Fodgængerområder, torve og pladser

Man bør indtænke cyklisterne ved indretningen af fodgængerområder, torve og pladser. Cyklister bidrager med byliv, og så længe de færdes uden risiko for fodgængerne, bør de få god adgang disse steder. Der kan laves tidsbegrænsede tilladelser for cyklisterne.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

I Danmark adskilles fodgængere, cyklister og bilister ofte fra hinanden, så hver trafikart har deres eget areal. Forholdsvis få steder deler biler, cykler og fodgængere det samme areal. I gågader med kørsel tilladt må biler og cykler færdes ved at udvise særlig agtpågivenhed og hensyn over for gående – og de skal altid vige for gående. Dog kan cyklister forbydes adgang til gågader med skiltning.

Mange cyklister køber ind i byen og færdes derfor både som cyklist og som fodgænger. Derfor kan det være en god idé at tillade cyklister i traditionelle fodgængerområder i højere grad end i dag. I nogle fodgængerområder er fodgængertrafikken imidlertid så stor, at det er uhensigtsmæssigt for såvel cyklende og gående. Der skal desuden tages hensyn til handicappede og svagtseende.

Cyklist- og fodgængerområder

Som udgangspunkt er cykeltrafik forbudt i fodgængerområder. Hvor cykling er tilladt i fodgængerområder, og der hverken er cykelsti eller cykelbane, skal cyklisterne altid vige for fodgængerne. I stedet for totalt at forbyde cykeltrafik i et fodgængerområde kan cykling tillades i bestemte tidsrum f.eks. uden for forretningernes åbningstid, hvor fodgængertrafikken ofte er beskeden. Erfaringer fra Odense viser, at fodgængerne siger, at de sætter stor pris på den tryghed, som det kan give med flere mennesker i gågaderne om aftenen.

Gågaden er en smutvej for cyklister i tidsrummet kl. 21 – 9. Foto: Troels Andersen.

Med god plads og et passende antal gående kan en cykelsti anlægges i en gågade. Herved bliver konflikter mellem cyklister og fodgængere færre. Ulempen ved cykelstien er, at den kan være en barriere for krydsende fodgængere. For bevægelseshæmmede er en cykelsti en stor barriere, mens synshandicappede lettere kan orientere sig ved at følge adskillelsen til cyklisterne – en kantsten, en vandrende eller lignende.

Ved cykelstier i gågader bør belægningsskift, farveskift og evt. niveauforskelle (2 – 7 cm) gøre trafikanterne opmærksomme på, hvor de færdes. En lav kant bør være lodret.

Udformning af torve og pladser

Begrebet torve og pladser rækker bredt fra store centralt beliggende pladser og handelstorve til intime pladser. I forbindelse med trafiksaneringer har det mange steder været væsentligt at genskabe bytorvet som mødested og handelsplads.

Mange torve og pladser er gjort helt eller delvis bilfrie, parkeringspladser er fjernet, og der er kommet ny belægning og beplantning. På de fleste torve og pladser er der bænke og evt. udendørsservering. Ofte forbydes cykeltrafik automatisk, men cykeltrafik bør tænkes ind ved renovering og etablering af pladserne. Husk på, at cyklisterne bidrager til liv i byen, og et totalt forbud kan medføre halvtomme pladser.

Cykeltrafik på torvet kan undgås ved at forhindre, at torvet bliver en smutvej for cyklister. Ellers må belægningen være besværlig at cykle på f.eks. brosten, eller rækværk må opsættes. Politiet kan have svært ved at håndhæve forbud mod cykeltrafik, hvis torvet/pladsen er en god smutvej for cyklister. Uanset om cykeltrafik er tilladt eller ej, er det vigtigt at opstille cykelstativer for at undgå parkerede cykler på uhensigtsmæssige steder.

Shared space betyder, at alle trafikanter kan færdes på samme flade, hvor reguleringen er reduceret til et minimum. Nogle cyklister og fodgængere føler sig ikke helt trygge i disse områder, men generelt øger det trafikanternes årvågenhed.

Sivegader samt opholds- og legeområder

Der findes gode eksempler på fællesarealer for alle trafikanter i Danmark. Her deles gående, cyklister og motorkøretøjer om sivegaden, men færdes på de gåendes betingelser. Sivegader kan have en hastighedsbegrænsning på 15 km/t og være ensrettet for biltrafikken.

Her er krydset hævet til fortovsniveau. Foto: Troels Andersen.

Der findes mange sivegader samt opholds- og legeområder i Danmark, der bygger på de hollandske woonerf. I Danmark må kørebane og fortov ikke være adskilt, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Den del af vejen, der er egnet til kørsel, kan markeres f.eks. ved belægningsskift og ved placering af byudstyr.

Kilder

Evaluering af Odense – Danmarks Nationale Cykelby, Odense Kommune, 2004