Opbyg en vidensbank om cykling

Det er nødvendigt med et godt datagrundlag for at kunne træffe de rette beslutninger. Dette gælder også inden for cykelplanlægning, hvor en vidensbank af forskelligartet data vil kvalificere beslutningsprocessen inden for cykelplanlægningen, men også den generelle by- og trafikplanlægning

Af Maja Sig Vestergaard, Rambøll

Gode data om cykeltrafikken og cyklisterne er nødvendige

Korrekte og opdaterede data er et vigtig grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger og følge op på kommunernes målsætninger og visioner for cyklisme. Uden data agerer vi i blinde og risikerer at bruge vores ressourcer de forkerte steder.

Hvis man gerne vil understøtte og fremme cyklismen i byen/kommunen, er det vigtigt at vide, hvor man skal sætte ind og efterfølgende monitorere udviklingen, så man kan se om investeringerne får den ønskede effekt. Dette gælder både på embedsmandsniveau og i forhold til det politiske niveau.

Som embedsmand kan du bedst træffe de rette beslutninger i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at spørge politikerne om deres mening, hvis du har dit datagrundlag i orden. Det kan eksempelvis være i forhold til vinklingen på en cykelkampagne eller den konkrete udformning af en cykelsti. Samtidig vil du være bedre i stand til at anbefale politikerne, hvilken retning/løsning der er den bedste, når det politiske niveau er nødvendigt at inddrage. Det kan eksempelvis være, når det skal prioriteres, hvordan det kommende års budget for cykelhandlingsplanen skal bruges.

Det er forskelligt, hvor meget data der er behov for at indsamle. De fleste projekter kræver dog dataindsamling i faserne, hvor man ser, hvad der er på færde og tænker over, hvad der skal til for at løse det.

Det er svært at skabe markant bedre forhold for cyklisterne uden, at der prioriteres midler til området. For at sikre, at der fortsat bliver afsat midler til cykelfremme, er det også vigtigt at kunne måle, hvorvidt investeringer og tiltag har virket efter hensigten Derfor skal de data, som man indhenter, også være med til at vise den ønskede ændring på steder, hvor man allerede har lavet cykelfremmende tiltag. Det er vigtigt ikke at underkende betydningen af en god evaluering af det udførte og dets værd i forhold til fremtidige prioriteringer.

Hvad er formålet med dataindsamlingen?

Inden man går i gang med at indsamle data, er det vigtig at gøre sig klart, hvad resultaterne skal bruges til. Overvej derfor:

• Hvilke spørgsmål ønsker du besvaret?
• Hvordan skal data efterfølgende bruges og formidles?
• Hvilke ressourcer har du til rådighed i dataindsamlingen – både i forhold til tid og økonomi?

Først herefter er man i stand til at beslutte, hvilke metoder der er bedst egnede til at indsamle den nødvendige data.

Alt efter lokaliteten kan cykelplanlægningen bidrage til forskellige overordnede målsætninger i kommunerne. Det kan derfor give mening også at overveje om, og i så fald hvordan, man kan monitorere at fremgang i cykeltrafik bidrager til opfyldelsen af disse. Eksempler på overordnede målsætninger kunne være:

• Bedre fremkommelighed i byerne
• Forbedret bymiljø med mindre forurening (CO2/NOX/støj)
• Øget mobilitet
• Mindske antallet af trafikulykker
• Øge borgernes sundhed

Forskellige datatyper

Det findes forskellige arter af data, som bidrager med forskellig viden, der igen kan benyttes på forskellig vis. Traditionelt opererer man med kvantitative og kvalitative data.

Kvantitative data

Kvantitative data er data, der besvarer spørgsmål som ”Hvor?” og ”Hvor mange?”. Det er data, som er svære at gradbøje, og man får data, som er lette at overvåge over en periode og følge udviklingen i.

De kvantitative data kan yderligere inddeles i data, som kan siges at repræsentere fakta, dvs. der er ikke tale om holdningsspørgsmål, fx:

• Modal split (hvor mange vælger hvilket transportmiddel?). Her kan man se på eksempelvis:
  • alle ture generelt – turfordelingen
  • de korte ture, hvor cyklen kunne være et oplagt transportmiddel at benytte sig af – turenes længde.
  • formålet med turen – arbejde/uddannelse/skole, handel eller fritidsaktiviteter
• Antal cyklister på udvalgte stier og veje
• Cykelparkering (hvor mange pladser, af hvilken type og antal parkerede cykler)
• Samlet længde af cykelstinet
• Antal uheld (i hvilke tilfælde, og hvem er involveret)

Andre kvantitative data går på borgernes holdninger til cykling og forholdene for cyklisterne. Igen er der tale om optællinger af, hvor mange der har svaret hvad, så selvom der er tale om holdningsspørgsmål, er der stadig tale om kvantitative data. Nogle eksempler på, hvilke spørgsmål som denne type data kan besvare, er:

• Hvor mange borgere er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med forholdene for cyklister i kommunen
• Hvor mange borgere fravælger cyklen på grund af, at de fx føler sig utrygge i trafikken
• Hvor mange borgere er ”delvist enige” eller ”helt enige” med udsagnet ”cyklisterne skal have prioritering i kryds selvom det betyder at bilisterne skal vente lidt ekstra”
• Hvor mange borgere har kendskab til en given cykelkampagne?

Det er sjældent muligt eller som regel heller ikke hensigtsmæssigt at stille alle borgere i kommunen spørgsmål ovenstående kategori, men alt efter størrelsen på stikprøven vil man mere eller mindre håndfast kunne udtale sig om, hvordan status ser ud til at være set fra borgernes side. Ofte giver det mening at opdele borgerne i to grupper, dels dem der cykler mindst 1 gang om ugen og dels dem, som cykler mindre.

Fordele og ulemper ved kvantitative data

Fordele	Ulemper
Relativt lette: at måle at regne på (fx opstille procenter) at formidle og forstå at bruge til at følge en udvikling	Risiko for fejlkilder: Mistolkning af data Dårligt formulerede spørgsmål De rette valgmuligheder i svardelen ikke er til stede Let at pynte på sandheden

Kvalitative data

Kvalitative data kan være med til at underbygge forståelsen af, hvad der får folk til at træffe det transportmiddelvalg, de gør i dag, og hvad der skal til for få dem til at cykle. Fordelen er, at det bliver muligt gennem dialog at få en uddybning af svaret, så det ikke blot bliver den korte sætning, der er mulig at indsætte som svarmulighed i en spørgeundersøgelse.

Dataene herfra kan hjælpe med at finde frem til præcis, hvordan man skal sætte ind for at gøre det mere attraktivt at cykle, eller hvordan man skal brande cykeltrafikken, så man får borgernes øjne op for cyklens fortræffeligheder og byens/kommunens mange muligheder for at få glæde heraf.

Man skal være opmærksom på, at borgerne tit ønsker at udtale sig positivt om det at være cyklist – mens de til tider i praksis ikke cykler så ofte.

I den kvalitative dataindsamlingsmetode bliver svaret længere og mere dialogbaseret. Der bliver reageret på måden, der bliver svaret på, og kropssproget kommer også til at spille en rolle. Dette giver mulighed for nogle dialogbaserede svar som nedenstående fiktive eksempel:

Spørgsmål: Hvorfor ser du ikke cyklen som et attraktivt transportmiddel i din daglige transport?

Svar: Jeg føler mig ikke tryg ved at cykle

Spørgsmål: Hvor føler du dig ikke tryg?

Svar: Jeg skal gennem en mørk tunnel

Spørgsmål: Hvis nu tunnelen bliver bedre lyst op, ville det så ændre noget for dig?

Svar: Ja, det kunne det muligvis godt

Fordele og ulemper ved kvalitative data

Fordele	Ulemper
Bidrager til en dybere forståelse Kan give gode input til, hvad der skal til for at få flere til at cykle	Tidskrævende Smal gruppe respondenter = ikke nødvendigvis repræsentativ Svære at formidle og følge over tid

De kvantitative og de kvalitative dataindsamlingsmetoder kan bidrage med hvert deres perspektiv på cykeltrafikken og forholdene herfor, og optimalt set bør begge typer metoder benyttes for at opnå det bedst mulige beslutningsgrundlag i cykelplanlægningen.

Metoder til indsamling af data

Der findes et væld af forskellige dataindsamlingsmetoder. Det er sjældent en god ide at benytte dem alle, og derfor må man have øje for, hvilke formål dataindsamlingen har, og eventuelt hvordan det hænger sammen med kommunens overordnede målsætninger.

Kvantitative dataindsamlingsmetoder

Det er svært at komme uden om kvantitative data, når man skal analysere og evaluere på status for cykeltrafikken. De fleste kommuner, som arbejder med cykelfremme, vil løbende følge udviklingen i cykeltrafik ved hjælp af som minimum cykeltællinger. Nedenstående tabel giver et overblik over nogle af de mest gængse emner, der ønskes belyst, og de kvantitative dataindsamlingsmetoder, som kan benyttes til at få viden om emnet.

Emne	Metode	Uddybning/bemærkninger
Modal split	Spørgeskemaundersøgelser	Fx via telefoninterviews med repræsentativ sammensætning af kommunens borgere, borgerpanel eller sociale medier. Det kan være svært at lave et godt spørgeskema, og det anbefales at teste spørgeskemaet grundigt, før det sendes ud for at undgå fejl.
	TU-data	DTU’s transportvaneundersøgelse er en årlig telefoninterviewundersøgelse, hvis formål er at kortlægge den danske befolknings trafikale adfærd. Den omfatter samtlige kommuner og giver mulighed for benchmarking, samt at måle modal splittets udvikling over tid.
Antal cyklister på udvalgte stier og veje (Læs evt. mere herom i Vejdirektoratets publikation Cykeltrafiktællinger [*se nedenfor])	Trykslangetællinger	Meget benyttet billig tællemetode, som kan etableres med kort varsel. Bruges til periodiske og ad hoc tællinger. Usikker at benytte ved høj intensitet i cykeltrafikken. Først efter endt tælling kan det ses, om dataene er fejlbehæftede. Tests i hovedstadsområdet har vist, at de måler ca. 80% af de forbipasserende cykler, man kan derfor med fordel vælge de nyeste trykslanger på markedet.
	Spoler og sensorer i vejen	Benyttes ved permanente tællinger, da der nedfræses spoler i belægningen. Er meget driftssikre og kræver begrænset vedligeholdelse, men forudsætter relativt høje etableringsomkostninger. Bruges ofte sammen med cykelbarometer.
	Manuelle tællinger	Foregår ved, at en eller flere personer manuelt registrerer forbipasserende cyklister. Udføres over et begrænset antal timer og er bedst til at registrere cyklisters svingstrømme eller fordelingen mellem børn og voksne fx ved sikring af skoleveje, brug af hjem mv.
	Kameraregistrering	Et programmerbart kamera opsættes på en mast/drone, og ved hjælp af software detekteres cyklister. Her får man også et indblik i cyklisternes adfærd og svingstrømme i fx et kryds. Investeringen i udstyret og den efterfølgende softwareanalyse kan være dyrt. Bemærk, at reglerne for GDPR skal overholdes. Én type kameraer, er et termisk kamera, som registrerer cyklisternes varme, og derfor overholder GDPR.
	Radar	Radar kan også benyttes til cyklisttællinger. Metoden er mindre benyttet.
	Mobiltelefon (Bluetooth)	Mange har deres mobiltelefon med tændt blue tooth med på cyklen, og dette kan registreres via en særlig trafiksensor. Tællingerne er dog mindre valide i forhold til at kunne tælle antallet af cyklister, da ikke alle cyklister cykler med mobiltelefoner med tændt bluetooth.
Cyklistadfærd, rutevalg og hastighed	Kameraregistrering	Et programmerbart kamera opsættes på en mast/drone, og ved hjælp af software får man et indblik i cyklisternes adfærd og svingstrømme i fx et kryds. Investeringen i udstyret og den efterfølgende softwareanalyse kan være dyrt. Bemærk, at reglerne for GDPR skal overholdes.
	Mobiltelefon (App)	Hvis man kan få cyklisterne i sin by til downloade en app og tillade, at man følger deres færden, kan man få en indikation af, hvor cyklisterne kører hvornår. Ud fra dette kan man også informere cyklisterne om hurtigste rute og skabe heat maps.
	Mobiltelefon (Antenne lokalisering)	Ved hjælp af mobiloperatørernes geo-lokalisering indsamles der løbende mobilitetsdata fra brugernes mobiltelefoner. Dataene indsamles på tværs af transportformer og kan eksempelvis bruges som OD analyser eller effekt målinger af ændrede adgangsveje, mobilitetstilbud eller byudvikling.      Nøjagtigheden af mobilitetsdataene og adskillelsen af de forskellige transportformer, afhænger i nogen grad af de lokale antenneforhold.   Bemærk, at reglerne for GDPR skal overholdes.
	Tags monteret på cykler (RFID)	Tags med lang batteritid sættes på cyklerne. Hver tag har et unikt ID og kan genkendes via trafiksensor så man får et billede af ruten og rejsehastigheden. Ud fra dette kan man også informere cyklisterne om hurtigste rute og skabe heat maps. Tags skal være af en acceptabel størrelse og design. Risiko for fejlkilde, hvis cyklen sættes bag på bil. Omkostningstung metode, som giver gode data.
Uheldsdata	Uheldsdata fra vejman.dk	På vejman.dk finder man alle de uheld, som er registreret af politiet. De fleste uheld af en mere alvorlig grad, og som involverer biler, bør være at finde her. Der er dog et stort antal uheld med cyklister, som ikke registreres af politiet (mørketal). Derfor skal man ikke forvente at få det fulde overblik med vejman.dk. Ca. 10% af cykeluheld registreres i af politiet.
	Skadestuedata	På nogle skadestuer registrerer man systematisk færdselsuheld. Dataene herfra kan underbygge dataene fra vejman.dk.
	App til selvregistrering af uheld	Med en app til mobiltelefonen kan folk selv registrere deres uheld som fx i Silkeborg Kommune. Læs mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside [https://silkeborg.dk/Borger/Veje-trafik-og-transport/Trafiksikkerhed/Uheldsregistrering]
Cykelparkering	Optælling af samlet antal cykelparkeringspladser og belægningsprocent	Manuel tælling. Kan med fordel kombineres med en oprydning, hvor der sættes et mærke på cyklen, som skal fjernes af cyklisten for at vise, at cyklen bliver brugt og ikke er efterladt.
Potentialet for cyklisme	Bolig-arbejdsstedsdata fra Danmarks Statistik	På baggrund af en skræddersyet zoneopdeling i GIS er det muligt at trække bolig-arbejdsstedsdata ud, så man får et overblik over, hvor mange der fx arbejder i samme by/bydel, som de bor.
	Spørgeundersøgelser	Fx via telefoninterviews med repræsentativ sammensætning af kommunens borgere, borgerpanel eller sociale medier. Det kan være svært at lave et godt spørgeskema, og det anbefales at teste spørgeskemaet grundigt, før det sendes ud for at undgå fejl.

* http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/_layouts/delegate/pages/GetPublication.ashx?id=1540724183

Der er et væld af muligheder for indsamling af kvantitative data, som hver især kan bidrage med værdifuld viden alt efter hvilke spørgsmål man står med. Risikoen er, at man drukner i mængderne af data eller står med nogle ubrugelige og dyrt erhvervede data, hvis man ikke er skarp i udvælgelsen af dataindsamlingsmetoder. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på, hvilke spørgsmål man ønsker besvaret med sin dataindsamling.

Kvalitative dataindsamlingsmetoder

Som supplement til den kvantitative dataindsamling kan det give mening at benytte kvalitative metoder for at opnå en dybere forståelse af, hvad der er på færde for cyklisterne/de potentielle cyklister i ens by/kommune. Metoder kunne være:

Interviews

Med interviewene får man mulighed for at spørge ind til nogle emner, som ser ud til at være vigtige for mange. Ved metoden udvælger man nogle respondenter, som er interessante i forhold til de spørgsmål, som man ønsker at undersøge. Man kan eventuelt finde respondenterne på baggrund af en spørgeundersøgelse og bede folk angive, hvis man må kontakte dem efterfølgende for at få uddybet deres svar. Hermed har man måske allerede en basal viden om dem i forhold til eksempelvis demografiske spørgsmål.

Fokusgruppeinterviews

Ved denne type interviews inviterer man en gruppe borgere ind for at snakke om holdninger til cykling og cykelforholdene i byen/kommunen generelt. Interviewet kan være mere eller mindre styret. Der kan komme nogle spændende resultater ud af det, men der er også en risiko for, at en enkelt eller få personer til stede kommer til at dominere samtalen, så andre har svært ved at komme til orde og komme med deres input og meninger. Det kræver en stærk facilitator.

Workshops

Workshops som en del af eller som alternativ til et traditionelt borgermøde kan også være med til at give én værdifulde input, da der er mulighed for at spørge ind og få en dialog om et givent emne.

Evaluer og del din viden om cykling

Evalueringer vil være med til at gøre én klogere på, hvad der virker hvor og hvorfor. Den viden, som man indsamler, kan man selv bruge i forhold til at kunne bedre begrunde løsninger, prioriteringer og anbefalinger til fx politikerne i fremtiden.

En evaluering kan være en undersøgelse af om et givent anlægsprojekt har haft en effekt, fx påvist ved før- og efter cykeltællinger og spørgeskemaundersøgelser, for at vise om en forbedret cykelsti fx har fået flere til at cykle, øget trygheden eller flyttet flere over på cyklen. Læs mere om evalueringsmetoden til supercykelstierne i Region Hovedstaden i denne artikel: http://asp.vejtid.dk/Artikler/2019/05x/9292.pdf

En god måde at evaluere mere overordnet på cykelfremmende initiativer og videndele resultaterne er via et cykelregnskab, som også flere danske kommuner benytter sig af. I et cykelregnskab sættes ikke kun tal på, hvor mange flere cyklister der eksempelvis er kommet på udvalgte strækninger, og hvor meget mere folk er tilfredse med forholdene for cyklister. Man værdisætter også cykelfremgangens betydning for nogle mere samfundsøkonomiske parametre, som ofte har sammenhæng med kommunens overordnede visioner og målsætninger, som fx:

• Bymiljø i forhold til støj, partikler og NO_X
• Sparret CO₂-udledning
• Sparrede sygedage og sundhedsudgifter
• Mindre trængsel

Københavns Kommune har lavet cykelregnskaber siden 1996. Disse findes her.

Evalueringer er værdifuld viden for andre, og vidensdeling er meget vigtig inden for cykelområdet, så man undgår at gentage andres fejl. Dårlige historier i medierne og blandt borgerne om kommunens cykelfremmende initiativer kan have en negativ betydning for den fremtidige prioritering af cykelområdet, så derfor må man forsøge at dele sin egen viden og modtage så meget som muligt af andres viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.  Det kan ske gennem eksempelvis artikler i fagblade og med oplæg i netværkssammenhænge og på Vejdirektoratets cykelseminar /cykelkonference.