Trafiksikkerhedsrevision og serviceniveau

Trafiksikkerheden skal være i orden, og det kan man kvalitetssikre med en uvildig trafiksikkerhedsrevision. Men start med selv at tage ud på en besigtigelse på cykel. Der er mulighed for også at beregne cyklisternes serviceniveau som del af projektets planlægning.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Start med at finde de generelle anbefalinger til sikre løsninger for cyklister. De fleste er nævnt i disse artikler. Som opstart til et projekt bør man altid tage en besigtigelse på cykel, gerne sammen med en kollega eller en rådgiver. Man kan meget med grundkort og Google Street View, men der er mere at se derude på stedet. Der vil altid være iagttagelser, som man kan indbygge i projektet. Der er nogle generelle anbefalinger, som ofte kommer på tale:

• Tilstrækkelig oversigt – kan parterne se hinanden og nå at reagere?
• Plads til cyklisten – hvis der er den nødvendige plads, vil cyklisten typisk gerne lige afvente trafikken.
• Reducer hastighederne, så der er mulighed for at standse før ulykken sker.

Cykelprojekter vil ofte blive vurderet i en trafiksikkerhedsrevision. Det sker for at få en uvildig vurdering af projektets forventede sikkerhedseffekt og for at få påpeget og overvejet mulige sikkerhedsproblemer. Arbejdet udføres af trafiksikkerhedsrevisorer, der har en særlig efteruddannelse.

Trafiksikkerhedsrevision kan gennemføres på flere tidspunkter igennem planlægningsprocessen, fra skitseprojekt til færdigt anlæg. Nogle forvaltninger vælger dog kun at foretage revision, når der er udarbejdet et færdigt projekt, mens andre måske kan få mere ud af en vurdering af et skitseprojekt.

Ideelt set skal et projekt både fremme cykeltrafik og være sikkert. Trafiksikkerhedsrevisioner handler udelukkende om sikkerhed og inddrager således ikke andre forhold, der i praksis har indflydelse på udformningen af færdselsarealer for cyklister. Det kræver lidt, at gå imod en anbefaling i en trafiksikkerhedsrevision, men det kan ikke desto mindre nogle gange være det rigtige at gøre ud fra en helhedsbetragtning.

Du slipper ikke for det – tag cyklen ud på en fælles besigtigelse og vurder de konkrete forhold på stedet. Foto: Troels Andersen.

Der har hidtil ikke været et passende redskab til at kortlægge tryghed og fremkommelighed. Som et supplement til trafiksikkerhedsrevisioner, kan Vejreglernes værktøjer for oplevet serviceniveau beregne, hvor tilfredse cyklister vil være for hver enkelt strækning og kryds samt for et større net. Værktøjerne fungerer med baggrund i relativt få oplysninger om vejdesign, omgivelser og trafik. For cyklister er den overordnede kvalitetsparameter tilfredshed stærkt forbundet med tryghed og fremkommelighed. Serviceniveauværktøjerne kan bruges til f.eks. at finde de kryds og strækninger, som er mest utilfredsstillende, eller hvilken virkning en ombygning vil få på tilfredsheden.

Værktøjerne kan også bruges til at optimere en forbedring af serviceniveau ved en ombygning, så man får flest tilfredse trafikanter for midlerne.

Trafiksikkerhedsrevision

Trafiksikkerhedsrevision giver mulighed for at finde ulykkerne, før de sker. En trafiksikkerhedsrevision hjælper kommunen med at kvalitetssikre projekter, inden de anlægges og tages i brug. En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig sikkerhedsmæssig granskning af vej- og trafikprojekter.

Trafiksikkerhedsrevisionen er opdelt i 5 trin:

• Trin 1 Forprojekt – granskning af projekteringsgrundlaget i planlægningsfasen inden vedtagelse og offentliggørelse af planforslaget.
• Trin 2 Skitseprojekt – granskning af tracering, tværprofil, kryds mv. inden politisk vedtagelse af projektet.
• Trin 3 Detailprojekt – granskning af krydsudformning, afmærkning, vejbelysning, faste genstande mv. inden udbudsmaterialet færdiggøres.
• Trin 4 Ibrugtagning – granskning af det færdige anlæg for oversigtsforhold, belægning, afmærkning mv. lige før eller efter åbningen.
• Trin 5 Overvågning – granskning af anlæggets funktion, ulykkesdata mv. ca. et år efter ibrugtagning – før 1-års gennemgang af anlægsarbejdet.

Checkliste for trafiksikkerhedsrevision – med vægt på cykelforhold:

• Er der i kryds taget hensyn til placering af venstresvingende cyklister?
• Tager signalprogrammet tilstrækkeligt hensyn til cyklister (rømningstid også i modvind og op ad bakke samt mulighed for krydsning i én fase)?
• Er der behov for særlige cyklistfaser (max. ventetid, før-grønt for højresvingende biltrafik bør undgås og kan cyklisterne helt eller delvist undtages fra signalreguleringen f.eks. højresving)?
• Er placering af eventuelle detektorer i tilfarter hensigtsmæssig og tilstrækkelig?
• Er samordning med andre signaler i nærheden passende?
• Er den rigtige krydstype valgt og for kryds i niveau er der taget stilling til (blå) cykelfelter?
• Virker trafikanternes rute gennem krydset klar for alle retninger og manøvrer?
• Er en eventuel midterhelle bred nok til ventende cyklister?
• Er der nedløbsriste/brønde på cyklisternes rute?
• Vil trafikanter på vejen være klar over, hvis de krydser en dobbeltrettet cykelsti?
• Er der brug for bomme eller bump på stier for at tydeliggøre vigepligt? – bomme mv. kan udgøre en påkørselsrisiko for cyklister.
• Er der sikre vente-, af- og påstigningssteder for buspassagerer? Og har ventearealerne tilstrækkelig bredde? De bør være minimum 1,5 m og klart fremtræde som ikke værende en del af cykelstien.
• Er der behov for særlige foranstaltninger til at påpege vigepligtsforhold mellem buspassagerer og cyklister f.eks. hævet flade, særlig belægningsfarve, rumlestriber?
• Er belægningen i passende stand ved krydsningen og på tilstødende cyklistarealer?
• Er knallertkørere tilladt på stier, kræves i den forbindelse særlige foranstaltninger som fartdæmpning af knallerter?
• Er der brug for ekstra adskillelse mellem cykelsti og parkerede biler i forbindelse med risiko ved åbning af bildøre?
• Dobbeltrettede stier langs veje bør undgås, hvis der er flere end ganske få sideveje/private adgange.

Kilder

Trafiksikkerhedsrevision, håndbog, 2015

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds, Trafitec, 2011