Hjertezoner

Mange biler ved skolerne skaber kaotiske og utrygge ankomstforhold for børnene. Hjertezoner er et godt greb for at fredeliggøre trafikken omkring skoler, så det bliver mere trygt for skolebørn at komme til fods og på cykel. I de seneste år er flere og flere kommuner i Danmark begyndt at etablere hjertezoner omkring skoler.  Erfaringerne er gode. Børn og forældre oplever det som mere trygt, og flere vælger at cykle og gå til skole.

 

Af Mette Olesen, Aalborg Kommune, Majken Kobbelgaard Andersen, Vejle Kommune, og Anette Jerup Jørgensen, Københavns Kommune

Efter norsk inspiration er flere og flere danske kommuner begyndt at etablere hjertezoner ved skoler. Det sker for at modvirke tendensen til, at flere forældre afleverer deres børn i bil i stedet for at lade dem gå og cykle til skole.

Landsdækkende undersøgelser viser, at færre og færre børn cykler eller går i skole i Danmark (dog med undtagelser af fx København, hvor antallet af børn, der går og cykler til skole i perioden 2018-2024, ligger på et stabilt højt niveau). Antallet af cyklede kilometer blandt 10-17-årige børn og unge faldt med 24,5% i perioden 2009-2019.

Eksempel på hjertezone

Hjertezoner fredeliggør trafikken omkring skoler

I Danmark bor de fleste børn ellers relativt tæt på deres skole. Ifølge Danmarks Statistik er middelafstanden mellem hjem og skole 1,5 km og 65 % har mindre end 2 km og 77% har mindre end 3 km til skole (Danmarks Statistik, 2018). Det betyder, at de fleste skolebørn bor i reel cykel- og gangafstand mellem skole og hjem.

Det er meget sjældent, at Dansk Politi registrerer ulykker, hvor børn dør eller kommer alvorligt til skade på deres skolevej. Alligevel er mange forældre utrygge ved skolevejen.

Det skaber utryghed hos forældre og elever, når mange biler ved skolernes ankomstarealer bakker og vender, kører for stærkt og tæt på skolebørnene og parkerer, så de tager udsyn for krydsende børn.

Nationale danske undersøgelser viser, at tre ud af ti forældre er utrygge ved skolevejen. Samtidigt er hver fjerde elev utryg. Selvom 88% af forældrene ønsker, at deres børn cykler eller går til skole, bliver næsten to ud af tre børn kørt til skole.

De danske erfaringer viser, at hjertezonerne bidrager til at fredeliggøre trafikken omkring skolerne. De giver en oplevelse af øget tryghed på skolevejen hos forældre og skolebørn. Og færre skolebørn bliver afleveret i bil efter implementering af hjertezonerne.

Hvad er en hjertezone?

Kommunerne i Danmark anvender i dag forskellige betegnelser for det samme fænomen, herunder “hjertezone”, “skolezone”, “bilfri zone” og “tryghedszone”. På trods af den varierende terminologi henviser de alle til samme koncept. I artiklen her anvender vi konsekvent betegnelsen “hjertezoner.”

En hjertezone er et område omkring en skole, hvor adgangen for biltrafik er begrænset. Formålet er at skabe trygge og sikre forhold for skolebørn, der går og cykler til skole. Ved at reducere biltrafikken i zonen skabes et miljø, hvor særligt gående og cyklister er bedre beskyttet.

 

Hvordan ser en hjertezone ud?

Der findes ikke nogen egentlig afmærkning (tavle eller lign.) af hjertezoner i Danmark. Nogle kommuner arbejder dog med kampagnematerialer såsom plakater, flag mv., der synliggør hjertezonerne og italesætter navnet. Kampagnematerialerne bliver typisk kun anvendt i kortere perioder, hvorefter hjertezonen udgøres af andre tiltag. Disse tiltag kan omfatte forskellige typer af godkendt vejafmærkning. Løsningerne varierer meget og tilpasses den specifikke kontekst.

Vejafmærkningen vil ofte inkludere elementer som:

• Indkørselsforbud
• Gennemkørselsforbud
• Ensretning af veje
• Forbud mod parkering og standsning
• Vejlukning for motoriseret trafik

Løsningerne kan desuden gøres tidsbegrænsede, så de kun gælder i tidsrum med størst trafikbelastning, f.eks. på hverdage fra kl. 7.30 til 8.15, hvor trafikken omkring skoler ofte er mest hektisk. Der vil ofte også være behov for at lave undtagelser fra eksempelvis indkørselsforbud, såsom beboer- og arbejdskørsel tilladt.

Enkelte steder kan der også være behov for at tillade særlig kørsel i privat bil af hensyn til forældre eller elever med funktionsnedsættelse, hvis deltagelse i skolens aktiviteter er betinget af, at eleven køres helt ind til skolen i privat bil.

Som udgangspunkt består hjertezone-løsninger primært af afmærkning. Det er afgørende, at denne respekteres af trafikanterne. For at opnå succes med hjertezonen stiller det derfor høje krav til kommunikationen omkring hjertezonernes formål samt tilsyn og håndhævelse, herunder politiets kontrol.

Eksempel på en hjertezone i Vejle set fra hhv. gadeperspektiv og på kort:

Eksempel fra Belgien – brug af manuelt betjente bomme, som spærrer halvdelen af kørebanen i tidsperioder med indkørselsforbud

I andre lande, som fx Belgien, bliver der etableret manuelle bomme, som administreres af skolens personale. På den måde kan vejarealet spærres helt af for motoriserede køretøjer ved elevernes mødetid om morgenen.

I Norge arbejdes systematisk med etablering af dropzoner til afsætning i bil. I Danmark er det i stedet en stedspecifik vurdering.

Er der ledig parkeringskapacitet i nærheden af hjertezonen, henviser kommunen til det. Ellers må forældrene selv finde afsætningsplads uden for hjertezonen. Opstår der efter etablering af hjertezonen kaotisk afsætning, tilpasses forholdene. Det kan fx være ved at etablere afsætningspladser eller udvide hjertezonen. Oftest er der ikke behov for tilpasning. De forældre, der kører deres børn i bil, afsætter dem typisk mere spredt i udkanten af hjertezonerne.

Kommunikation og adfærdspåvirkende tiltag

Selvom afmærkningen udgør en væsentlig komponent i hjertezonerne, bør implementeringen ledsages af en omfattende kommunikationsindsats og adfærdspåvirkende tiltag, der understøtter den fysiske udformning.

Det er nødvendigt at informere både forældre, elever, lokale beboere og skolens ansatte om de nye trafikforhold og sætte fokus på tryghed på skoleveje og trafikkultur.  Andre relevante aktører, såsom institutioner, virksomheder og beredskabsmyndigheder, kan også blive påvirket og man bør derfor inddrage dem i planlægningsfasen. Derudover kan det være nødvendigt at iværksætte en bredere markedsføringsindsats for at øge offentlighedens kendskab til begrebet hjertezoner.

Af adfærdspåvirkende tiltag kan man benytte sig af nudging for at fremme brugen af bestemte skoleveje, afholde konkurrencer eller tilbyde belønninger, der motiverer til øget gang og cykling til skole, samt integrere cykling i undervisningen. Mulighederne er mange. Hvis hjertezonen frigør arealer, der tidligere har været brugt til parkering, kan disse potentielt blive omdannet til faciliteter, der fremmer cykling, eksempelvis cykellegebaner eller øvelsesområder, hvor skolebørn kan træne trafikregler.

Eksempel på postkort til uddeling til elever, forældre og andre.

Eksempel på planlægningsværktøj. Arket blev printet og uddelt til alle elever, med henblik på at skubbe gang i snakken mellem børn/forældre om transport til skole.

 

Eksempler på forskellige kampagnetiltag.

Hvordan bliver en hjertezone til?

Der eksisterer en række forskellige tilgange til implementeringen af hjertezoner. Ofte er arbejdet forankret i kommunernes mobilitets-afdelinger som led i strategierne for at sikre trygge skoleveje. Typisk bliver arbejdet organiseret i tæt samarbejde med skoleledelsen, skolebestyrelser og nogle steder også med elever. Det understøtter en mere helhedsorienteret proces.

Erfaringer viser, at resultatet bliver bedst, når vejmyndigheder, skoler, forældre og elever indgår i et koordineret samarbejde omkring planlægning, udformning og implementering af hjertezonen. Der findes dog eksempler, hvor kommuner har truffet politiske beslutninger om at etablere hjertezoner uden at inddrage andre parter end vejmyndighederne. Selvom dette kan lette processen og fremskynde implementeringen, kan det også medføre lavere grad af accept og at færre overholder færdselsreglerne i området, da de berørte parter ikke nødvendigvis forstår formålet med tiltaget.

Særligt samarbejdet med skolen og forældrene er afgørende for, at hjertezonen bliver en succes. Skolen spiller en væsentlig rolle i at påvirke elevernes og forældrenes adfærd, mens forældrene træffer beslutninger om deres børns transportvaner. En stor del af den biltrafik, man ønsker at reducere omkring skolerne, er genereret af forældrene selv. Deres forståelse, engagement og ejerskab er derfor afgørende for, om hjertezonen fungerer efter hensigten.

Inddragelse af elever i arbejdet med at skabe sikre skoleveje har gentagne gange vist sig at være nyttigt i de kommuner, der benytter sig af den tilgang. Elever har et andet perspektiv på skolevejen end voksne. De kan derfor identificere relevante udfordringer set ud fra et børneperspektiv. Derudover kan eleverne spille en vigtig rolle i formidlingen af budskaber om hjertezoner og sikre skoleveje. Kampagner udviklet af elever har ofte en større gennemslagskraft, især over for forældre og andre elever.

Politisk støtte spiller en afgørende rolle i implementeringen af hjertezoner. Det er politikerne, der træffer beslutninger om at afsætte de nødvendige midler og ressourcer til initiativerne, hvilket gør det muligt at realisere konkrete tiltag. Når skoler oplever, at hjertezoner er en politisk prioritet, sender det også indirekte et stærkt signal om vigtigheden af initiativet. Dette kan være med til at ændre skolernes opfattelse og skabe en større villighed til samarbejde. Derudover bidrager politisk støtte til en bredere legitimering af projektet, hvilket kan styrke kommunikationen med både forældre og andre interessenter, da det bliver tydeligt, at hjertezoner er en del af en større strategi for at fremme børns sikkerhed og sundhed.

Case-eksempler: 

København – Skiltning, information og kontrol

I København er der i alt 130 skoler. Det er politisk besluttet, at der skal etableres hjertezoner – I København kaldet tryghedszoner – ved op til 70 af kommunens grundskoler. Kommunen har forinden screenet vejene omkring alle skoler og identificeret potentiale ved 70 skoler.

Selvom det er politisk besluttet, bliver zonerne kun etableret, hvor der er opbakning fra lokalrådene, skolerne, institutioner, erhverv og beboere i området, så det kræver indgående dialog med lokale aktører – og høringer de steder, hvor skoler er omkranset af private fællesveje.

I hjertezonen er der indkørselsforbud for motorkøretøjer ved elevernes mødetid om morgenen – typisk i tidsrummet 7.30-8.30. Beboer- og arbejdskørsel tillades fra enkelte vejadgange i zonen. Ved enkelte skoler undtages desuden trafikanter i motorkøretøjer med særlig tilladelse for at tilgodese elever og forældre med funktionsnedsættelser, hvor det er nødvendigt for elevens fremmøde og forældrenes adgang til at deltage i skolens aktiviteter.

Når en zone bliver etableret, modtager forældrene informationsfolder via skole og institutioners digitale platforme. Beboere i de berørte områder modtager informationsbrev med e-post. Derudover bliver det kommunikeret bredt ud via lokale medier, kommunens SoMe-kanaler mm. Indsatsen sker desuden i et tæt koordineret samarbejde med Københavns Politi. Det er helt afgørende, at politiet følger op med kontrol for, at tiltaget virker – især på veje, hvor der udover trafik til skolen også er meget gennemkørende trafik.

I 2022-2023 er der etableret zoner ved de første 10 skoler. Tilbagemelding fra skoleledere, forældre til skolebørn samt beboerne er, at tryghedszonerne har skabt mere ro og tryghed på skolevejene. Selvom nogle skoler og daginstitutioner erfarer, at ikke alle forældre overholder indkørselsforbuddet, så er der nu færre biler på vejene og mere overskuelige forhold for børnene.

Politiet melder, at langt de fleste bilister efterlever indkørselsforbuddet. Det fungerer bedst ved skoler, som ligger omkranset af mindre beboelsesveje og i villakvarterer, primært præget af lokal trafik til skole, institutioner, bolig og erhverv i området. Ved megen gennemkørende trafik, kræver det hyppigere tilstedeværelse af politiet for at indkørselsforbuddet bliver efterlevet.

Eksempel på plakat til ophæng ved skolens indgangspartier

Politikontrol på Ny Carlsbergvej ved Vesterbro Ny Skole. Den mest udfordrede hjertezone i København. Her er der løbende behov for kontrol pga. megen ikke-lokal, gennemkørende trafik.

I perioden 2024-2028 er igangsat bydækkende indsats med tryghedszoner omkring yderligere 60 skoler. I den forbindelse foretages målinger af elevernes oplevede tryghed og transportvaner, så den kvantitative effekt af tryghedszoner kan identificeres.

Vejle – skiltning, kampagner og kommunikation

I Vejle er der over de seneste to år etableret hjertezoner ved tre skoler. Projekterne blev indledt som prøvehandlinger med en varighed på 8-16 uger og er efterfølgende blevet permanente på baggrund af evalueringer.

I Vejle er der et politisk ønske om at etablere hjertezoner, hvor der er lokal opbakning til det. Løsningerne er udviklet i tæt samarbejde med skoler og skolebestyrelser, og omfatter både afmærkning og fysiske tiltag samt kampagneelementer, der skal øge synligheden af hjertezonerne og påvirke adfærden gennem markedsføring og kommunikation.

Afmærkningsmæssigt omfatter løsningerne indkørselsforbud på hverdage om morgenen samt standsningsforbud. Der er afprøvet flere modeller, herunder forbud mod al motortrafik på hverdage fra kl. 7.30 til 8.15, samt undtagelser for beboer- og arbejdskørsel. Der er også testet indkørselsforbud fra én retning for at ensrette trafikken foran skolen.

En vigtig del af projekterne har været kommunikationen af hjertezonernes formål og synliggørelse. Der er sendt e-boks-breve til alle berørte parter, og både skolens og kommunens kommunikationskanaler er blevet anvendt. Derudover er der uddelt fysiske materialer såsom postkort samt anvendt vejkantplakater, afmærkninger på asfalt, beachflag mv. Rettet mod eleverne, er der afholdt konkurrencer, uddelt planlægningsværktøj, halsedisser, reflekser mv. med hjertezonegrafik, som et led i markedsføringen og for at sætte fokus på emnet.

På skolerne har man afviklet indvielsesevents, afholdt gå- og cykelkonkurrencer og generelt haft fokus på cykling og trafikkultur i prøveperioderne. Der er desuden testet midlertidig afmærkning af skoleruter med prikker og hjerter, som eleverne kunne følge på vej til skole.

Behovet for politikontrol har varieret. På én skole har øget kontrol været nødvendig for at sikre overholdelse af hjertezonen, mens andre skoler har haft stor lokal opbakning, hvilket har mindsket behovet for kontrol.

Alle hjertezoneprojekterne er blevet evalueret gennem dataindsamling om elevernes transportvaner og oplevelser af tryghed, trafikmålinger, spørgeskemaer og møder med interessenter som skolebestyrelser og lokalråd.

På alle skoler viser målinger, at biltrafikken er markant reduceret, mens der er kommet flere cyklende og gående. Trygheden på skolevejene er desuden øget.

Hjertezone ved NOVAskolen i Vejle. Her ses indkørselsforbuddet på en af de centrale veje forbi skolen, samt synliggørelsen af hjertezonen med beachflag, vejkantplakater og markering på belægning.

 

Aalborg: Helhedsorienteret skolecase-tilgang

I Aalborg er der 48 kommunale skoler. Arbejdet med hjertezoner er et nyt tiltag, der opstod i forbindelse med en konkret mulighed for at arbejde med Højvangsskolen som skolecase og etablere hjertezone her. Hvert år udvælger kommunen to skolecases. En skolecase forløber typisk over 2 år. Det betyder, at der altid er projekter i gang på fire skoler.

I skolecases anvendes et helhedsperspektiv. Elever, forældre, skoleledelse og øvrige interessenter i nærområdet bliver inddraget og der gennemføres trafikale analyser. Det arbejde danner grundlaget for, at forvaltningen sammen med skoleledelsen beslutter, hvad der skal iværksættes. Der bliver både arbejdet med tiltag rettet mod fysiske forhold og adfærd.

Erfaringerne viser, at:

• det ofte er afleveringssituationerne i skolernes nærområde, der skaber utryghed på skolevejen
• hjertezoner kan ændre situationen ved at sprede trafikintensiteten i et større geografisk område, og hvis muligt, henvise bilisterne til egnede steder at aflevere i bil.

Den første zone blev implementeret på Højvangsskolen i forstaden Svenstrup i november 2023. Skolens nærområde blev fredeliggjort ved at lede alt afsætning af børn over til Højvanghallen. Her er mere end 100 tilgængelige parkeringspladser. Fra hallen er der ca. 250 meter at gå til skole på et lukket stisystem.

For at gøre det sjovt at gå dette stykke, er der bla. blevet arbejdet med:

• Gåbus
• Røde prikker, der ledte vej og lys i belægningen.
• Parkeringspladsen ved indskolingen er blevet lukket og omdannet til en cykellegebane designet sammen med eleverne.
• Adgangsvejen til den nedlagte parkeringsplads ved indskolingen er blevet lukket med en bom og omdannet til en cykel-gang forbindelse til skolen.
• De omkringliggende veje er permanent lukket for alt andet biltrafik end de bilister, der har ærinde til beboelse samt arbejdskørsel.

Billede 1: Eksempel på formidling af Hjertezone ved Højvangsskolen i Aalborg Kommune

Billede 2: Røde prikker og solcellelys viser eleverne på vej det sidste stykke fra parkeringspladsen.

 

Allerede inden implementeringen af Hjertezonen på Højvangsskolen cyklede og gik 74% af eleverne. Det er højt ift. gennemsnittet for Aalborg Kommunes folkeskoler, der er 58%.

Evaluering blandt forældrene ved Højvangsskolen indikerer, at:

• 6% af de elever, der tidligere blev kørt i bil, går og cykler nu til skole
• 60% oplever, at den generelle trafiksikkerhed og tryghed for gående og cyklende er blevet bedre efter implementeringen af hjertezonen (10% oplever, det er dårligere)
• 52% er mere trygge ved at sende deres barn afsted på cykel eller fods efter implementeringen af hjertezonen (41% mener ikke, det er blevet mere trygt)
• 61% oplever, at bilisterne respekterer hjertezonen. 13% oplever, at den ikke bliver respekteret. 26% har svaret “ved ikke”.

Observationer ved hjertezonen viser, at hovedparten overholder skiltningen og afleverer ved hallen, men der er nogen, der ikke respekterer skiltningen. Her har skolen en vigtig rolle i en kontinuerlig opfølgning på reglerne med forældrene. I sidste ende kan skolen tage en dialog med politiet om håndhævelse.

Der er planer om at etablere endnu en hjertezone i Aalborg bydelen Vejgaard ved Vejgaard Østre Skole i 2025.

Kilder

https://www.cyklistforbundet.dk/alt-om-cykling/cykelviden/cykelvaneundersogelse2022/

https://www.cyklistforbundet.dk/aktuelt/lige-nu/alle-born-cykler-alliancen/

https://www.sundskolevej.dk/rapport2022

https://vejtid.dk/PDF/Artikler/2023/03/10131

https://www.vejdirektoratet.dk/cykelviden/viden/boern-og-unge

https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2022-12/Trafikal%20fredeligg%C3%B8relse%20i%20byerV5.2_NY_Forside.pdf

https://tsr.international/TSR/article/view/25739