Vigepligtregulerede kryds

Vigepligtsregulerede kryds skal give trafikanterne en tydelig forståelse af, hvor de skal passere. Hastigheden kan med fordel sænkes med overkørsler. Der findes andre løsninger med tilbagetrukket cykelsti, som også kan anvendes ved dobbeltrettede cykelstier i vigepligtskryds.

Af Troels Andersen

Der findes 3 typer af regulerede kryds uden signal:

• Kryds med højrevigepligt, hvor trafikanten skal holde tilbage for trafik, der kommer fra højre.
• Kryds med ubetinget vigepligt, hvor trafikanten fra sidevejen skal holde tilbage for tværkørende trafik på den overordnede vej.
• Kryds med stoptavler.

Stoptavler har en ca. 10 gange større effekt på trafiksikkerheden end ubetinget vigepligt. Både stoptavler og højrevigepligtskryds er sjældne i Danmark. Ubetinget vigepligt foretrækkes frem for højrevigepligt, fordi højrevigepligt medfører flere ulykker. Nogle trafikanter overser højrevigepligten, mens andre er i tvivl om reglerne. I udlandet er højrevigepligt mere udbredt. En mulighed er at ændre højrevigepligt til ubetinget vigepligt.

De mest forekomne cykelulykker i vigepligtregulerede kryds er tværkollisioner og venstresvingsulykker. De alvorlige cykelulykker sker især, når cyklisten krydser den overordnede vej.

Synlighed og vigepligt

Det er væsentligt, at vigepligtsforholdene i krydset fremgår tydeligt. Dette kan gøres med afmærkning, heller og tydelige fartdæmpere, f.eks. overkørsler. Oversigtsforholdene i et kryds afhænger af kurver, beplantning, lysforhold mv. Oversigtsforholdene i kryds er af stor betydning for trafiksikkerheden for alle trafikanter. Det er vigtigt, at oversigten er ens i begge retninger, da trafikanterne ellers fokuserer så meget på trafikken fra den retning med dårlig oversigt, at de glemmer at orienterer sig i den anden retning.

Parkerede biler tæt på kryds kan hindre trafikanternes mulighed for at overskue trafikken. Det kan være problematisk for både sidevejstrafikanter og trafikanter på den overordnede vej. Cyklister på den overordnede vej bør være synlige mindst 20 m før krydset for både sidevejstrafikanter og svingende bilister på den overordnede vej. Ved længdefald på den overordnede vej bør afstanden være større f.eks., 24 m ved 20‰ og 30 m ved 50‰. Det kan få konsekvenser for parkeringsmulighederne op til krydsene.

Krydset skal kunne erkendes i tide. Vær opmærksom på, at bygninger, beplantning og parkerede biler visuelt kan opfattes som ubrudt langs vejen, hvilket vanskeliggør erkendelsen af et kryds. Krydsets synlighed kan forbedres med parkeringsforbud, brud i beplantning samt afmærkning.

Skillerabat mellem cykelsti og kørebane bør afbrydes i god tid inden krydset, dels for at gøre cyklisterne mere synlige, og dels for at sikre optimale oversigtsforhold fra sidevejen.

I store vigepligtregulerede kryds f.eks. hvor den overordnede vej er 4-sporet, er det vanskeligt at foretage venstresving. For den venstresvingende bilist er der en forholdsvis stor risiko for at overse cyklister. Her kan afmærkning påminde bilisterne om cyklisternes tilstedeværelse, men der findes også andre løsninger, f.eks. rundkørsler eller signalregulering.

Gennemført cykelsti

I kryds med mindre trafik på sidevejen bør cykelstien føres ubrudt gennem krydset. Gennemført cykelsti virker fartdæmpende på køretøjer, der skal til og fra sidevejen, idet de skal passere henover fortovet og ofte også over cykelstien. Overkørslen medfører, at sidevejstrafikanter nemmere erkender og forstår vigepligtsforholdene. I et studie om cyklisters sikkerhed i mindre kryds, fandt man endvidere, at antallet af cykelulykker faldt med op til 50% ved at etablere overkørsler på sideveje i form af gennemført cykelsti og/eller fortov. Et nyere studie viste op til 25% fald i cykelulykkerne samtidig med store gevinster for fodgængerne.

En sikker og overskuelig overkørsel med afbrudt cykelsti og gennemført fortov. Foto: Troels Andersen.

For at gøre cykelstien mere synlig gennem krydset, kan cykelstien udlægges i en anden belægning, eller der kan f.eks. afmærkes cykelsymboler. Adfærdsstudier tyder på, at bilisters og cyklisters opmærksomhed overfor hinanden øges ved etablering af hvidt harlekinmønster gennem krydset – det kræver dog dispensation.

Afbrudt cykelsti

I kryds med mere trafik på sidevejen kan cykelstien afbrydes før krydset. En afbrudt cykelsti er mere dynamisk, så svingende trafikanter kører hurtigere. Til gengæld kommer cyklisterne i niveau med bilerne i krydset, hvilket måske øger opmærksomheden mellem parterne.

En afbrudt cykelsti kan suppleres med cykelfelt gennem krydset for at tydeliggøre cyklisternes køreareal. Hvor ulykkesrisikoen for cyklister og knallertkørere er særlig stor, kan cykelfeltet anlægges som blåt cykelfelt.

Blåt cykelfelt på vigepligtsreguleret gennemført cykelsti. Foto: Troels Andersen.

I vigepligtregulerede kryds i åbent land afbrydes cykelstien næsten altid. Man bør undgå at anlægge højresvingsbaner, fordi de højresvingende biler hindrer sidevejstrafikantens oversigt. Dog kan der ved stor højresvingende trafik etableres højresvingsbane med stor spærreflade eller helle mellem højresvingsbane og kørespor. I disse kryds bør skillerabatter fjernes.

Afkortet cykelsti videreført i højresvingsbane kan generelt ikke anbefales i vigepligtregulerede kryds. I stedet bør det sikres, at svingende trafikanter fra den overordnede vej svinger i meget lavt tempo. Der findes dog et par gode erfaringer med afkortet cykelsti i vigepligtregulerede kryds, hvor der er høje cyklisthastigheder.

Cykelbane

Hvor en cykelbane ad den overordnede vej er ført frem til kryds, bør et cykelfelt etableres gennem krydset. En ulykkesanalyse af cykelulykker i vigepligtsregulerede T-kryds i byområde viste, at alvorligheden af ulykkerne var mindre i de tilfælde, hvor et eksisterende cykelanlæg var ført gennem krydset som et cykelfelt. For at undgå trængning mellem cyklister og bilister kan cykelbanen udføres som en profileret 30 cm stribe det sidste stykke frem til krydset. Et gennemført fortov vil forbedre cyklisternes sikkerhed.

Tilbagetrukket cykelsti – afbøjningen gør, at cyklister maksimalt kører 20 km/t gennem krydset, og bilerne får et venteareal på ydersiden af cykelstien. Foto: Troels Andersen.

Tilbagetrukket cykelsti

I kryds med tæt trafik på den overordnede kan det være en god idé at trække cykelstien 5 – 7 m væk fra vejen og føre stien over sidevejen på en hævet flade. Tilbagetrækningen giver trafikanter til og fra sidevejen bedre mulighed for at tage højde for konflikter med cyklister og samtidig få god oversigt af krydset. Tilbagetrækningen bør være de 5 – 7 m, således at der er plads til, at en almindelig personbil kan holde uden at genere den øvrige trafik. Den hævede flade er nødvendig, for at bilisterne respekterer deres vigepligt og undgår at standse på cykelstien. Hvis man vælger denne løsning, skal man understrege vigepligten for bilisterne.

Tilbagetrukket cykelsti bør ikke anlægges, når der er mange lastbiler på sidevejen, da de ikke kan holde på ventearealet uden på stien.

Blandet trafik

I blandet trafik er det en god idé at anlægge overkørsler på sideveje ved at føre fortovet ubrudt gennem krydset. I øvrigt vil det være fornuftigt, at kurveradier er forholdsvis små. Fortovsoverkørsler synes ikke at påvirke cyklisters sikkerhed, men er til stor gavn for fodgængernes sikkerhed.

Dobbeltrettede cykelstier

Dobbeltrettede cykelstier og vigepligtregulerede kryds er en dårlig kombination. Disse giver nogle sikkerhedsmæssige problemer, der er svære at løse, såfremt stien forløber langs den overordnede vej. Forløber stien i stedet på sidevejen og krydser en overordnet vej, er problemet ikke så stort.

I de tilfælde man vælger at anlægge dobbeltrettede cykelstier langs overordnede veje, er det vigtigt at tydeliggøre konflikten i kryds for såvel cyklister som bilister. Dobbeltrettede cykelstier skal altid føres helt frem til krydset.

Hvor pladsforholdene tillader det, kan cykelstien trækkes 5 – 7 m væk fra den overordnede vej og føres over sidevejen på en hævet flade. Den anden mulighed er at trække stien 30 – 40 m væk fra den overordnede vej og pålægge cyklisterne vigepligten i krydset. Det vil sige, at cyklisterne skal holde tilbage for al trafik på sidevejen. Denne løsning er ikke cyklistvenlig, men kan ud fra sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til bilisternes fremkommelighed være nødvendig. De 30 – 40 meters tilbagetrækning er nødvendig, da cyklister ved krydset ikke kan tage højde for trafik fra alle vinkler på en gang. Der forekommer dog kryds, hvor 10 – 15 meters tilbagetrækning har vist sig at være tilstrækkeligt.

Fartdæmpning

Det er også muligt at anlægge krydset på en hævet flade. Det er dog uvist om anlæg af hævede kryds påvirker cyklisters sikkerhed.

Hævede vigepligtregulerede kryds kan betyde uklare vigepligtsforhold. Det er derfor vigtigt at afmærke ubetinget vigepligt.

Specielt i landområder kan fartdæmpende sidevejsheller gøre det nemmere for trafikanterne at opfatte krydset.

Kilder

Søren Underlien Jensen, Trafitec (2006): Effekter af overkørsler og blå cykelfelter.

Nielsen, Michael Aakjer (1994): Nye afmærkninger på cykelstier ved ikke signalregulerede T-kryds – Effektundersøgelse, Notat 8, Vejdirektoratet.

Lund, Belinda la Cour (1999): Cyklisters sikkerhed i kryds – Forslag til nye design af vigepligtsregulerede T-kryds, Vejdirektoratet.

Søren Underlien Jensen, Trafitec (2006): Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger.