God cykelparkering er ikke raketvidenskab – bare gør det ordentligt

God cykelparkering er simpel at anlægge. Forudsat der er vilje til at afsætte penge til anlæg og oprydning samt vilje til at prioritere den rigtige beliggenhed og den nødvendige plads. Er det omvendt ikke tilfældet, kan der tales nok så meget om cykelparkering, brainstormes og workshoppes uden, at der kommer gode resultater ud af det.

Af Andreas Røhl & Anne Severinsen, Gehl

I Danske byer er der en række gode eksempler på gennemtænkt og velfungerende cykelparkering. Og om muligt endnu flere eksempler på hel- og halvdårlige løsninger – eller ganske enkelt manglende løsninger. Heldigvis går udviklingen den rette vej og flere og flere byer, butikker, boliger og arbejdspladser får øjnene op for værdien af god cykelparkering.

God cykelparkering er:

• Godt placeret
• Komfortabel
• Synlig og overskuelig
• Differentieret
• Tryg og sikker
• Ledig
• Passet og plejet
• Et signal om respekt for cyklister
• Mere end bare parkering

God cykel parkering er…

…placeret rigtigt. Placering skal være så tæt på destinationen som muligt og med mindst mulig omvej, til at forstå og designet efter brugernes ”desireline” – hvor kommer brugerne fra, og hvor skal de hen?

…komfortabel. Der skal være nem adgang til parkeringen ikke kun målt i meter, men også målt i komfort. Ideelt set kan der cykles helt til parkeringen, eventuelle ramper har en lille hældning, døre er brede og åbner automatisk via sensor, tryk på en knap eller lignende, stativerne er nemme at parkere i og står ikke for tæt. Ved 2-etagers stativer skal vælges stativtyper, der gør overetagen nemmere tilgængelig, overdækning skal findes de steder, hvor cykler parkeres i længere tid. Anlæg med mange pladser har services som fx. omklædning, luftpumper samt numre, farver eller andet der gør det nemt at finde sin cykel igen etc.

…synlig. Parkeringen skal være synlig, også på afstand. Der bør henvises til cykelparkering gennem god skiltning som tydeligt viser den rette vej.

…differentieret. Personer, der cykler, er forskellige, har forskellige turformål og forskellige cykler. Den kompleksitet skal man være bevidst om, når man designer parkering. Løsningerne bør både tage højde for den ældre kvinde med en tung cykel, familien med ladcykel, den midaldrende pendler med elcykel, barnet på egen cykel med små hjul og den unge mand med den dyre racercykel. Varigheden af parkering og tid på døgnet er også en faktor, der har betydning for, hvilken type af parkering der fungerer bedst.

…tryg og sikker. Parkeringen skal opleves som sikker.  En tryg cykelparkering er lys, overskuelig, vedligeholdt og med et flow af mennesker eller anden form for aktiv eller passiv menneskelig overvågning samt med mulighed for fastlåsning af cykler. Parkering i konstruktion skal have flere udgange og gerne ind- og udblik.

…ledig. Antallet af pladser skal matche antallet af brugere og hellere 10 pladser for mange end 10 for lidt. 10%-30% overkapacitet bør tilstræbes fra etablering af cykelparkeringen. Samtidig bør mulige udvidelsesmuligheder indtænkes i design fra start.

…passet og plejet. Cykelparkering er som en have, det kræver kærlighed og omhu at vedligeholde den. Det er derfor centralt, at god kvalitet af den fysiske løsning kombineres med vedholdende oprydning og fjernelse af forkert placerede og efterladte cykler. I forbindelse med overvejelser om ny cykelparkering er det væsentligt fra start at indtænke, hvilket niveau af oprydning der kan forventes således at designet kan tilpasses den dagligdag, der venter efter de første festtaler.

…et signal om respekt. Cykelparkering også er kommunikation. Dårlig cykelparkering signalerer rod, at cykling er til besvær og manglende respekt for de, der cykler. Godt design signalerer ordentlighed, og at cykling tages seriøst som en integreret del af transportsystemet, at folk der cykler skal behandles med respekt.

…mere end bare parkering. Cykelparkering grebet rigtigt an er også et ordentligt byrum, god fremkommelighed for fodgængere, mere brug af kollektiv trafik, en styrkelse af lokale butikker, en bænk eller plantekasse og en mulighed for jobskabelse for udsatte borgere via beskæftigelse med oprydning af parkerede cykler.

Gode eksempler på cykelparkering

I byrum

Behovet for cykelparkering i det offentlige rum er nærmest umætteligt i mange danske byer. Og løses udfordringen ikke er det både til gene for fodgængere, oplevelsen af byrummet og for kvaliteten af cykelturen. Udfordringen er i særlig grad at finde og prioritere plads samt løbende oprydning, især hvis der ikke er afsat midler til parkering i konstruktion.

Offentlig transport

Mange rejsende kombinerer cykling og tog. Behovet for cykelparkering ved stationer er derfor stort. Lande som Tyskland, Schweiz og Holland er længere fremme end Danmark, hvad angår kvalitet af cykelparkering ved stationer. Der er dog også gode eksempler at finde i Danmark.

• Også kombination af bus – særligt ekspres busser og langdistance – og cykel er udbredt og har potentiale for endnu større volumen. Busselskabet Movia har udarbejdet guidelines til god cykelparkering ved busstoppesteder i deres rapport “Superskiftet – en guide til gode skifteforhold mellem cykel og bus”

Det tager bare 5 minutter”. Billeder taget før og efter oprydning og illustrerer, hvordan kombinationen af tilgængelig parkering og oprydning er, hvad der sikrer god fremkommelighed og et behageligt byrum til gavn for alle, der færdes omkring stationen. Aarhus Banegård, Aarhus, CED 2012

Skoler og universiteter

Mange børn og unge i Danmark cykler til skole og anden uddannelse. Danske byer så som Gladsaxe, Randers og Odense har arbejdet målrettet på at skabe gode forhold for, at børn kan cykle til skole herunder god cykelparkering på skolen. Det er typisk et problem på skolerne, at der ikke er nok stativer, at stativerne er for dårlige, og at der forekommer tyveri af børnenes cykler – noget der til tider løses med en anden placering eller videoovervågning. Andre uddannelsesinstitutioner såsom universiteter er også i stigende grad opmærksomme på vigtigheden af god cykelparkering.

Arbejdspladser

I Danmark ses gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen i stigende grad som HR på linje med ordentlige arbejdsforhold og en god kantine. Ved nybyggeri indgår derfor stadig oftere cykelparkering inklusive omklædningsfaciliteter, som en naturlig del af byggeriet, og i ældre byggerier opgraderes faciliteterne. Nogle kommuner stiller krav til cykelparkeringens omfang, placering og kvalitet.

Boligområder

I Danmark er det ofte ældre boligbyggerier, der viser vejen hvad angår god cykelparkering, enten hvor den er etableret fra starten, eller hvor initiativer fra beboerne har ført til godt placeret indendørs cykelparkering. Bygherrer og arkitekters stigende opmærksomhed omkring cykelparkering kombineret med skrappere kommunale krav på området er dog også ved at løfte kvaliteten i nybyggeri.

Butikker

Også personer på cykel køber ind. Måske ikke så meget ad gangen men ofte. Butikker i Danmark er i stigende grad begyndt at få øjnene op for at personer på cykel er en væsentlig kundegruppe – og at cykelparkering er billig at forbedre sammenlignet med udbyttet også målt i signalværdi. For mere information se eksempelvis “Cyklister er guld værd for byerne”

Kommunale normer for cykelparkering

Flere og flere danske kommuner har en politisk vedtaget norm for etablering af cykelparkering ved nybyggeri. Ved at indføre en cykelparkeringsnorm sikrer kommunen, at cykelparkering tænkes ind allerede i planlægningens fasen i alle projekter og at udgifterne fra start er en del af budgettet. I fastlæggelsen af normer skal hensyn til enkelhed og anvendelighed afvejes med ønsket om differentiering rettet mod specifikke typer af byggeri. Som minimum anbefales en opdeling på følgende kategorier:

• arbejdspladser
• uddannelsesinstitutioner
• kollektive trafikterminaler
• butikscentre
• boligområder (etageejendomme)
• kultur & sportsanlæg
• pladser og butiksgader

F.eks., har Københavns kommune skærpet kravene for cykelparkering i nybyggeri i Kommuneplan 2015, her beskrives både de kvalitative- og kvantitative krav til cykel parkering. De kvalitative krav er beskrevet således:

• Cykelparkering skal anlægges, så den er let tilgængelig for
• Cykelparkering skal som hovedregel anlægges i umiddelbar nærhed af

Overdækning kan etableres i skure eller som en integreret del af byggeriet.

Eksempel på en parkeringsnorm:

De kvantitative krav vedr. cykelparkering, Københavns Kommunes Kommuneplan 2015

FUNKTION	NORM	OVERDÆKNINGSKRAV
Boliger *	4 pr. 100m2	Intel
Ungdomsboliger	4 pr.100m2	Min. 50% (som udgangspunkt)
Ældre – og plejeboliger	1,5 pr. 100m2	Min. 50% (som udgangspunkt)
Arbejdspladser generelt*	4 pr. 100 m2	Min. 25% (som udgangspunkt)
Uddannelsesinstitutioner	0,5 pr. studerende og ansat	Min. 50% (som udgangspunkt)
Butikker*	4 pr. 100m2	Min. 50% (som udgangspunkt)

*Inklusiv plads til pladskrævende cykler (2 pr. 1.000m2).

Normer for cykelparkering kan også med fordel omfatte ud- og ombygninger af eksisterende byggeri, herunder ændret anvendelse samt særlige normer for specialcykler som fx. ladcykler og børnecykler.

Omfanget af parkering og kvaliteten der kræves – eksempelvis om parkering skal anlægges i konstruktionen – er en vigtig beslutning og bør baseres på lokale analyser, herunder af hvordan kravene vil påvirke kvaliteten af det øvrige byrum. For bygherren kan der være en gevinst i, at et stort krav til cykelparkeringen kan modsvares af et tilsvarende lavere krav til bilparkeringen, hvilket reducerer anlægsudgiften betydeligt.

Erfaringer fra Danmark – men også fra fx. Holland – viser, at normer ikke kan gøre det alene, da særligt de mere kvalitative elementer som adgangsforhold, flows og acceptabel påvirkning af øvrig byrumskvalitet er vanskelige at sætte på formel. Det er vigtigt, at normerne suppleres med faste processer, der sikrer, at personer med indsigt i cykelforhold og byrum i dialog med bygherrer godkender det endelige design.

Introduktion til stativtyper

Der eksisterer en lang række af forskellige stativtyper. Hvilken type, der er mest velegnet, afhænger af de forventede brugere, hvor stativet skal stå og hensyn til drift og vedligehold. For mere information om stativtyper henvises til “Cykelparkeringshåndbogen” udgivet af Dansk Cyklist Forbund.  Særligt hvad angår 2-etagers stativer er der indenfor de senere år sket en udvikling. Hvis der vælges 2-etagers stativer i dag, bør standarden være modeller med ”gas-fjedre” og/eller slisker, der gør brug af overetagen nemmere.

Det typiske danske cykelstativ er et forhjulsstativ. Lænestativerne ses ikke så ofte, selv om de er nemmere at låse cykelstellet fast til. Det er normalt ikke et behov, som de danske cyklister har, bortset fra banegårde mv.

Kilder:

• Superskiftet – en guide til gode skifteforhold mellem cykel og bus, Movia (2017)
• Cykelparkering i nybyggeri – Best practice og Københavnske erfaringer, Gehl for Københavns Kommune (2017).
• “Cyklister er guld værd for byerne”, Celis, Pablo & Nielsen, Malene Kofod, Trafik & veje, (Juni/juli 2016)
• ”Undersøgelse af cykelparkering / Vaner og adfærd ved cykelparkering i byen”, Rambøll for Københavns Kommune (2015).
• ”Idékatalog for cykeltrafik”, Cycling Embassy of Denmark (2012).
• ”Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik, Idekatalog”, Trafikstyrelsen (2009).
• ”Cykelparkeringshåndbog”, Celis Consult og Dansk Cyklist Forbund (2007)