Cykling og indkøb

Sammenhængen mellem cykling og indkøb er interessant, fordi prioriteringen af cykelinfrastruktur i bybilledet kan betyde en inddragelse af parkeringspladser. Det medfører ofte en debat om, hvorvidt forretningerne taber omsætning, når kunderne ikke længere kan parkere bilen ude foran butikken. Derfor har flere byer i Danmark og udlandet undersøgt, hvor meget der egentlig handles for, afhængig af om man ankommer til fods, i offentlig transport, i bil eller på cykel.

Af Anna Garrett, Supercykelstisamarbejdet

I København er cyklister gode og loyale forbrugere

København er en af de byer, der har undersøgt sammenhængen mellem omsætning og transportformer til og fra indkøb. Her står de cyklende og gående tilsammen for næsten 50 % af omsætningen i butikkerne (henholdsvis 29 og 20 %). Samtidig står bilisterne for 36 % og passagerer fra kollektiv transport for 15 %.

Ser man kun på butikker i gadeplan, er omsætningen for bilister og cyklister den samme – cirka 15 milliarder kroner om året for hver. Det er stort set kun i butikscentre, at bilisterne skaber mere omsætning, viser rapporten. Samtidig foretages næsten halvdelen af indkøbsturene i bil af personer med bopæl uden for Københavns kommune.

Desuden viser undersøgelsen, at cyklisterne i København er mere loyale kunder, og de handler langt oftere i de samme butikker end bilister, hvilket kan tale for, at butikkerne vil gøre en god investering i at sørge for gode forhold for cyklisterne.

Jo tættere by, des større del udgør cyklisterne

Resultaterne fra de forskellige undersøgelser varierer afhængig af hvilke typer byer og hvor i landet, der er tale om.

COWI har gennemført en tilsvarende undersøgelse i flere andre kommuner i landet, som har andre typer byer og transportmønstre. Her viser resultaterne for de store bymidter dog samme mønster som i København. Her står cyklende og gående for halvdelen af omsætningen, mens de i de små og mellemstore byer står for ca. en fjerdedel af omsætningen. Cyklen er det foretrukne transportvalg i bycentrene, og cyklister besøger generelt flere butikker pr. tur end bilisterne.

Figur 1: Fordeling af omsætning for de enkelte områdetyper fordelt efter transporttype

De typiske grunde til ikke at handle på cykel:

• Afstanden var for lang
• Transport af mange ting
• Transport af tunge varer
• med andre gøremål, som ikke var på cykel
• Havde ikke lyst til at cykle

Cyklister besøger flere butikker, mens bilister bruger flere penge pr. tur

En cyklist omsætter i gennemsnit 410 kr. pr. tur mod 644 kr. pr. tur for en bilist. I centrum af de større byer er tallene 500 kr. pr. tur for en cyklist og 734 kr. for en bilist. Bilen benyttes primært til dagligvarer og andre varer, hvor der ofte er behov for at kunne transportere varer hjem. Cykel og offentlig transport er derimod favoritterne, når transporten sker til personlig pleje eller oplevelser.

Adspurgt om hvor mange butikker, oplevelser eller servicetilbud forbrugerne har haft pr. tur, angiver cyklisterne overordnet set, at de besøger flere end bilisterne. I de større byer er antallet omtrent det samme for de to trafikantgrupper, mens særligt i storcentrene og ved indkøb i hovedbyer distancerer cyklisterne sig fra bilisterne. Bilisterne kører altså i højere grad hen og handler i én butik, mens cyklisterne tager flere butikker pr. tur eller kombinerer f.eks. en tur til tandlægen med handel i byens butikker.

Figur 2: Fordeling af forbrugere efter transporttype og afstand fra bopæl til nærmeste butik, hvor det er muligt at foretage størstedelen af daglige indkøb

Kilder:

Incentive 2012 og 2014: Indkøb og transportvaner i København

COWI 2015: TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV (7 jyske og fynske kommuner)

COWI 2016: TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV (4 sjællandske kommuner)

Celis og Nielsen 2016: Cyklister er guld værd for byerne, i Trafik og Veje juni/juli 2016