Overslag og prisberegninger
Det er vigtigt at beregne den rigtige pris – i planlægningsfasen vil der være stor usikkerhed, mens usikkerheden reduceres igennem forløbet frem til anlæg af projektet. Hvis pengene ikke helt rækker, kan man justere på projektet, så der måske kan findes en billigere løsning.
Af Troels Andersen Odense Kommune
Prisen for større cykelinfrastrukturplaner kan overslagsmæssigt baseres på lokale, erfaringsbaserede enhedspriser (f.eks. cykelsti pr. km inkl. krydsombygninger). Eksempelvis kan enhedsprisen for cykelsti i én vejside et bestemt sted i landet være 5 mio. kr. pr. km, mens den andre steder kan være det dobbelte. En samlet stiplan for en kommune kan f.eks. løbe op i 100 mio. kr. eller mere.
Prisen for konkrete anlægsprojekter kan med fordel beregnes med udgangspunkt i et skitseprojekt.
Storby (mange kryds) | By | Åbent land | |
Dobbeltrettet cykelsti (2,5 – 3,0 m bred) |
– | 2,8 – 6,5 mio. kr. pr. km | 1,1 – 2,8 mio. kr. pr. km |
Enkeltrettede cykelstier (2 x 2,2 m) inkl. Afvanding |
5,5 – 16,5 mio. kr. pr. km | 4,0 – 9,0 mio. kr. pr. km | 2,8 – 5,5 mio. kr. pr. km |
Cykelbaner (2 x 1,5 m brede) Den lave pris er kun afmærkning | 0,6 – 11,0 mio. kr. pr. km | 0,28 – 5,5 mio. kr. pr. km | 1,7 – 3,5 mio. kr. pr. km |
Rekreativ sti udført i stenmel (3,0 m bred) | 0,6 – 2,8 mio. kr. pr. km | 0,6 – 2,8 mio. kr. pr. km | 0,4 – 1,1 mio. kr. pr. km
|
Omfattende trafiksanering (chikaner, bump, indsnævringer mv.) | 5,5 – 22,0 mio. kr. pr. km
|
5,5 – 22,0 mio. kr. pr. km
|
5,5 – 22,0 mio. kr. pr. km
|
De angivne entreprenørpriser er 2019 niveau og bruges ved overslag og prisberegninger af cykelinfrastruktur. Der tillægges 20 – 80% til dækning af forundersøgelser, projektering, tilsyn, administration samt uforudseelige udgifter.
Alle priser i tabellen ovenfor er vejledende entreprenørudgifter ekskl. en række andre udgifter. Til brug for overslag skal entreprenørudgifterne derfor tillægges 20 – 80% dækkende forundersøgelser, projektering, tilsyn, administration og uforudseelige udgifter. Dertil kan komme arealerhvervelse.
Dette spænd varierer over Vejdirektoratets praksis for anlægsoverslag til bevillinger inkl. korrektionstillæg (A og B) på op til 80% tillagt entreprenørudgiften (fysikoverslag) og ned til risikoafdækkede simple kommunale projekter (entreprenørudgift tillagt 20%) uden arealerhvervelse og med stærkt begrænset projektering, tilsyn og administration. Dvs. de 20% dækker hovedsageligt uforudseelige udgifter.
I planlægningsfasen/ved skitseprojektering af rene kommunale projekter er en god tommelfingerregel at tillægge entreprenørudgiften i alt 50%. 20% dækker forundersøgelser, projektering, tilsyn og administration. 30% dækker arealerhvervelse og uforudseelige udgifter.
Undervejs i projekteringsfasen, hvor uafklarede forhold afdækkes, nedskrives de uforudseelige udgifter og ender som regel på 10 – 15% ved entreprisestart. Entreprenørudgiften kan i mellemtiden være steget, ligesom der kan være forøgede udgifter til forundersøgelser, projektering, administration og arealerhvervelse.
Priserne er afhængige af mængden og størrelsen på projektet, der udføres, ligesom der er forskelle afhængigt af landsdelene – op til 20 – 25% mellem hovedstadsområdet og Nord- og Vestjylland. Dette afspejles i prisintervallerne.
Når et projekt skal sendes i udbud, regner man meget mere detaljeret og bruger kvadratmeterpriser, priser pr. løbende meter etc.
Tilbudsprisen afhænger bl.a. af, hvor meget der skal anlægges – små projekter er således ofte forholdsvis dyre. De aktuelle byggekonjunkturer kan have stor indflydelse på prisen, der også afhænger af, hvor mange opgaver entreprenørerne allerede har, og hvilke muligheder entreprenøren får for at planlægge opgaven fleksibelt i forhold til sine øvrige opgaver.
Der findes eksempler på, at lokale landmænd har givet jord billigt eller gratis til etablering af cykelstier i åbent land. I Varde Kommune anlagde man cykelstier til under halv pris i kraft af billig jord, frivilligt arbejde, minimumsprojektering og brug af slagger i stiernes bærelag. Stort lokalt engagement kan også få flere til at benytte cykelstierne.
Kilder
Cykelsti med borgerinddragelse, Anja Irene Bæk, Trafik & Veje, januar 2010
Ups: Kommune anlægger cykelstier med søm og skruer, Jyske Vestkysten, 20. april 2012