Ensrettede gader

Ensrettede veje kan planlægges, så de bliver en fordel for cykeltrafikken. Det er vigtigt at tage stilling til parkeringen på gaden og til, om der skal etableres anlæg eller afmærkning for cyklister imod ensretningen. Cykling mod ensretningen er sikkert.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

I Danmark etableres ensretning primært for at reducere biltrafikken ved at ensrette vejene mod hinanden eller for at muliggøre parkering. I modsætning til f.eks. USA og Spanien har ingen danske byer et net af store ensrettede veje, der kan forbedre afviklingen af biltrafikken. Men ensrettede veje kan skabe bedre plads til cyklister, og hvis cyklister må cykle mod ensretningen, vil korte ture blive noget nemmere på cykel end i bil.

De mange mål i bymidten gør det vigtigt at kunne cykle i begge retninger i samtlige gader. Hvis gaden er tilstrækkelig bred, kan dobbeltrettet cykeltrafik fungere i ensrettede gader uden afviklings- eller sikkerhedsmæssige problemer. Man bør dog være særlig opmærksom på indretningen af kryds.

Bilister gøres ved skiltning opmærksomme på cyklister mod ensretningen. Foto: Troels Andersen

Tværprofil

Med et særskilt areal for cyklister mod kørselsretningen kommer disse cyklister lidt nemmere frem. Et ubesvaret spørgsmål er, om et sådant særskilt areal forbedrer cyklisters sikkerhed, da cyklister vil være mindre agtpågivende, mens den ensrettede biltrafik vil være mere bevidst om modsatrettet cykeltrafik. Herudover kan biler, der passerer parkerede biler, skabe problemer for den modsatrettede cykeltrafik.

I meget svagt trafikerede ensrettede gader er et særskilt areal for cyklister mod køreretningen ikke nødvendigt. I mere trafikerede gader kan der anlægges cykelsti eller cykelbane for modkørende cyklister. Det er en vurdering, som politiet ofte har en klar holdning til – træk på erfaringer fra andre byer, hvis der skal argumenteres ud fra konkrete hændelser.

Cykelstien bør minimum være 1,7 m bred, mens cykelbanen bør være 1,5 m bred. Hvis der umiddelbart uden for cykelanlægget er bilparkering, bør cykelanlægget minimum være 2,0 m bredt. Cykelanlægget kan med fordel udføres i afvigende belægning.

Med parkering i venstre side er en cykelsti eller -bane til venstre for parkerede biler vigtig, da bilister parkeret i venstre side har svært ved at se modkørende cyklister til højre for bilen.

For at undgå ulovlig eller uhensigtsmæssig parkering kan løsningen i smalle gader være at opsætte stelere, men ikke for mange. Kantsten bør ikke forekomme i disse gader, så cyklisten let kan køre uden om blokerende biler. Disse gader kan skiltes til 15 km/t (opholds- og legeområde).

Kryds

Især i kryds med hastigheder på 40 km/t eller derover er heller og fortovsudvidelser fornuftige løsninger. Disse kan medvirke til at undgå parkering tæt ved kryds og synliggøre cyklister i den forkerte retning. Derved gives cykeltrafik mod køreretningen en sikker mulighed for at komme både ind i og ud af den ensrettede gade.

I kryds med lavere hastigheder kan afmærkning, belægningsskift og steler være tilstrækkeligt, såfremt dette alene kan hindre parkering tæt ved kryds og derved forbedre oversigtsforholdene.

Hvis det skal være mere sikkert for cyklisterne at cykle imod ensretningen, kan man etablere en kort cykelbane op til krydset samt et gennemført fortov. Foto: Troels Andersen

Sikkerhed

En tysk undersøgelse konkluderer, at cykling mod køreretningen er mere sikkert end cykling med køreretningen i ensrettede gader. Københavns Kommune har analyseret ulykkerne i relation til cykling mod ensretningen, men der var ingen politiregistrerede ulykker.

Cykelfremme

Med cykling mod køreretningen i ensrettede gader bliver cyklister klart prioriteret ved, at de får en kortere rute end bilister. Det kan få flere til at vælge cyklen på de korte ture.

Kilder

Hülsen, H. (1993): Unfälle mit radfahrern in Bayern, Beratungstelle für Schadenverhütung, Mitteilung 33, Tyskland.