ITS-løsninger for cyklister

ITS – Intelligente Trafik Systemer – har de sidste årtier primært handlet om at optimere flow og kapacitet og reducere rejsetid for bilister. De sidste 20 år er man dog også begyndt at anvende ITS-løsninger til at forbedre cyklisters fremkommelighed, flow og sikkerhed i trafikken. Den teknologiske udvikling og innovation samt den stigende efterspørgsel betyder, at der løbende bliver udviklet nye løsninger, så det er et område i rivende udvikling.

Af Marianne Weinreich og Maja Sig Vestergaard, Rambøll

Urbaniseringen har mange forskellige konsekvenser for vores byer. I løbet af de sidste 10 år er der sket en stigning i problemerne med trængsel, luftforurening, CO₂-udledning og støj i byerne som følge af, at vi siden 1950’erne og 60’erne har planlagt vores byer efter bilerne.

Cyklen er en del af løsningen på alle disse store problemstillinger. Etablering af sikker infrastruktur, kampagner ol. har i mange år været standardopskriften på at få flere cyklister. De senere år er man dog også begyndt at anvende ITS-løsninger til at gøre det nemmere og hurtigere at komme rundt på cykel og flytte flere cyklister pr. time.

Fra at trafikstyrede signaler i årtier har været brugt til at sikre fremkommelighed for og prioritering af biler, er der nu kommet et øget fokus på, hvordan man gennem ITS kan gøre det mere attraktivt at være cyklist. Og den teknologiske udvikling betyder også, at vi begynder at kunne detektere cyklister i større mængder.

Inden man kaster sig ud i at investere i forskellige løsninger med ITS, skal man gøre sig klart, hvad man vil opnå med løsningen:

1. Større trafiksikkerhed for cyklister
2. Bedre fremkommelighed og komfort for cyklister
3. Synliggørelse af cykeltrafikken

Nedenfor gives eksempler på, hvordan forskellige ITS-løsninger kan være med til at opfylde disse forskellige formål.

Større trafiksikkerhed for cyklister

Det er vigtigt at sørge for en god trafiksikkerhed for cyklisterne. Her kan ITS af forskellig slags være en stor hjælp.

Dedikerede lyssignaler for cyklister

I de fleste større kryds med cykelsti er det i dag almindeligt i Danmark, at cyklister har deres egen signaltavle, som ofte er mindre end hovedtavlen og har et cykelsymbol.

At cyklisterne har deres eget signal, giver mulighed for både at prioritere og at øge sikkerheden for cyklisterne i krydsene.

Illustration af før-grønt for cyklister, Vejdirektoratet.

Ved at give cyklisterne grønt før biler, busser og lastbiler, sikrer man, at de kører først ud i krydset, og derved er mere synlige for de motoriserede trafikanter.

Man kan også give cyklisterne rødt før bilisterne. Det øger også sikkerheden for cyklisterne, da de således når at komme over krydset, før de krydsende bilister og cyklister fra siderne får grønt. Til gengæld reduceres cyklisternes grøntid og dermed glæden ved at cykle.

Forebyggelse af højresvingsulykker

Højresvingsuheld, hvor ligeudkørende cyklister kolliderer med højresvingende motoriserede køretøjer, særligt lastbiler, hvor chaufføren har svært ved at se cyklisten, har desværre ofte alvorlige konsekvenser for cyklisten. For at dæmme op for denne type uheld er der gennemført forskellige løsninger med ITS, hvor chaufføren advares om cyklisten på cykelstien:

LED-lyssøm mod højresvingsulykker

Systemet, som har været afprøvet i København, fungerer ved, at lyssømmene aktiveres af cyklisterne, når de kører frem for grønt og lyser mod chaufførens sidespejl, så lastbilchauffører bliver mere opmærksom på cyklisterne. Der er foretaget før-efterobservationer af cyklisters og chaufførers adfærd.

I tre ud af fire kryds blev konflikterne halveret. Både cyklister og chauffører var positive overfor systemet. Løsningen kræver dispensation fra Vejdirektoratet.

Dynamiske/variable tavler mod højresvingsulykker

I Aarhus har man haft forsøg med dynamiske tavler i ét kryds. Tavlerne tændes og informerer cyklisten, hvis der befinder sig et stort køretøj i højresvingsbanen. Her er det altså cyklisten, der advares i modsætning til systemet beskrevet ovenfor, hvor det er bilisten/lastbilchaufføren, der advares.

De variable tavler er evalueret ved hjælp af adfærdsstudier med videoregistrering samt interviews.

Antallet af konfliktsituationer er faldet med 28%, og cyklisterne orienterer sig i højere grad end tidligere. Cyklisterne er generelt også tilfredse med tavlerne, idet 86% hellere vil køre igennem krydset, når der er tavler sammenlignet med en situation, hvor der ikke er tavler.

En konklusion har dog også været, at nogle trafikanter er usikre på, hvilken funktion tavlerne har, og derfor bør trafikanterne informeres bedre om formålet med tiltaget. Der har desuden været problemer med driftssikkerheden. En meget høj grad af driftssikkerhed (så trafikanterne ikke vildledes, hvis systemet sætter ud) er en forudsætning for, at systemet kan anbefales. Løsningen kræver dispensation fra Vejdirektoratet.

Lys og tryghed

LED-dioder i stien

Cykelstier beliggende i områder uden gadelys kan være utrygge og til en vis grad også usikre at bevæge sig ad som cyklist. Den største trafiksikkerhed opnås ved at lave belysning af cykelstien. Dette er dog en omkostningstung affære, og derfor har flere danske kommuner som alternativ lagt LED-ledelys ned i asfalten til mindre end 10 % af prisen på traditionel belysning.

LED-lysene tænder automatisk, når mørket falder på, og guider cyklisten på uoplyste og snoede cykelstier. Cyklisten føler sig tryggere og kan desuden cykle med en højere fart, når cykelstiens videre forløb er vist med ledelys. I Odense er 3 forskellige typer blevet testet, men de var alle utilfredsstillende i forhold til driftsstabiliteten.

SuperZOOkelsti

I Egedal Kommune har man lavet en særlig cykelsti, som på en gang skaber tryghed og motiverer eleverne på den lokale skole til at cykle i skole og huske deres cykelhjelm på turen. Den såkaldte SuperZOOkelsti [http://www.egedalkommune.dk/superzookelsti] på 2,3 km leder den cyklende forbi ni forskellige op til 2,2 meter høje dyr, som lyser op i forskellige farver. Det kræver blot, at cyklisten får en chip monteret på cykelhjelmen og aktiverer chippen på SuperZOOkelstiens hjemmeside. Her kan cyklisten også selv vælge mellem seks forskellige lysshows, og der er desuden mulighed for selv at programmere sit eget lysshow.

Generelt har der været en god modtagelse af projektet. Siden åbningen i maj 2018 har Egedal Kommune udleveret næsten 1.000 chips og kan konstatere, at aktivitetsniveauet på cykelstien ser ud til at være fordoblet.

Tryghed i tunneler

I 2016 gennemførte Sekretariatet for Supercykelstier et lyspilotprojekt på Farumruten. Projektet blev iværksat for at imødekomme et ønske fra Supercykelstiens pendlere om bedre belysning i tunnellerne. Der blev etableret et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Kommune, Sekretariatet for Supercykelstier, Aalborg Universitet og ÅF Lighting.

Belysningskonceptet er inspireret af cykelhjulet som et enkelt identificerbart grafisk element. Lysende cirkler blev etableret på tunnelvæggene. Hjulene begynder at rotere i samme retning som cyklisten, når han eller hun passerer. Derved skabes en følelse af fremdrift og flow. Hjulenes lysende bevægelser aftager gradvist og efterlader et ”ekko” af tidligere aktivitet og tilstedeværelse, indtil den næste cyklist kommer forbi. På den måde fungerer de dekorative lyshjul også som et tryghedsskabende tiltag, ved at synliggøre tidligere brugeres aktivitet længe efter, de har passeret tunnellen. Læs mere om projektet her.

Tunnelbelysning på Farumruten. Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden.

Odense Kommune har i 2019 etableret samme løsning på supercykelstien til SDU, Syddansk Universitet. Løsningen kan ses i funktion her:

Bedre fremkommelighed og komfort for cyklister

Et stort irritationsmoment for cyklister, som kan få dem til at føle sig nedprioriterede i trafikken, er, hvis der er mange stop, og signalanlæggene i højere grad prioriterer bilisternes fremkommelighed frem for cyklisterne.

Grøn bølge, hvor cyklisten oplever at køre udelukkende til grønt lys i signalanlæggene, kan laves på forskellige overordnede måder:

1. Grøn bølge med tilpasset hastighed, hvor cyklisten med hjælp selv tilpasser sin hastighed, så der opnås grøn bølge
2. Grøn bølge med tilpasning af signaler, hvor signalerne i stedet tilpasser sig cyklisterne

Grøn bølge med tilpasset hastighed

Oplevelsen af grøn bølge kan skabes ved at hjælpe cyklisterne til at holde den korrekte hastighed for udelukkende at ramme grønne lys. Det er for mange cyklister ikke muligt at vide, om de kører præcis de fx 18 eller 20 km/t, som er nødvendigt for at få grøn bølge. Det er således nødvendigt at vise cyklisterne, hvor hurtigt de skal cykle. Det kan gøres ved hjælp af forskellige metoder.   

Løbelys/lanelights

Løbelys blev opfundet i Odense Cykelby, hvor de blev implementeret for at hjælpe cyklisterne med at få en mere jævn kørerytme og tilpasse sig signalanlæggene og komme over for grønt.

Løbelyset blev sat op mellem to kryds og bestod af i alt 45 små pullerter med lysdioder opstillet med mellemrum på 8 meter. Ved at tilpasse sin fart til lyset i pullerterne (15 km/t) kunne cyklisten komme over for grønt.

Grøn bølge opnås ved at følge løbelysenes hastighed i Odense Cykelby 2001. Foto: Odense Kommune.

I Vejle Kommune har man i 2017 installeret løbelys på Grejsdalsvej. Formålet med løbelyset er at forkæle cyklisterne, så det bliver lidt sjovere og mere effektivt at cykle. Grønne indbyggede lamper i cykelstien lyser i takt med, at der bliver talt ned til grønt lys. Hvis cyklisten tilpasser sin hastighed til løbelyset, kommer man med over for grønt.

Din fart – grøn bølge

Som cyklist får du din fart vist med fartvisere, så du har mulighed for at justere din hastighed til signalanlæggene. Foto: Odense Kommune

I forbindelse med Odense Cykelby introducerede Odense Kommune i i 2002 en grøn bølge. Bølgen omfattede 4 kryds på en pendlerrute, og hastigheden for grøn bølge var 22 km/t. ”Din fart” tavler viste cyklisterne, hvor hurtigt de cyklede, så de kunne justere deres hastighed og fange den grønne bølge.

I 2004 blev der på Nørrebrogade i København etableret en grøn bølge, der omfattede 13 lyskryds og en hastighed på 20 km/t. Den grønne bølge på Nørrebrogade kunne etableres ved at justere de

eksisterende signaler, der allerede var koblet sammen af hensyn til biltrafikken. Signalerne blev prioriteret i retningen mod centrum om morgenen og ud af byen om eftermiddagen, så flest muligt cyklister oplevede en bedre fremkommelighed.

Det viste sig, at cyklisterne efter etableringen af den grønne bølge havde en gennemsnitshastighed på 20,3 km/t mod tidligere 15,5. Den øvrige trafik (biler og busser) blev kun påvirket i begrænset omfang.

Til venstre: På Nørrebrogade i København gør skilte og piktogrammer cyklisterne opmærksomme på den grønne bølge. Bølgen er dimensioneret til 20 km/t med skiftende prioritering af retninger over dagen. Til højre: Cyklisthastighed på Nørrebrogade i København før og efter etableringen af grøn bølge i 2004. Kilde: Københavns Kommune, Center for Trafik, 2007.

Det er i princippet ikke er muligt at etablere en grøn bølge for cyklister i begge retninger

på en gade på én gang. Ligesom ved biltrafik kan man heller ikke for cykeltrafik etablere grønne bølger på kryds og tværs i byen, da de vil modarbejde hinanden. Der er således brug for en prioritering af, hvem der skal have bedst fremkommelighed hvornår. Detektering af cyklister kan hjælpe til at sikre mest mulig fremkommelighed for flest mulig cyklister.

Nedtælling til signalskifte

I Supercykelstisekretariatet i Region Hovedstaden har man forsøgt sig med forskellige former for nedtællingssignaler, der på samme måde som ledelysene skal hjælpe cyklisterne med at tilpasse deres hastighed til signalanlægget, så de irriterende stop undgås.

I praksis fungerer de sådan, at cyklister kan se hvor lang tid der er til grøn (uden dog at kunne relatere lysindikatorerne til tid (i sekunder). Det skyldes, at lyskryds ofte er trafikstyrede, og at det dermed kan være svært i praksis at indikere overfor cyklister hvor lang tid der er til grønt signal, hvis signalet påvirkes løbende af biltrafikmængden.

Første generation har en vertikale søjle, mens anden generation har en cirkel med mindre dioder, og som dermed forhåbentlig vil have færre ”hop” og et mere blødt flow, selv med skift i biltrafikken.

Nedtællingssignalerne er blevet evalueret og har fået en blandet modtagelse af cyklisterne. Se evt. mere her.

Første og anden generation nedtællingssignal til grønt testet med blandet modtagelse på Allerødruten i København. Fotos: Supercykelstier Region Hovedstaden.

RFDI-chips

Det er også muligt at benytte RFDI-chips (Radio Frequency Identification) for at optimere på fremkommeligheden for cyklisterne. Det kræver, at den enkelte cyklist enten bærer chippen selv eller monterer den på sin cykel. Chippen gør det muligt at give den enkelte cyklist en unik chip, så det gør det muligt at bryde dataene ned på individniveau og følge den enkelte cyklist færden i byen. Mulighederne med brugen af RFDI-chips er mange:

• Ved kryds kan der installeres RFDI-scannere, som kan registrere chippene, og cyklisten vil herefter kunne gives prioritet i krydset.
• Registrering af rejsetider ved hjælp af RFDI-chips vil kunne bruges til at udpege fremkommelighedsprojekter for cyklister. Rejsetidsdata kan desuden være interessant data at videreformidle til cyklisterne på gaden for optimalt rutevalg.
• Der er mulighed for at bruge chippene i kampagneøjemed, hvor brugere af RFDI-chips kan opnå særlige fordele igennem et fordelsprogram (fx gratis cykelparkering eller gratis bus på regnvejrsdage), eller der kan laves konkurrencer.

I Aarhus Kommune benytter man RFDI-teknikken i krydset Christiansgade/Grønnegade/Åboulevarden, hvor cyklister vha. RFDI-chips gives prioritet i signalanlægget. 200 cyklister fik i første omgang udleveret en chip og kan nu opleve at få mere grønt i krydset ved, at de detekteres ca. 100 meter før krydset.

 

Den hvide boks dedekterer RFDI-chippen på cyklen, når den passerer og giver besked til signalet længere henne om, at der er en cyklist på vej. Foto: Marianne Weinreich

Regnvejr giver cyklisterne længere grøntid

Som den første by i Norden har Odense sat en regnsensor op i krydset Rødegårdsvej/Østerbæksvej. Sensoren registrerer, om det regner, mens to radarer registrerer, om der er cyklister på vej. Hvis cyklisterne har trodset regnvejret, belønnes de med dobbelt så længe grønt i krydset. Der er tale om et pilotprojekt, men hvis det viser sig at blive en succes, vil cyklisterne på flere andre strækninger i Odense kunne se frem til længere grøntid i regnvejr.

Skilte informerer cyklisterne om regnsensorens funktion, og et kvitteringslys informerer om, hvornår funktionen er aktiveret. Foto: Odense Kommune

Signaloptimering og korridorstyring i København

I dag er det ved hjælp af ITS muligt at styre cykeltrafikken på korridorniveau og uden at cyklisten selv skal ændre adfærd. I Københavns Kommune styrer en trafikledelsesplatform signalerne i byen og sikrer en dynamisk prioritering af forskellige trafikanttyper efter det konkrete trafikale behov på det pågældende tidspunkt.

På Nørre Farimagsgade i København detekterer man fx cyklister ved hjælp af ViSense-kameraer. Hvis der detekteres mere end 300 cyklister i løbet af et kvarter, eller hvis rejsetiden på strækningen er længere end 2 minutter og 30 sekunder, giver trafikledelsessystemet cyklisterne længere grøntid.

Data fra kameraer kan desuden benyttes på flere forskellige måder. Ved hjælp af fasedata fra signalerne samt data fra kameraer på antallet af cyklister på en korridor kan man beregne cyklisterne rejsetid og anvende disse data til at optimere signalerne og sikre målopfyldelse for rejsehastighed og flow for cyklister.

Foto: Cyklistforbundet, Marie Hald.

Synliggørelse af cykeltrafikken

Det er muligt at sætte ind med mange forskellige ITS-tiltag for at gøre det mere attraktivt at cykle. Det er dog også vigtigt synligt at vise cyklisterne, at de er opprioriterede. Gadebilledet er typisk indrettet for at sikre bilisterne stor komfort og fremkommelighed, og det er nødvendigt de rette steder at synliggøre prioriteringen af cyklisterne og de mange fordele, der er ved at cykle. ITS kan også benytte til dette formål.

Cyklisttællere

Cyklisttællere kan opstilles i byrummet, som det er sket i flere forskellige danske byer. Her opstilles en tæller, som viser cyklisterne eksempelvis, hvor mange cykler der er talt i dag og i løbet af en periode, fx måneden eller i løbet af året. Det er en let måde at vise cyklisterne, at deres cykeltur i bogstavelig forstand tæller. Tælleren vil også kunne bruges til at vise anden information som klokkeslæt og temperatur. Samtidig får kommunen en kontinuerlig tælling af cyklister på den pågældende strækning.

Cyklisttæller i Rudersdal Kommune, der viser cyklister denne dag, måned og år samt vejret. Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden.

Det er ofte muligt at vise tællingerne på en hjemmeside, så det er muligt at holde øje med cykelbarometrene fra afstand. Dette er fx tilfældet i Esbjerg, Helsingør og Favrskov kommuner. Det gør det lettere at drifte barometrene og fx lave konkurrencer mellem forskellige byer eller bydele om, hvem der kan få flest cyklister forbi cykelbarometret inden for en bestemt periode.

Dynamisk trafikinformation til cyklister

Det er ikke kun byens bilister, der kan have glæde af dynamisk information om den aktuelle trafiksituation på ens rute. Københavns Kommune ønsker som de første i verden at informere cyklisterne om den aktuelle trafiksituation og anvise cyklisterne alternative ruter med mindre trængsel.  

Løsningen er implementeret på:

• Nørrebrogade tæt på Dr. Louises Bro
• Åboulevarden / Gyldenløvsgade
• Amagerfælledvej / Amager Boulevard
• Amager Boulevard / Amagerbrogade
• Amagerbrogade / Vermlandsgade

De fem første elektroniske informationstavler blev sat op i 2017, og der lægges op til en løbende udvikling med input fra cyklisterne om, hvilke informationer de ønsker vist på tavlerne. Det kan eksempelvis være:

• trængsel
• vejarbejde
• events
• afstande til destinationer
• sikkerhedstips
• rejsetider
• sammenlignede rejsetider mellem biler og cykler

Dynamiske informationstavler til cyklisterne. Kilde: ITS for cyklister? Intelligent fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Oplæg af programchef Mads Gaml, Københavns Kommune.