Shared space

I særlige tilfælde kan man udforme gader og pladser som ”shared space”, dvs. et areal, som trafikanterne selv skal finde ud af at deles om. Det kræver en god balance i antallet af cyklister, fodgængere og bilister for, at det skal lykkedes på en tryg og sikker måde.

Af Troels Andersen

Selve filosofien bag shared space er at deregulere trafikken og at integrere i stedet for at separere. På den måde skabes der mere opmærksomhed trafikanterne indbyrdes, hvor ingen føler ejerskab og holder på retten til gaderummet. På baggrund af en større opmærksomhed rettet mod de øvrige trafikanter og ved hjælp af mere øjenkontakt og forhandling, om hvem der kører først, afvikles trafikken langsommere men mere smidigt.

Shared space blev udviklet af den hollandske trafikplanlægger Hans Monderman, der i 1980´erne fik til opgave at nedbringe antallet af fodgængerulykker i byerne. Ud fra ulykkesrapporter og andet dokumentation så han, at der var noget grundlæggende galt.

Hans Monderman beskriver sin metode sådan, at når trafikingeniører stilles over for et trafiksikkerhedsproblem, vil de fleste tilføje et yderligere element. Mens hans eget princip altid er at fjerne noget. Hans første forsøg med at fjerne skilte, lyssignaler, kantsten og afmærkninger viste sig at være ret succesfulde. Hans løsninger var at blande bilister, cyklister og fodgængere i et fælles rum, hvor hver enkelt trafikant er ansvarlig for at bidrage til en smidig og sikker afvikling af trafikken. Antallet af ulykker faldt, og de bymæssige kvaliteter steg.

Strædet i København er et af de mest kendte danske eksempler på shared space. Der er fem gange så mange fodgængere som biler. Foto Vejdirektoratet.

Danske anbefalinger

Shared space kan være en rigtig god løsning, men ikke det er bestemt ikke alle gader og veje, som er egnede til det. Shared space anvendes bedst på steder med mange lette trafikanter og ofte i tættere byområder med mange forskellige funktioner gennem en stor del af døgnet. Der bør være turmål, som gør, at der hyppigt sker krydsning af arealerne.

De danske vejregler peger på, at følgende forhold bør være gældende:

• Hastigheden bør max. være 15 – 20 km/t
• Trafikmængden bør ikke overstige 3 – 4.000 biler/døgn
• Der bør være en balance mellem biler, cykler og fodgængere
• Ingen trafikantgrupper bør være prioriterede
• Der bør være en vis vejbredde til rådighed
• Parkering bør være begrænset
• Kryds inde i shared space områder bør ikke prioriteres

Gaden er indrettet som shared space og skiltet som en lege- og opholdsgade, da der er væsentlig flere cyklister og fodgængere end biler. Foto: Troels Andersen.

Der er ikke et skilt, som dækker shared space-konceptet. Det anbefales, at shared space områder skiltes som gågade med kørsel tilladt, dvs. E49 Gågade med undertavle. Alternativ kan der skiltes som lege- og opholdsområde.

Blinde eller stærkt svagsynede personer kan have problemer med at færdes i et shared space område, primært fordi det er utrygt at dele areal med den kørende trafik. Der kan indrettes ledelinjer for at afhjælpe problemet.

Cyklister vil typisk finde det naturligt at søge øjenkontakt med de andre trafikanter, så grundlæggende er shared space meget velegnet til den naturlige adfærd, som cyklister har.

Kilder

Hvornår kan en vej udformes som shared space? Trafik & Veje, juni 2014

Vejledning om anvendelse af shared space, Vejdirektoratet, 2013