Det Kommunale Cykelfagråd

Udviklingen af Danmark som cykelland sker i meget høj grad i kommunerne. Derfor er en tæt dialog mellem centrale medarbejdere på tværs af kommuner afgørende for at sikre de bedste løsninger.

Af Klaus Bondam, Cyklistforbundet

Det Kommunale Cykelfagråd fungerer som et fagligt forum for en lang række af de kommuner i Danmark, der arbejder med cykelfremmende projekter. Før i tiden var der ikke den samme tradition for, at kommunerne i Danmark havde et tæt samarbejde på planlæggerniveau, men fagrådet – og før det det kommunale cykelnetværk – har sikret dette samarbejde.

Samarbejdet i Cykelfagrådet bidrager bl.a. til:

• gensidig inspiration og idéudveksling
• formidling af erfaringer
• seminarer og workshops
• afgivelse af høringssvar ifm. bekendtgørelser og lovforslag

Et godt samarbejde på tværs af kommunegrænser om udviklingen af Danmark som cykelland er vigtig, fordi en meget stor del af udviklingen netop sker decentralt. Ikke mindst fordi anlæggelsen af cykelinfrastruktur oftest sker på kommuneveje.

Derfor er det afgørende at der er et forum, der sikrer, at de mange forskellige initiativer og erfaringer fra hele landet bliver samlet og videreformidlet. Hvis hver enkelt kommune arbejder i en isoleret lomme, er der stor risiko for, at værdifuld viden går tabt. Mange kommuner har en eller reelt ingen medarbejdere, som arbejder med cykeltrafik, og de er særligt sårbare ved udskiftning af nøglemedarbejdere. Det er vigtigt, at der findes viden om cykeltrafik i kommunerne og ikke kun hos rådgiverne.

26 kommuner er medlemmer af netværket i 2018. Vejdirektoratet er ikke medlem, men deltager alligevel ofte i møderne for at holde sig ajour med de kommunale aktiviteter på området og orienterer om relevante udviklingsaktiviteter. Til særlige arrangementer deltager også ikke-medlemmer som f.eks. forskere.

Baggrunden for Cykelfagrådet

I mange år har den danske stat i større eller mindre grad støttet cykelprojekter i kommunerne med puljemidler. De statslige puljer giver typisk en medfinansiering af et givent projekt med 40%, hvorefter kommunen selv skal bidrage med 60%.

I en årrække frem til 1999 kom støtten fra den daværende trafikpulje, og allerede dengang fulgte der med støtten en forpligtigelse til at formidle resultater og erfaringer til de øvrige kommuner. I 1999 blev trafikpuljen imidlertid lukket.

På cykelområdet blev den senere erstattet af Cykelpuljen, der i årene 2009-2014 sikrede 1 mia. kr. i støtte fra en statslig pulje til cykelprojekter i hele landet. Igen var evaluering af projekterne og videndeling indtænkt fra start.

Vejdirektoratet publicerede løbende evalueringer af en lange række cykelpuljeprojekter – som i øvrigt også er blevet oversat til engelsk. Og i forlængelse heraf er det i dag Det Kommunale Cykelfagråds formål at skabe et kollegialt forum mellem de kommunale embedsmænd, der arbejder med cykelfremme.

Cykelfagrådets arbejdsform

Cyklistforbundet varetager sekretariatsopgaven for Cykelfagrådet og står bl.a. for at udarbejde dagsorden, udsende indbydelser og i det hele taget klare det praktiske omkring mødernes gennemførelse.

Samarbejdet i fagrådet er bygget op omkring to årlige møder samt løbende sparring. Møderne sker på skift hos de kommuner, der er medlemmer af netværket. Ud over de to årlige møder forekommer der også besøg på tværs af kommuner i forbindelse med aktuelle projekter.

Det besluttes fra møde til møde hvilke emner, der skal sættes på dagsordenen, og der bliver taget udgangspunkt i aktuelle behov. Et par eksempler på hovedtemaer er:

• Samarbejde med virksomheder
• Cykelparkering
• Sikkerhed for cyklister

Det er et fast punkt på programmet, at deltagerne hver især giver en status på deres igangværende projekter.

Det kommunale cykelnetværk udgav i sin tid nyhedsbrevet Cykelviden. På den ikke længere aktive hjemmeside http://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden kan man læse mere detaljeret om en lang række projekter ude i de danske kommuner i årene 2013-17.

I dag kan man følge Det Kommunale Cykelfagråds arbejde på www.cykeltrafikken.dk