Sådan styrker vi cykling blandt mennesker med handicap

Cykling giver mennesker med handicap bedre mobilitet, sundhed, mental trivsel og social deltagelse. Desværre oplever denne gruppe danskere ofte udfordringer, der afholder dem fra at cykle. Derfor har Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap lavet seks anbefalinger til indsatsområder, der kan styrke cykling blandt mennesker med handicap.

Af Mai-Britt Aagaard Kristensen, projektleder i Cyklistforbundet

 

Cykling skal være for alle – også mennesker med handicap

I Danmark cykler mange – både hr. og fru Danmark, deres børn, ministre og endda kongelige. Men desværre gælder det ikke i lige så høj grad for mennesker med handicap. Det viser en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap: “Cykling for alle, 2024”.

Undersøgelsen afslører et stort potentiale for at øge cykling blandt mennesker med handicap. Øget cykling kan føre til betydelige sundheds- og trivselsgevinster for denne gruppe danskere. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet seks anbefalinger, der skal hjælpe fagfolk og beslutningstagere på tværs af sektorer med at fremme cykling for mennesker med handicap.

 ”Det giver så meget glæde i hverdagen, at jeg kan være selvhjulpen, røre mig og lade op i naturen” – Bettina Søndergaard, 42 år, autisme, angst, ADD og fibromyalgi

Mennesker med handicap vil gerne cykle

Nogle kunne måske spørge: ”Kan og vil mennesker med handicap overhovedet cykle?” Svaret er ja. Mennesker med handicap er en stor og mangfoldig gruppe, som både dækker fysiske handicap (fx muskelsvind, rygmarvsskade, cerebral parese), psykiske handicap (fx angst, bipolar lidelse), kognitive handicap (fx ADHD, autisme, downs syndrom) og sensoriske handicap (fx syns- og hørenedsættelse).

Ifølge VIVE har 31 % af den danske befolkning i alderen 16-64 år et selvvurderet psykisk eller fysisk handicap (Amilon et al., 2021). Heriblandt er der faktisk en stor gruppe, som med de rigtige indsatser kan få adgang til og gavn af at cykle.

Undersøgelsen viser bl.a., at:

• 67 % af voksne med handicap ønsker at cykle mere.
• 55 % af voksne med handicap cykler for at deltage på lige fod med venner og familie.
• 64,3 % af voksne med handicap ser cykling som en vej til selvstændighed.
• 77,1 % af forældre til børn med handicap ønsker, at deres børn cykler mere.
• 63 % af forældre siger, at deres børn cykler for at deltage på lige fod med andre.
• 85,3 % af forældre ser cykling som en vej til øget selvstændighed for deres børn.

 

Cykling er for alle: For Jan Jørgensen, som er kørestolsbruger og håndcyklist, og Anton Stockmarr, der har cerebral parese og kører på en trehjulet elcykel, giver cyklen bedre livskvalitet.

 

Cyklen styrker frihed, sundhed og social deltagelse

Det er velkendt, at cykling medfører en lang række fordele for den enkelte. Det gælder i særdeleshed for mennesker med handicap.

For en kørestolsbruger kan en håndcykel give tiltrængt motion i hverdagen. For den unge med cerebral parese kan en trehjulet elcykel kompensere for manglende kræfter i benene og dermed give en længere aktionsradius og tilbyde adgang til en aktivitet, som deres jævnaldrende foretager sig med største selvfølgelighed. For en person med angst kan cyklen være en beroligende transportform til arbejde fremfor at skulle stå i en tætpakket bus, som kræver mange mentale ressourcer, inden arbejdsdagen skal begynde. For barnet med autisme kan skolens fokus på cykling give selvtillid, frihed og højere selvværd. For et barn med cerebral parese kan det at lære at cykle medvirke til at gøre barnet mere uafhængigt af sine forældre. Fælles for dem alle er, at cyklen tilbyder en vigtig form for livskvalitet.

 

 

Barrierer for cykling blandt mennesker med handicap

Selvom mange mennesker med handicap ønsker at cykle, er der imidlertid en række barrierer, der står i vejen såsom:

• Utryg cykelinfrastruktur
• Manglende hensyn fra medtrafikanter
• Manglende viden om specialcykler
• Komplicerede ansøgningsprocedurer for økonomisk støtte til specialcykler

Hvad angår infrastruktur er der særligt behov for, at cykelruter er trygge, niveaufri og uden forhindringer som trapper og dårlig belysning. Derudover oplever mennesker med handicap en række konkrete udfordringer som:

• Cykelstiens hældning, der gør det svært at cykle på en trehjulet cykel.
• For tætte bomme, der forhindrer passage med fx en tandemcykel.
• Manglende eller for stejle ramper ved tunneller og broer.
• Uhensigtsmæssige omkørsler ved vejarbejde.

En af barriererne for, at flere mennesker med handicap vælger cyklen til, er, utilgængelig cykelinfrastruktur som for tætte bomme, der gør det vanskeligt eller umuligt at passere med en specialcykel. Foto: Cyklistforbundet/Marie Hald

 

Generelt fremstilles den danske cykelkultur i ord og billeder også ofte i form af en cyklist på en tohjulet cykel eller måske en børnefamilie med en ladcykel. Dette understøtter i virkeligheden en ubevidst forestilling om, at mennesker med handicap ikke cykler.

Der er ganske enkelt brug for en anerkendelse blandt cykelfagfolk af, dels at mennesker med handicap også cykler eller ønsker at cykle, og dels at denne gruppe samtidig har nogle særlige behov og udfordringer ift. cykling, som der bør tages højde for i planlægning og design af cykelinfrastrukturen.

Hvordan kan vi fremme cykling for mennesker med handicap?

Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap har lavet seks anbefalinger, der kan bidrage til at nedbryde barriererne for cykling blandt mennesker med handicap. Anbefalingerne i kort form lyder:

1. Sørg for tryg og tilgængelig cykelinfrastruktur
2. Styrk god cyklistadfærd
3. Lad jeres cykelindsatser favne forskellige behov
4. Skab flere arenaer for at (gen)lære at cykle
5. Styrk bevilling, vejledning og lejeordninger af specialcykler
6. Forstå og brug cykling som aktivitet i professionel praksis

Læs de fulde anbefalinger på cyklistforbundet.dk/cyklingforalle.

Anbefalingerne henvender sig til fagfolk på tværs af trafik-, social- og sundhedsområdet, blandt andet:

• Trafikplanlæggere
• Fysio- og ergoterapeuter
• Sagsbehandlere og socialpædagoger
• Fagfolk inden for cykling og socialområdet

Her er det er værd at lægge mærke til formuleringen på tværs. For tilgængelig infrastruktur og inkluderende cykelindsatser gør det ikke alene. Det kræver også, at fagprofessionelle på bl.a. sundheds- og, socialområdet får øjnene op for, hvad cyklen kan betyde for mennesker med handicap, og bliver bedre klædt på til at vejlede målgruppen i forskellige cykelmuligheder. Så skal vi løfte cykelpotentialet blandt mennesker med handicap og skabe en mere inkluderende cykelkultur, så er vi nødt til at tænke og samarbejde på tværs af sektorer.

Skal vi løfte cykelpotentialet blandt mennesker med handicap og skabe en mere inkluderende cykelkultur, så er vi nødt til at tænke og samarbejde på tværs af sektorer. Foto: Cyklistforbundet/Marie Hald