Infrastruktur og design

Design kan bidrage til bedre cykelløsninger og gode byrum, men det er vigtigt ikke at gå på kompromis med trafikantforståelsen og trafiksikkerheden. Især stibroer kan i det rette design udgøre fine vartegn for byerne og understøtte byen som cykelby.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Danmark er kendt for anvendelse af design indenfor bygninger, møbler og andre produkter. Dette har naturligt bredt sig til udvalgte gader, pladser og andre byrum, hvor både form og funktion vægtes højt. Cyklisterne vil også værdsætte pænt design, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af funktionen og trafiksikkerheden. Trafikantforståelsen er baseret på enkelte og logiske principper, som er indarbejdet i de danske vejregler. Trafikskilte og vejafmærkning er udtryk for denne logik.

Kulturbroen i Aalborg er en stibro monteret på den gamle jernbanebro. Nu kan cyklister og fodgængere spare 2 km hver vej. Foto: Visit Aalborg.

Generelt ønsker en del arkitekter at udfordre denne rationelle indretning, så der i højere grad skabes pæne vejarealer i samspil med arkitekturen og beplantningen.

Det kan lade sig gøre, men der er desværre også eksempler på, at det ikke er lykkedes helt efter hensigten. Men det kan der jo rettes op på. Emnet beskrives bedst igennem en række eksempler på strækninger, stibroer og stitunneller.

Eksempelvis har Odense Kommune en overordnet politik med at reservere 1% af anlægsbeløbet til kunst.

Strækninger – eksempler

Der er igennem årene været flere eksempler, hvor cykeltrafikken er søgt indpasset i vigtige gader og byrum:

• Overgade i Odense blev ombygget i 1997. Det er den vigtigste historiske akse med en gammel rute på tværs af Fyn. Hele strækningen skulle etableres i granit og udformes i et fladt profil, som nemt kunne omdannes til gågade på et senere tidspunkt. Der blev for første gang i Danmark etableret cykelstier i jetbrændt skåret granit. En del fodgængere misforstod, hvor de skulle gå. Problemet var, at gadelamper var planlagt placeret som opdeling af fortov og cykelsti, men da brandmyndigheden ønskede at kunne køre imod ensretningen, blev lamperne placeret længere ude.

Superkilen er en offentlig park på Ydre Nørrebro i København, der er en del af kommunens kvarterløft. Foto Troels Andersen.

• Superkilen er en offentlig park på Ydre Nørrebro i København, der åbnede i 2012. Projektet er en del af kommunens kvarterløft for at give området et bedre kvalitet med byudvikling på et højt internationalt niveau. Imidlertid var den røde cykelsti for glat i regnvejr. Først blev der sat advarselsskilte op, og efterfølgende blev det forbudt at cykle gennem Den Røde Plads. Efter nogle måneder blev cykelstien afrenset og fik ny primer, kvartssand og smudsafvisende overfladebelægning.
• I Aarhus er de nye havnearealer imellem Dokk1 og Navitas designet, så der er plads til mange gående og cyklister med udsigt over vandet. Området er en samlet lys overflade med enkelte vejsøm, da det er tænkt som shared space. Det giver en del konflikter imellem trafikanterne, som ikke forstår udformningen, især cyklisterne. Der er ikke truffet beslutning om eventuelle korrektioner.

Frederiksholms Kanal har fået skåret en flad top på brostenene i et langsgående felt til cyklisterne i begge vejsider – enkelt og fint. Foto: Troels Andersen.

• Frederiksholms Kanal er en meget historisk strækning uden cykelstier. Der er traditionelle brosten, som er meget upopulære at cykle på, men en traditionel cykelsti i asfalt ikke vil passe til omgivelserne. Derfor er der skåret en flad top på brostenene i et langsgående felt til cyklisterne i begge vejsider.
• Det nye Eventyrhus i Odense er et prestigeprojekt, der åbner i 2020. Der kommer en ny SuperCykelsti igennem området, som skal indpasses arkitektonisk. Derfor udformes stien i et bølget forløb, for at reducere cyklisternes hastighed lokalt. Der anvendes hårdbrændte teglsten som belægning, og der vurderes på muligheden af en fysisk adskillelse af de to retninger.

• Nytorv i Aalborg skal fremover udformes stort set uden biler og busser. Det er vigtigt, at man sikrer imod konflikter imellem cyklister og fodgængere. På store pladser uden biler og busser har nogle fodgængere tendens til at glemme cyklisterne, hvis der ikke er tydelig belægning, skiltning og afmærkning.

Stibroer – eksempler

Der har igennem årene været flere eksempler, hvor cykeltrafikken er søgt fremmet i vigtige byrum med etablering af nye stibroer:

Cykelslagen er blevet vartegn for verdens bedste cykelby, København. Foto: Troels Andersen.

• Cykelslangen går nord om Fisketorvet i København og har vist sig som en stor succes for cyklisterne. Men fodgængere må ikke færdes der og henvises til en mindre attraktiv rute. Det betyder jævnlige konflikter med fodgængere på cykelbroen.

Byens Bro i Odense er blevet et landemærke og et symbol på Cyklisternes By. Foto: Odense Kommune.

• Byens Bro i Odense forbinder den gamle bymidte med en havn, som er under stor forvandling. Projektet blev udformet på baggrund af en arkitektkonkurrence. Cyklister og fodgængere er adskilt med en fysisk midterhelle. Lyset er indbygget i gelænderet. Der har været behov for en hvid linje langs med gelænderet, da cyklisternes styr ellers kan kile sig ind under gelænderet.

Inderhavnsbroen i København havde tekniske udfordringer undervejs, men den endte som en stor succes for både cyklister og fodgængere. Foto: Troels Andersen.

• Inderhavnsbroen forbinder Nyhavn med Christianshavn i København. Der har været nogle udfordringer, når cyklister cykler nedad, skal fortage et sving midtvejs og cykler på en glat belægning i vådt vejr. Der er etableret bedre afmærkning for cyklister.

Stitunneller – eksempler

• Gladsaxe Kommune har etableret ny intelligent tunnelbelysning på en SuperCykelsti. Den nye belysning er både et funktionelt og scenografisk lys, der giver en bedre og mere tryg oplevelse på Farumruten. Den nye belysning er intelligent og tilpasser sig tidspunktet på dagen og året. Samme teknik anvendes i en ny stitunnel ved SDU i Odense.
  
• I byen Borne i Holland er det lykkedes at få lavet en opgradering af en gammel utryg stitunneller. En 115 meter lang tunnel er gjort lys og indbydende ved hjælp af LED lys og en komplet beklædning med keramiske stålplader, som er meget graffitiresistente. Projektet har kostet 2,6 mio. kr., og der er meget positive reaktioner fra cyklisterne.

Kilder

Cykelsti-kaos langs havnen: Nu er der ændringer på vej, Lokalavisen Aarhus, 21. februar 2018

Cyklisternes broer

Stitunnel i Odense – spuns, kunst, trafikafvikling, Nils Malling Aaboer og Carsten Vinther-Okholm Larsen, Trafik & Veje, maj 2017

Opgradering af stitunneller