tælles” inden de passer tælleren, så den cyklende kan se, at displayets ændres. Derved opnås en effekt af at være en del af noget og endvidere undgås, at cyklisten fejlagtigt tror, at tælleren ikke fungerer.

Cykeltæller i København (kredit: Lars Gemzø)

Aalborg Kommunes Cykelservices station (https://insta-stalker.com/profile/aalborgcykelby/)

Servicestationer

Hvis cyklen mangler luft eller man trænger til en tår vand, er en cykelservicestation en kærkommen ven.

En servicestation kan dække over flere niveauer af servicetilbud. Fra et bredt værkstøjsudvalg og cykelvask til mere basale reparationsstandere, med de mest elementære former for værktøj, der kan fikse mindre defekter eller pumpe cykelslangen, så cykelturen kan foresætte, eller være en vandpost til at slukke tørsten.

Cykelvenlige skraldespande

Ram spanden – i et godt og sikkert cykelland som Danmark, slapper mange af, når de cykler og måske nyder de en snack eller en coffee-to-go på cykelturen – men bagefter er der skraldet, hvor skal det nu hen? Løsningen er den cyklistvenlige skraldespand.

En cyklistvenlig skraldespand er helt simple en skraldespand, som er vinklet og rettet imod den cyklendes retning, således at det er muligt at kaste sit affald ned i skraldespanden, mens der cykles.

De første cyklistvenlige skraldespande, som blev opsat i København, var en helt standard skraldespand, som benyttedes overalt i byen, blot monteret på et nydesignet beslag, som muliggjorde, at spanden kunne vinkles og stadig tømmes af renovationen. Sidenhen er der også kommet løsninger fra forskellige byrumsinventarleverandører.

Fodhvilere

Sne, vandpytter eller bare rolig ventetid? Komforten når der ventes ved rødt lys øges, når der kan hviles ved en fodhviler.

Fodhvilerne placeres langs cyklestien umiddelbart inden stopstregen og har ofte plads til 2-3 cyklende, alt efter dets længde. Nogle fodhvilere har også en vandret plade eller rør, som fungerer som håndtag. Dette giver cyklisten et alternativ, hvis vedkommende hellere vil holde fast med hånden fremfor at sætte foden ned.

Der er også en brading mulighed i fodhvilerne, da fladen, hvorpå foden støttes, kan fungere som informationskanal til de cyklende. Denne flade der oftest beklædt med en skridsikker folie, som der kan trykkes på, typisk en hilsen og anderkendelse af de cyklende, såsom ”Hej Cyklist – Tak for at du cykler”, men det kan også være retningsvisning eller anden information om hvor man befinder sig.

Opsætning af fodhvilere begyndte i København og har spredt sig til andre danske byer og er i dag en fast integreret del langs supercykelstierne. I dag tilbydes forskellige designs fra en række danske virksomheder.

Fodhviler, som både kan benyttes med fod eller hånd. Foto: Supercykelstisekretariatet