Rejsehastighed og komfort
Det er vigtigt, at cyklisterne kan komme hurtigt og nemt igennem byen. Rejsehastigheden og antallet af stop er afgørende for lysten til at cykle. Komforten skal være høj, og det skal være muligt at cykle sikkert året rundt.
Af Troels Andersen, Odense Kommune
Rejsehastigheden fra A til B er vigtig for den enkelte cyklist og mere generelt for cyklens konkurrenceevne i forhold til andre transportmidler. Rejsehastigheden kan forbedres ved at fjerne omveje f.eks. ved at tillade cykling mod ensretningen – dvs. lavere omvejsfaktor – og tilbyde bedre fremkommelighed, f.eks. før-grønt for cyklister i kryds.
Selvom cykelstier kan betyde, at cyklisterne kører en anelse langsommere (måske fordi de føler sig tryggere end i blandet trafik), giver cykelstier på strækninger generelt en god fremkommelighed, da der f.eks. sjældent er parkerede biler. Cykelstier kan dog være så smalle, at det kan være svært at overhale, og i enkelte tilfælde kan cykelstien ikke rumme et stigende antal cyklister, hvilket kan føre til deciderede kapacitetsproblemer.
Det frarådes generelt at lave cykelstier, hvor man ikke kan overhale – det giver farlige situationer og stor utryghed, da nogen cyklister foretrækker at køre hurtigt, mens andre kører langsomt.
Trafiksanering eller indretning som cykelgade kan være alternativet til en meget smal cykelsti.
Kryds
I kryds må cyklisterne ikke sinkes unødigt. De bør som minimum behandles ligeværdigt med bil- og bustrafik og nogle steder måske endda prioriteres højere. Det kan ske ved at etablere grønne bølger for cyklisterne styret af cyklisternes gennemsnitlige rejsehastighed, dvs. 16 – 20 km/t. Også hvor der ikke etableres grøn bølge, kan omtanke for cyklisterne ved udformningen af det enkelte kryds betyde meget for cyklisternes fremkommelighed.
Vind og vejr
Stærk modvind reducerer cyklisters fart. På nogle strækninger kan fremkommeligheden og velværet øges med vindbrydende elementer såsom træer og læhegn. Baldakiner, træer mv. kan anvendes som læ for korte, intense regnbyger.
Fremkommelighed
Stop, halvstop, stigninger og ujævne belægninger kræver et større energiforbrug fra cyklisten, hvilket giver lavere rejsehastighed. Det påvirker cyklens konkurrenceevne negativt og medvirker måske til, at færre cykler. Dertil kommer ventetiden, som i et lyskryds godt kan være op til 1 minut, afhængig af omløbstiden.
Høj fremkommelighed (f.eks. før-grønt for cyklister) og få stop (f.eks. tilladelse til at cykle overfor rødt lys i bjælken i T-kryds) medvirker på den anden side til at give cyklisterne oplevelsen af at komme hurtigere frem end den øvrige trafik. Dette er en løsning, som f.eks. Odense Kommune vil indføre i stort set samtlige T-kryds i 2019.
Komfort
Komforten er vigtig. En jævn og ensartet vej- og stibelægning medvirker til, at cyklisten kan fastholde farten uden hele tiden at holde øje med belægningen. Derved øges både komforten, fremkommeligheden og mulighederne for, at cyklisten kan iagttage andre trafikanter og attraktioner langs ruten.
Grundlæggende må der ikke må være huller i cykelstien, og hvor de opstår, skal de hurtigst muligt udbedres både af hensyn til cyklisternes sikkerhed og til kommunens eventuelle erstatningsansvar. Derudover handler det om, at ujævne overflader signalerer til cyklisterne, at der ikke er tænkt på dem.
Forvaltningen er vant til at se på belægningens levetid, der ofte er 15 – 30 år, men for at kunne tilbyde en god komfort, kan der være behov for nyt lag pulverasfalt (slidlag) med måske 10 års interval. Hvornår tiden er inde, bør afgøres af jævnhedsmålinger eller anden systematisk gennemgang, sammenholdt med cykeltrafikkens størrelse.
Vintervedligeholdelse
Af hensyn til cyklisternes sikkerhed, tryghed og komfort bør stier og ruter holdes farbare i mindst samme omfang som kørebaner om vinteren. Prioriteringen af hvilke strækninger, der gruses, saltes og ryddes først, kan tage udgangspunkt i, hvor mange cyklister det kommer til gode. Man kan også definere et hovedstinet, der har højere prioritet end resten af cykelinfrastrukturen. Der kan tages særlig hensyn til pendlere og skolebørn.
Kilder
Nicolas Mercat. Modelling of bicycle journeys, using energy rather than journey time or distance. Velo-City 99.