Cykelturistens værktøjer

I en tid, hvor næsten alle har et navigationsapparat i lommen, burde afmærkning af ruter for længst være en saga blot. Sådan er det bare ikke. Et forsøg på en forklaring.

Af Jesper Pørksen, Dansk Cykelturisme

Når cykelturisten skal finde vej, kigger han lige så meget på skilte, som han gjorde for ti år siden. Det på trods af, at næsten alle slæber rundt på et navigationsapparat i lommen – telefonen. Med den kan man nemt planlægge en cykeltur på tværs af kontinentet og blive vejvist fra start til mål, nøjagtig som man ville gøre det på en biltur. Hvorfor er det så, at de mest populære cykelferielande – Tyskland og Holland – stadig fokuserer på og udbygger den fysiske vejvisning?

Det korte svar er, at det gør de, fordi skilte stadig er det mest brugte navigationsredskab blandt cykelturister. Ifølge den tyske Radreiseanalyse fra 2018 orienterer 75 procent af de tyske cykelturister sig via skilte. Kun hver anden bruger telefonen. Heller ikke i Holland spiller telefonen som vejviser noget stor rolle endnu. Den er sådan set heller ikke nødvendig på turen – et landsdækkende og meget veludbygget vejvisningssystem bestående af over 8.000 knudepunkter gør det umuligt at fare vild. I Tyskland har man ligeledes et meget veludbygget vejvisningssystem rettet udelukkende mod cyklister. I en analyse af danske cykelturister fra 2017 angav kun en tredjedel ruteskiltning som orientering undervejs. Omvendt var det også kun hver tredje cykelturist, der cyklede på afmærkede ruter og overhovedet havde mulighed for at orientere sig via skilte.

I forhold til de to udenlandske eksempler er vejvisningen for cyklister i Danmark meget sparsom. Med få undtagelser er det kommunerne, som har opgaven med at opsætte og vedligeholde stivejvisningsskiltene. Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er cykelturisterne, men også de lokale cyklister, der benytter stiskiltene.

Tryghed på turen

Hvis man kigger nærmere efter i Radreiseanalyse, som gennemføres hvert år, kan man se, at brug af trykte kort er faldet over de sidste ti år. Samtidig er brug af digitale værktøjer er gået frem. Noget tyder altså på, at kortet på telefonen langsomt erstatter det trykte kort, men ikke skiltningen. I planlægningsfasen er internettet det klart mest foretrukne medie.

Inden vi kigger på, hvorfor skilte stadig er så populære blandt cykelturister, er det interessant at kigge nærmere på deres funktion. De skal selvfølgelig vise cykelturisterne vej frem til et givent mål, men det er ikke deres eneste funktion. De gør også andre trafikanter, fx bilister, opmærksomme på, at på en given strækning kan man forvente cyklister. Det er med til at højne trafiksikkerheden for cyklisterne. Endelig kan man betragte dem som reklameskilte for rekreative cykelmuligheder.

Skilte signaliserer, at nogen har tænkt over og brugt ressourcer på at formidle en strækning. De giver en tryghed for ikke at fare vild eller havne på en hovedvej med tæt trafik og ingen cykelinfrastruktur. Sådan burde det i hvert fald være. Faktum er, at der er huller i skiltningen i Danmark, og at man af og til bliver vejvist til strækninger, som ikke er særlig cykelvenlige. 

Frihed fra telefonen

Det kan være svært at undvære sin telefon – også på ferien. På den anden side er det rart ikke at være afhængig af den, og det gælder måske særligt, når vi holder fri. En telefon kan løbe tør for strøm eller miste signalet. Den kræver, at vi fjerner blikket fra det, vi typisk cykler for at opleve, nemlig naturen og landskabet. Den fører os nok sikkert fra a til b, men når vi cykler rekreativt, så handler det også om at søge eventyret. Hvad mon der sker, hvis vi kører den vej i stedet? Her har det gode gamle, trykte kort sine fordele. Eller et vejvisningssystem som det hollandsk-belgiske, hvor man, hver gang man kommer til et knudepunkt, kan ændre sin tur. Implementering af et sådant system i Danmark vil kræve ændringer i bekendtgørelsen vedrørende anvendelse af vejafmærkning.

God skiltning i marken gør, at vi kan koncentrere os om at cykle og opleve. Telefonen kan så blive liggende i lommen, indtil vi vil søge efter den næste café eller overnatningsmulighed. Her har den nemlig sin ubestridte force.  

Links:

Dansk Cykelturisme, 2017: Danskerne som cykelturister

ADFC, 2018: ADFC-Travelbike Radreiseanalyse 2018