Reparationer af cykelstier og veje uden cykelstier

Dårlige cykelstier kan mest hensigtsmæssigt forbedres ved en hovedistandsættelse. Det vil sjældent foregå som et vedligeholdelsesarbejde, men hvor der i øvrigt sker en ændring af vejanlægget. Disse istandsættelser er kostbare, da det er nødvendigt at udskifte bærelag og afvandingskonstruktion, sætte kantsten og omlægge fortove.

Af Aros Kommunikation

Nogle hovedistandsættelser kan udføres i forbindelse med større ledningsarbejder.

Det kan overvejes at udføre omfattende istandsættelser over anlægskonti. Derved kan større istandsættelsesarbejder bedre løftes økonomisk ved samtidig at udføre andre forbedringer på vejen eller stien. Det kan typisk være, at der samtidig er ønske om en større stibredde.

Ved alle hovedistandsættelser er det en god idé at forbedre cyklisters sikkerhed og serviceniveau, dvs. sikre en permanent ændring af cyklisters forhold. På den måde udnyttes forhåndenværende midler optimalt. Det gælder om at sammentænke planerne for veje og stier med deres drift og vedligehold.

Tidsforskydning efter nyanlæg

Ved hovedistandsættelse og nyanlæg af veje er det normal praksis at vente med udførelsen af slidlaget til året efter, de øvrige arbejder er afsluttet. Denne tidsforskel mellem udlægning af bærelag og slidlag sker af hensyn til udbedringen af de sætninger, der opstår efter arbejdets afslutning, og som ikke kan undgås. At skrive „Midlertidig belægning” direkte på bærelaget kan give færre klager fra cyklisterne. Nogle gange er et par måneders ventetid tilstrækkelig, da der ofte er meget lidt kørsel på cykelstierne.

Veje uden cykelstier

På veje uden cykelstier bør reparationer, der forbedrer forholdene for cyklister, prioriteres. Disse reparationstyper er f.eks. udskiftninger af rendestensriste, der vender forkert, og reetableringer af ujævne gamle ledningsopgravninger osv. Især tværrender kan give anledning til manglende komfort.

Rendestensriste og dæksler

Nogle rendestensriste er til gene for cyklister på grund af deres placering, niveauforskelle, retning eller ristetype. Disse riste kan højdereguleres i niveau med belægningen – gerne med såkaldt “flydende karm” – eller flyttes helt ind til kanten. Riste med langsgående lameller bør vendes 90 grader eller udskiftes til en mere cykelvenlig type.

Kloakdæksler af ældre type, der er fast beliggende på brønden, har ofte en uacceptabel niveauforskel til slidlaget og bør derfor udskiftes til flydende dæksler. Udgiften skal afholdes af ledningsejeren. Når vejanlægget projekteres, bør man overveje placering af ledningsanlæg, så man undgår uheldig placering af brønddæksler.

På færdselsarealer med dæksler og riste vil cyklister ofte søge at undgå overkørsel af disse og være fristet til at foretage farlige sving. Denne adfærd skyldes frygt for stød og ujævnheder, også selvom brøndgodset rent faktisk ikke nødvendigvis medfører konkret ulempe. Der er mulighed for at undgå problematikken ved at indbygge risten i kantstenen med en nedløbskasse med sideindløb. Typen er dog kun anvendt få steder i Danmark, derfor findes der ikke mange erfaringer med denne.

Københavns Kommune har dog etableret sideløbsbrønde ved et enkelt nyanlæg (2010) med meget smalle cykelstier. Kommunen gennemfører også forsøg med sideløbsbrønde på steder, hvor belægningen skal fornyes, og hvor cykelstierne er meget smalle. Sideløbsbrønde findes også i Herning, Odense m.fl.

Trærødder

Skader fra trærødder gør, at reparation alene oftest har en kortvarig effekt, da træets fortsatte vækst bevirker, at asfalt og kantsten hæver sig yderligere. Det kan blive nødvendigt at fjerne enkelte rødder på strækningen under færdselsarealet. Det er et alvorligt indgreb for træet og må kun udføres efter anvisninger fra en fagmand.

Problemet er større, hvor træet er plantet i en for lille rabat med dårlige vækstbetingelser for rodnettet. Under hensyn til træets alder og træart kan fældning og genplantning overvejes. Gode vækstbetingelser forebygger problemerne – typisk 30 cm muldjord over 80 cm veldrænet, ukomprimeret råjord, der ligger på løsnet jordbund. Da rødderne normalt opnår samme omfang som trækronen, skal bedets omfang være størst muligt. Der kan placeres vækstvenlig jord ind under cykelstierne, som øger træernes chancer for at overleve. Med dårlige vækstforhold kan et vejtræ mistrives eller gå helt ud – måske ses det først 5 – 20 år efter plantningen.

Kilder: Idékatalog for cykeltrafik 2012 samt Per Kristensen, leder af driftsafdelingen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune