Børnecykling – cykeltræning og trafiksikkerhed

Børn skal lære at cykle tidligt! Det er udgangspunktet for en sund og bæredygtig cykelkultur. Og det kræver et vedholdende fokus på bl.a. cykeltræning og trafiksikkerhed i lokalområderne – fra både forældre, skoler, daginstitutioner og myndigheder. 

Af Lotte Malene Ruby, Cyklistforbundet

I Danmark er det at lære at cykle en naturlig del af de fleste børns barndom – og det er en færdighed, som vi har en tendens til at tage for givet. Også selv om danske børn reelt set cykler mindre og mindre, på trods af at det er almen viden, at cykling i barndommen har en lang række positive effekter på bl.a. sundheden.

I de senere år har der til gengæld også været et stigende fokus på vigtigheden af, at cykelkulturen videreføres til de nye generationer. En række danske kommuner, Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet er blandt de aktører, som har gjort et stort arbejde med at gennemføre mange store og små kampagner. Ofte er indsatserne gennemført i samarbejde mellem skoler, daginstitutioner, kommuner og organisationer med økonomisk støtte fra forskellige fonde.

Et godt eksempel er Trafik i børnehøjde – et helhedsorienteret undervisningskoncept, som bl.a. inddrager skoleelever i at undersøge, hvordan trafiksikkerheden omkring deres skole kan blive bedre.

Også fra landspolitisk hold er fokus på børns cykling blevet styrket, og der er i dag bred opbakning på tværs af partierne til at styrke børns muligheder for at cykle i hverdagen – et fokus, som et stort flertal i befolkningen i øvrigt bakker op om. På den baggrund er der bl.a. blevet afsat statslige puljemidler til at støtte kommunernes indsats for sikre skoleveje. Men der er forsat behov for tiltag, hvis udviklingen skal vendes, og flere børn skal vælge cyklen.

Forældre, skoler og kommuners ansvar

Traditionelt set er cykeltræning foregået i familierne, hvor forældrene – ofte når skolealderen nærmede sig – sørgede for, at børnene lærte at cykle, så de selv kunne cykle til skole, venner og fritidsaktiviteter. Det er en model, som fungerer ganske godt i et samfund, hvor det at cykle er normen.

Modellen bliver til gengæld sårbar, når flere voksne vælger bilen i dagligdagen, når afstandene mellem skole og hjem er for stor, eller når trafiksikkerheden på skolevejen er for dårlig. Derfor har det stor betydning at skoler, daginstitutioner og lokale myndigheder bakker op om børns cykling, så familierne ikke står alene med ansvaret.

Kommunerne kan bidrage ved at:

• sikre, at alle børn kan færdes trygt og sikkert til fods og på cykel til skole og fritidsaktiviteter. Fx ved hjælp af dedikeret cykelinfrastruktur langs større veje, hastighedsbegrænsninger eller stopforbud for biler ved skolerne.
• udarbejde en kommunal cykelpolitik og handlingsplan.
• samarbejde på tværs af områderne: sundhed, børn og unge, kultur samt teknik og miljø for at skabe de bedste rammer for børns cykling.
• at oprette sjove initiativer for børn som fx cykelbiblioteker, hvor børn kan prøve forskellige slags cykler.

Skolerne kan bidrage ved at: 

• udarbejde en cykel- og trafikpolitik og løbende kommunikere den til lærere, forældre og børn.
• samarbejde tæt med forældrene om at sende et fælles budskab om, at det er vigtigt, at børnene cykler og evt. etablere cykelbusser, hvor forholdene er til det.
• integrere cykling i undervisningstiden fx i form af cyklistprøver, cykelleg og kampagner til børn som Alle Børn Cykler og Trafik i Børnehøjde.
• gennemføre initiativer, der fanger børns interesse for cykling. Fx oprette et mobilt værksted, hvor børnene kan lære at reparere egen cykel, oprette cykelbiblioteker med forskellige cykler samt introducere cykelsløjd.
• sørge for gode cykelparkeringsmuligheder, gerne overdækket og tæt på skolernes hovedindgang.

 Forældrene kan bidrage ved at: 

• cykle selv, så de fungerer som gode rollemodeller for en sund og selvstændig transportform.
• tale om trafikkultur og træne cykel- og trafiksikkerhed med barnet.
• sørge for at barnet tidligt lærer at cykle – gerne på en løbecykel allerede i børnehavealderen.
• sørge for, at barnets cykel er funktionsduelig og passer til barnet.
• sørge for at barnet er synligt i trafikken med godkendte lygter og reflekser og evt. tøj, der lyser op.
• tidligt lade barnet cykle til skole og fritidsaktiviteter sammen med en voksen – og alene, når barnet er klar, og forældrene føler sig trygge ved det.
• have en dialog om, hvorfor det anbefales at bruge cykelhjelm.

Kilde: Cyklistforbundet

Cykeltræning og motorik

Den klassiske forestilling om cykeltræning er en mor eller far, der har monteret et kosteskaft bag på juniors cykel og løber bag ved, mens barnet tramper i pedalerne og forsøger at finde balancen. Og generationer af cyklister kan skrive under på, at metoden godt kan give resultat.

Et mere moderne blik på børns motoriske udvikling viser dog, at man kan nå endnu længere med andre metoder. Allerede i toårsalderen kan de fleste børn nemlig lære at køre på en såkaldt løbecykel – en lille cykel uden pedaler, hvor barnet sidder og skubber sig frem med begge ben.

Løbecyklen er, siden den kom på markedet i Danmark for ca. 15-20 år siden, blevet meget populær i både familier og daginstitutioner. Løbecyklen udvikler effektivt balancen hos barnet og gør springet til en rigtig cykel med pedaler langt lettere. Samtidig giver det barnet – og familien – adgang til aktiv transport, før barnet er klar til en pedalcykel.

Cykeltræning gennem cykelleg

Cyklistforbundet udviklede omkring 2010 i samarbejde med bevægelsespædagoger og med økonomisk støtte fra TrygFonden et helt nyt koncept for cykeltræning under titlen Cykelleg. Grundtanken i konceptet er, at barnet bedst lærer at beherske cyklen gennem leg på et trafiksikkert område, før det skal videre ud i trafikken og lære trafikregler.

Den bedste cykelbeherskelse opnår barnet gennem en række forskellige sjove lege på cyklen, der træner evnen til at komme i fart og bremse op samt kørsel gennem forskellige terræner og forhindringer. Når først cyklen føles som en naturlig forlængelse af kroppen, har barnet langt større overskud til at orientere sig og huske regler i trafikken – og har samtidig fået et godt og lystbetonet forhold til at cykle.

Cykelleg er siden 2010 blevet udbredt i hele Danmark gennem bogen Cykelleg og den tilhørende hjemmeside og ikke mindst kampagnen Vi kan cykle!, som retter sig mod børnehaver.

Odense Kommune er særlig aktiv med Cykelleg, hvor en fastansat og to medhjælpere arrangerer Cykelleg i samtlige skoler og børnehaver.

Foto: Marie Hald

Cykellegebaner og trafiklegepladser

Cykeltræning kalder på gode, trafikfri områder, hvor små, nye cyklister kan boltre sig og samtidigt opnå de nødvendige cykelfærdigheder. Det er desværre langt fra alle lokalområder, som kan tilbyde sådanne arealer.

Cykellegebanen – en legeplads dedikeret til børn på cykel – er et gennemtænkt svar på udfordringen, som blev udarbejdet i kølvandet på konceptet Cykelleg. Cykellegebanen adskiller sig fra Trafiklegepladsen ved, at det er beherskelsen af cyklen og ikke indlæringen af trafikregler, der er i fokus.

Cykellegebanen et inspirerende rutenet med bakker og forhindringer og gode frie arealer til både leg og hygge. Ideen er i dag ført ud i livet i en række danske byer som led i et større projekt udviklet af Cyklistforbundet og finansieret af Nordea-fonden.   

Læs meget mere på www.cykellegebaner.dk og på https://www.cyklisternesby.dk/boern-og-unge/cykellegepladser

Trafiklegepladser er et andet centralt koncept, som der er en god tradition for i Danmark. Lige som på cykellegebanen, stiller trafiklegepladsen et trafiksikkert område til rådighed for, at børn kan udvikle deres færdigheder gennem leg.

På trafiklegepladsen er det dog trafikkens opbygning og regler, som er i fokus. Legepladsen mimer den virkelige trafik med veje, kryds, skilning, afmærkning og lyssignaler – og sætter en meget konkret ramme om trafiktræningen, hvor barnet både kan se sig selv som bilisten, cyklisten og fodgængeren.

I Danmark findes der små og store trafiklegepladser i forskellige udformninger i en del offentlige parker og forlystelsesparker. En af de ældste er trafiklegepladsen i Fælledparken i København.

Skoletransportundersøgelsen

En række danske kommuner udarbejder løbende i skoletransportundersøgelser. Ved håndsoprækning i klasselokalerne angiver eleverne, hvordan de er kommet til skole, om de bruger cykelhjelm, og om skolevejen opleves tryg. Med udgangspunkt i disse data, kan kommunen monitorere udviklingen i elevernes andel af aktiv transport, og sammenligne skolernes indbyrdes resultater.

Børn og trafiksikkerhed

Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik anbefaler som udgangspunkt ikke, at børn cykler alene i trafikken, før de fylder 10-12 år – afhængigt af rutens beskaffenhed og det enkelte barns modenhed. Men den rette alder og modenhed er ikke nok.

Trafiksikkerhed kræver både træning og vedvarende fokus, og det giver god mening at begynde både cykel- og trafiktræningen tidligt, så barnet er bedst muligt klædt på, når det en dag skal klare sig på egen hånd i trafikken.