Den danske model
Foto: Marie Hald Den danske model er en unik samarbejdsform, der inddrager både myndigheder og civilsamfund i samfundsudviklingen. Modellen har også vundet indpas på cykelområdet, hvor det i høj grad giver mening at samarbejde på tværs.
Af: Klaus Bondam, Cyklistforbundet
I over 100 år har den såkaldte ’danske model’ lagt grunden til et relativt stabilt og produktivt dansk arbejdsmarked. Modellen er en unik form for samarbejde, der tillader arbejdsgivere og arbejdstagere at indgå i en konstruktiv, organiseret dialog om bl.a. løn og arbejdstider, så konflikter i mange tilfælde kan undgås.
Modellen er over tid smittet af på mange områder i det danske samfund, hvor tværgående samarbejde på mellem forskellige parter og aktører har vist sig at give de bedste resultater. Det gælder naturligvis også cykelområdet.
I artiklen her kan du læse om nogle af de vigtigste aktører, som i dag bidrager til ’den danske model’ på cykelområdet:
- Cyklistforbundet
- Det Kommunale Cykelnetværk
- Supercykelstisekretariatet
- Cykelambassaden
- Cykelkonferencer
- Internationale samarbejdspartnere
Grundtvig og den danske model
Det moderne, danske samfund er i høj grad påvirket af den danske teolog og salmeskriver N. F. S. Grundtvig (1783 – 1872). For ham var Danmark fællesskabet land, hvor fællesskabet var garant for den enkeltes velfærd. Det beskrev han bl.a. i salmen ’Langt højere bjerge’ med ordene ”Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”.
Grundtvigs tanker går bl.a. igen i den danske andelsbevægelse, der så sit lys i 1860’erne, men også i folkeskolen og på moderne danske arbejdspladser, hvor der ofte er et meget fladt hierarki.
Den danske model på cykelområdet
Også på cykelområdet taler man om ’den danske model’. Lige siden Cyklistforbundets grundlæggelse i 1905, har det været en tradition at inddrage forbundet som den organisation, der repræsenterer brugerne – det vil sige cyklisterne – i myndighedsarbejdet på cykelområdet.
Gennem årene har der både på kommunalt, regionalt og nationalt plan været en god dialog mellem Cyklistforbundet, de relevante myndigheder og selvfølgelig også andre relevante aktører. Det er en dialog, der finder sted både på politisk niveau og med embedsværket.
Med årene er dette organisatoriske og netværksbaserede samarbejde blevet udbygget markant. Cyklistforbundet sidder eksempelvis med i Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg og er ministerudpeget medlem af Færdselssikkerhedskommissionen. Desuden er Cyklistforbundet høringspart i forhold til nye love, bekendtgørelser og cirkulærer.
Derudover er der i dag stærke netværk og organisationer såsom:
Alle er stærke, visionære og idegenerende fora, der er kendetegnet ved en meget bred deltagerkreds og et højt aktivitetsniveau. Brugerne – Cyklistforbundet – deltager aktivt i arbejdet i alle disse netværk og varetager sekretariatsfunktionen for flere af dem. Det gør Cyklistforbundet til en central medspiller i den danske cykelpolitiske debat.
CASE: Højresvingsgruppen som eksempel
Et helt særligt eksempel på ’den danske model’ på cykelområder er Højresvingsgruppen. Den blev i 2005 nedsat af Transportministeriet med det formål at dæmme op for de voldsomme højresvingsulykker, hvor højresvingene lastbiler kolliderer med cyklister, der ofte bliver dræbt.
I Højresvingsgruppen sidder lastvognsbranchen – både chaufførerne og vognmændene – sammen med Cyklistforbundet, Politiet, Rådet for Sikker Trafik, repræsentanter fra forskningsverdenen, ministeriet og styrelser, Havarikommission m.fl.
Samarbejdet er mundet ud i en årelang bredspektret, videnbaseret og inddragende indsats mod højresvingsulykker, som har medvirket til et fald fra ca. 35-40 ulykker om året til 10-15 ulykker om året.
Vejdirektoratet udgav i november 2018 en grundig rapport under titlen Forbyggelse af højresvingsulykker i Danmark, som gennemgår højresvingsgruppens samarbejde og resultater gennem to årtier.
