Bycykler og andre deleordninger

Bycykler, pendlercykler og andre former for delecykler har i de sidste par årtier bredt sig til mange byer i verden. Ordningerne er meget forskellige og retter sig mod forskellige målgrupper.

Af Lotte Malene Ruby, Cyklistforbundet

Verdens første bycykel kom på gaden i København i 1995. Det var en yderst simpel og robust cykel, som var gratis at benytte. Der skulle blot lægges en mønt i pant, når man tog en cykel fra en stander. Projektet var reklamefinansieret og organiseret via en fond med opbakning fra kommunen. Formålet var at skabe en ny, grøn transportmulighed for byens borgere og turister.

Den første københavnske bycykel var en unik idé udført i praksis. Cyklernes køreegenskaber var ganske vist temmelig dårlige, de blev ofte udsat for hærværk og tyveri og den økonomiske model var vakkelvorn. Alligevel var tanken bag så banebrydende, at projektet hurtigt blev kendt langt ud over landets grænser.

Selv om de første bycykler langt fra var fejlfri, blev ideen i de kommende år kopieret og videreudviklet mange andre steder. Både i byer, hvor man også gerne ville bakke ekstra op om turismen eller give pendlerne nye muligheder. Men også i byer, hvor formålet var at opbygge en ny cykelkultur næsten fra grunden.

Andre danske by- og pendlercykler

I årene efter 1995 kom der by- og pendlercykler til i en række danske byer, bl.a. Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, Assens og Odense. Erfaringerne med systemerne har været blandede:

Det har været en udfordring at kombinere ønsket om en enkel og robust cykel med gode køreegenskaber. Cyklerne har typisk manglet elementært udstyr som kurv, gear, lys og låsesystem, og det har gjort cyklerne mindre attraktive. Det har også været en ulempe for især pendlere, at cyklerne ofte kun har været tilgængelige i sommerhalvåret.

Erfaringerne viser, at et velfungerende bycykelsystem er positivt for byens image, mens et nedslidt og forældet system ikke overraskende har den modsatte effekt.  

I dag er de fleste af de tidlige danske bycykelsystemer erstattet med nye modeller. I København indførte man i 2012 et helt nyt og avanceret bycykelsystem med elektriske cykler, Bycyklen . Systemet har dog været dyrt at udvikle og drive, og brugen af cyklerne har ikke været så høj som antaget, så der arbejdes stadig på at forbedre modellen.

I Aarhus og Aalborg er de oprindelige bycykelsystemer i dag erstattet af nye systemer baseret på samarbejde med den private, danske aktør Donkey Republic. Virksomheden er en af en række private aktører, som i de seneste år har givet de oprindelige, kommunalt støttede systemer hård konkurrence. Den væsentlige forskel er, at de nye bycykler typisk er uden stationer og dermed både billigere og mere fleksible. Et bycykelsystem kan dermed etableres og fjernes fra en by på meget kort tid.

Bycykler i byer med få cykler

Større danske byer har altid været kendetegnet ved et højt antal cyklister, men i de fleste udenlandske byer er cyklisterne en absolut minoritet. Et voksende fokus på sundhed, klima, miljø og fremkommelighed har dog i de senere år sat nyt fokus på cyklerne – og bycyklerne er blevet et middel til at introducere cyklerne i byer uden en stærk cykelkultur.

En af de første europæiske byer, som indførte bycykler med det formål at kickstarte cykelkulturen, var den franske by Lyon. De lancerede et bycykelsystem i 2006, som to år senere blev udrullet i Paris. Begge byer har haft held til at få både indbyggere og turister til at cykle langt mere – og få flere borgere til at investere i deres egen cykler. En del af forklaringen bag systemernes succes er et lavt prisniveau for leje af cyklerne, der har både lås, kurv og cykellygter. I dag er der over 20.000 bycykler i Paris, som er fordelt på langt over 1.000 standere.

Alle problemer er dog ikke løst, for der er stadig problemer med hærværk – og at cyklerne ikke altid befinder sig, hvor behovet er. Til gengæld er der fundet en bæredygtig model for økonomien, der kombinerer lejeindtægterne med reklamefinansiering.

Lignende bycykelsystemer er i dag at finde i en lang række europæiske byer som f.eks. Stockholm, London, Bruxelles, Amsterdam, Barcelona, Hamburg og Wien.

Bycykler – med og uden stander

Bycykler har typisk være knyttet til standere – eller ’docking stationer’ – placeret på strategiske steder rundt i byen, hvor cyklerne kunne hentes og stilles igen ved endt brug. I de seneste år har en ny type bycykler dog vundet indpas i mange byer: bycykler uden stander, også kaldet ’dockless’.

I Danmark er mange mennesker sikkert stødt på de orange bycykler fra firmaet Donkey Republic, som har introduceret sine dockless cykler i mange byer – både herhjemme og i udlandet.

Det er ny GPS-teknologi, der har gjort det muligt at skabe et system, hvor cyklerne ikke hører hjemme ved en stander, men er til at finde for både firma og bruger via en app. Fordelen for brugeren er, at du kan stille cyklen fra dig, hvor du vil – og du kan være heldig at finde en cykel hvor som helst i byen.

De nye dockless bycykler har dog også skabt stor debat, da der er tale om private virksomheder, som er gået i konkurrence med de ældre, halvoffentlige systemer. Der har også været kritik af cyklernes kvalitet, og firmaernes evne til at holde orden på cyklerne. I det seneste år er flere af de internationale udbydere gået konkurs eller overgået til udelukkende at opstille el-scootere.

I nogle byer – bl.a. i Kina – er dockless bycykler blevet et decideret problem. For selv om cyklerne er meget populære, øger sundhed og fremkommelighed og nedbringer forureningen, er der simpelthen for mange firmaer om buddet. Samtidig er brugerne ikke altid lige gode til at passe på cyklerne.

I mange byer er der kommet alt for mange bycykler af lav kvalitet i omløb, som firmaerne hverken vedligeholder eller holder styr på i tilstrækkeligt omfang. I den kinesiske by Xiamen har myndighederne f.eks. måttet skride ind og indsamle tusindvis af havarerede bycykler, som blokerede for trafikken.  

Endnu et aktuelt kritikpunkt, som også gælder for andre moderne transportsystemer er, at systemerne giver mulighed for at indsamle data om brugernes færden. Data er blevet en handelsvare og spørgsmålet om evt. videreudnyttelse af den er vigtig at forholde sig til, når nye systemer og aktører kommer på banen.   

Omvendt er der også gode eksempler på dockless systemer og de nye private aktører på markedet. I Aarhus og Aalborg har myndighederne eksempelvis indgået samarbejder med private aktører om at levere bycykler til byerne. I Danmark skal private firmaer have tilladelse fra kommunerne til at drive cykeludlejning på offentlig vej. Der mangler en bedre lovgivning for at kommunerne nemt kan håndhæve, hvis dette sker uden tilladelse.

Andre former for delecykler

Firmacykler er blevet et stadig mere almindeligt syn på danske arbejdspladser. Især virksomheder og organisationer, som ligger i de store byer, har forstået, at den hurtigste transportform til f.eks. et møde inde i byen ikke nødvendigvis er en bil.

Flere firmaer tilbyder derfor i dag at levere firmacykler inkl. virksomhedslogo og serviceaftale, så cyklerne altid er i god stand. Virksomheder, som stiller firmacykler til rådighed for deres medarbejdere, får dermed både sund og grøn transport – og god branding af virksomheden på samme tid.

I dag må danske virksomheder dog ikke stille firmacykler til rådighed for medarbejderne udover i arbejdstiden, uden at medarbejderen bliver beskattet. Det er en begrænsning for brugen af cyklerne og virksomhedernes interesse i at tage idéen op.

En særlig variant af delecyklen er studiecyklen. Det er reklamefinansierede cykler, som studerende kan låne gratis. De forpligter sig dog til at vedligeholde cyklen, låse den forsvarligt og bruge den så meget som muligt, så længe de har den. Når de ikke skal bruge cyklen mere, går den videre til en ny studerende.

Leasing af cykler

Det har længe været populært blandt bilister at lease en bil frem for at købe en. I dag er det også muligt at lease en cykel i flere danske byer. Fordele er, at du slipper for at investere en større sum på én gang i din egen cykel mod til gengæld at betale en mindre månedlig ydelse. Reparationer bliver klaret af firmaet, som fikser cyklen på stedet eller bytter en med en anden. Til gengæld skal du kunne stille dig tilfreds med de cykelmodeller, som firmaet benytter.

Swapfiets er eksempelvis en virksomhed, der leaser cykler ud i de største danske byer og en lang række byer i Holland, Belgien og Tyskland.

Cykelbiblioteker

Et cykelbibliotek er et sted, hvor du kan låne en cykel – f.eks. en ladcykel eller en elcykel – hvis du vil afprøve en anden cykeltype end den, som du normalt kører på. Tanken bag bibliotekerne er, at praktiske erfaringer er vejen frem, hvis folk skal ændre indgroede vaner – eller finde nye løsninger.

Hvis du f.eks. overvejer, at købe en ladcykel, som trods alt er ganske dyr, er det rart at kunne afprøve konceptet på forhånd. Adskillige danske byer har – eller har haft – offentlige cykelbiblioteker. Her er fire eksempler:

• Miljøpunkt Amager i København udlåner ladcykler
• Horsens Cykelbibliotek [http://cykelby.horsens.dk/dk/horsens-cykelbibliotek/] udlåner elcykler
• Cyklisternes By, Odense, udlåner både elcykler, ladcykler og cykelanhængere
  
• Aarhus Kommune har et mobilt cykelbibliotek i en container