Netværksbaseret cykelplanlægning

Sammenhængende cykelnetværk, der balancerer geografisk dækning og direkte cykelforbindelser øger både cykelandelen og tilfredsheden. Ved hjælp af netværksanalyser kan man identificere de bedste steder og metoder til at skabe et effektivt cykelnetværk, der giver cyklister mulighed for at komme fra A til B uden unødige omveje.

Af Ane Rahbek Vierø, Anastassia Vybornova, Clément Sebastiao, and Michael Szell. Networks, Data, and Society (NERDS), Computer Science Department, IT Universitet i København

Hvad er netværksbaseret cykelplanlægning?

Netværksbaseret cykelplanlægning handler om at skabe cykelinfrastruktur, der ikke kun fokuserer på antallet af cykelstier, men i højere grad på selve opbygningen af cykelnetværket og dets forbindelser. Et cykelnetværk kan bestå af cykelstier, cykelbaner eller alle cykelegnede veje og stier i et område. Fælles for dem er, at de vurderes som sikre og komfortable for alle cyklister, afhængigt af lokale forhold og konteksten (Schoner and Levinson, 2014) (se figur 2).

Figur 2: Udsnit af netværk af cykelstier og baner i København og Frederiksberg.

Hvorfor netværksbaseret cykelplanlægning?

Første skridt i en analyse af cykelforholdene er ofte at undersøge antallet af cykelstier og cykelvenlige strækninger, da flere cykelstier generelt fører til en stigning i antallet af cyklister og øget tryghed (Buehler and Dill, 2016; Fosgerau et al., 2023). Forskning har dog også vist, at det ikke kun er mængden af cykelstier, men også netværkets struktur, der har betydning for cykelandelen og cyklisternes tilfredshed (Schön et al., 2024). Et direkte og vel forbundet cykelnetværk er afgørende for at undgå lange og besværlige omveje for cyklister, der for eksempel ikke ønsker at dele vejen på strækninger med tung trafik. Samtidig øger fragmenterede netværk med mange manglende forbindelser både utrygheden og risikoen for tilskadekomne cyklister. Desværre er cykelnetværk ofte meget mere fragmenterede end eksempelvis bilnetværket, med mange ‘huller’ og manglende forbindelser. Utilfredsstillende cykelforhold rammer alle både nuværende og potentielle cyklister, men går særligt ud over eksempelvis børn og andre uerfarne cyklister, ældre, og cyklister med funktionsnedsættelser. Det er derfor afgørende ikke kun at have blik for mængden af cykelstier, men også at fokusere på sammenhængende og direkte cykelforbindelser. Derfor har vi på ITU forsket i og udviklet metoder for, hvordan man bedst kan planlægge og udbygge et cykelnetværk samt identificere manglende cykelforbindelser.

Netværksbaseret cykelplanlægning – hvordan?

Første skridt indenfor netværksorienteret cykelplanlægning er at fastslå status på det eksisterende netværk:

• I områder stort set uden et eksisterende cykelnetværk starter man fra bunden, og skal her vælge en strategi for udbygning af netværket (figur 3A) (Szell et al., 2022).
• Har man et delvist udbygget, men usammenhængende cykelnetværk handler det om at forbinde de eksisterende stier. Her kan netværksanalyser hjælpe med at udpege, hvordan man mest effektivt får forbundet de eksistererende elementer til et sammenhængende, velfor- bundet netværk (figur 3B) (se f.eks. Natera Orozco et al. (2020)).
• I området med et udbygget og dækkende netværk, er strategien at finde og lukke de vigtigste huller i netværket. En netværksanalyse kan hjælpe med at udpege de mest centrale, manglende forbindelser, for eksempel der, hvor en ny cykelsti vil komme flest cyklister til gode (figur 3C) (se f.eks. Vybornova et al. (2023)).
• Har man allerede en strategisk plan for nye cykelstier, kan man bruge netværksanalyse til at prioritere, hvor man skal starte for hurtigst muligt at opnå et sammenhængende netværk (figur 3D) (se Sebastiao (2024)).

Figur 3: Forskellige stadier af cykelnetværk kræver forskellige udviklingsstrategier. Figur: Anastasia Vybornova, Michael Szell, og Clément Sebastiao.

Uanset hvor udbygget et cykelnetværk er, er det vigtigt at fastsætte, hvad målsætningen er, og målrette netværksstrategien herefter, da forskellige typer af cykelnetværk henvender sig til forskellige typer af cyklister og cykelture. For eksempel er Supercykelstier ofte lange og direkte forbindelser, der dækker et stort område og er velegnede til pendlercyklister og andre længere cykelture. Her skal netværksstrategien optimere for stor geografisk dækning og minimere omveje – helt andre kriterier end dem, man ville bruge ved planlægningen af et netværk af skoleveje, der typisk dækker et mindre område, men kræver mange lokale forbindelser for at sikre sikkerhed og tilgængelighed for børn.

Udbygning af et cykelnetværk kan tage mange år, især i områder med sparsom eller ingen eksisterende cykelinfrastruktur. Selvom det langsigtede mål er et fuldt udbygget netværk, kan den rigtige strategi for udviklingen af netværket hjælpe med at skabe et funktionelt netværk hurtigst muligt. For eksempel kan strategien fokusere på at etablere cykelstier på de mest benyttede strækninger for hurtigt at opnå et sammenhængende netværk med bred geografisk dækning (figur 4A). I andre tilfælde kan det være vigtigere hurtigt at opnå et velforbundet og tæt cykelnetværk, der ikke kræver lange omveje at komme rundt på (figur 4B). Uanset hvilke kriterier der vælges for planlægningen af cykelnetværket, vil det typisk føre til et sammenhængende og funktionelt netværk hurtigere og mere effektivt, sammenlignet med at udbygge netværket i en ‘tilfældig’ rækkefølge (Szell et al., 2022) (figur 4C).

Netværksbaseret cykelplanlægning bidrager til sammenhængende og sikre cykelforbindelser og fremmer et systemisk perspektiv på cykelplanlægningen, og kan derfor være en vigtig brik i udviklingen af attraktive cykelforhold. For mere viden om netværksanalyser af cykelnetværk, se f.eks. growbike.net, fixbike.net, og linkbike.net, eller kontakt forfatterne bag artiklen: nerds.itu.dk.

Figur 4: A: Netværksstrategi, der prioriterer centrale forbindelser. B: Netværksstrategi for at opnå et tæt og velforbundet netværk. C: Tilfældig prioritering af nye forbindelser. Selvom de forskellige strategier ender med samme resultat, er der stor forskel på, hvor sammenhængende netværkene er undervejs. Figur: Michael Szell.

Kildehenvisninger: 

Buehler, R. and Dill, J. (2016). Bikeway Networks: A Review of Effects on Cycling. Transport Reviews, 36(1):9–27. Publisher: Routledge _eprint:

https://doi.org/10.1080/01441647.2015.1069908.

Fosgerau, M., Łukawska, M., Paulsen, M., and Rasmussen, T. K. (2023). Bikeability and the induced demand for cycling. Proceedings of the National Academy of Sciences,

120(16):e2220515120. Publisher: Proceedings of the National Academy of Sciences.

Natera Orozco, L. G., Battiston, F., Iñiguez, G., and Szell, M. (2020). Data-driven strategies for optimal bicycle network growth. Royal Society Open Science, 7(12):201130.

Schoner, J. E. and Levinson, D. M. (2014). The missing link: bicycle infrastructure networks and ridership in 74 US cities. Transportation, 41(6):1187–1204.

Schön, P., Heinen, E., Rangul, V., Sund, E. R., and Manum, B. (2024). The impact of street network connectivity on active school travel: Norway’s HUNT study. Environment and Planning

B: Urban Analytics and City Science, page 23998083241235978. Publisher: SAGE Publications Ltd STM.

Sebastiao, C. (2024). csebastiao/orderbike. original-date: 2024-01-11T14:12:43Z.

Szell, M., Mimar, S., Perlman, T., Ghoshal, G., and Sinatra, R. (2022). Growing urban bicycle

networks. Scientific Reports, 12(1):6765. Number: 1 Publisher: Nature Publishing Group.

Vybornova, A., Cunha, T., Gühnemann, A., and Szell, M. (2023). Automated Detection of Missing

Links in Bicycle Networks. Geographical Analysis, 55(2):239–267.