Principper for en plan

En plan for cykeltrafik bør tage udgangspunkt i, hvad man allerede har, og hvor cyklisterne allerede er. Der er stor forskel på land og by og på, hvilken type by det er. Skal borgerne på landet sikres en mobilitet, eller er turisternes behov det centrale for opbygningen af stinettet?

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Cykelinfrastrukturen kan opbygges ud fra forskellige principper. Eksisterende infrastruktur kan være meget værd, men indledningsvis kan det være en god idé at se væk fra denne et øjeblik og gennemgå løsningsmulighederne overordnet ud fra ét eller flere forskellige principper.

De aktuelle trafikmængder – registreret ved tællinger – i en by kan være et udmærket udgangspunkt for at forbedre forholdene for så mange cyklister som muligt med de afsatte midler.

Potentiale for mere cykeltrafik, f.eks. mange arbejdspladser, kan ligeledes indgå i prioriteringen. Hvor en sti vil give en tryg skolevej, og et antal børn derfor kan cykle i stedet for at blive kørt i bus eller bil, er der også potentiale. Man kan med fordel se på de såkaldte turrater, dvs. tabelværdier over, hvor mange ture et supermarked eller et parcelhusområde mv. forventes at generere.

Cykeltunnel med godt gennemkig giver en fin sammenkobling af to ellers adskilte byområder. Foto: Troels Andersen.

På veje uden cykelstier kan der prioriteres efter, hvor mange cyklister der potentielt vurderes at ville bruge dem. Dette kan være en faglig vurdering eller ud fra en trafikmodel, som indeholder cykeltrafik.

Veje med mange biler og høje hastigheder, men med få cyklister, bør af sikkerhedsmæssige årsager have cykelstier. Hvor der aktuelt ikke er nogen særlig cykeltrafik, må alene potentialet udgøre grundlaget. Det kan f.eks. være tilfældet ved nybyggeri, hvor der kan forventes en stor andel cyklister, hvis forholdene er i orden. Broer kan også skabe helt nye sammenhænge og flytte og skabe mange nye cykelture.

En anden problematik er de ensrettede gader, der findes i bycentre og boligområder. Tællinger af ulovlige cyklister mod ensretningen kan dog ikke bruges til at vurdere behovet. I nogle gader kan legalisering af cykling mod ensretningen give cyklisterne en smutvej og dermed mange flere cyklister.

Ud over aktuelle og potentielle cykeltrafikmængder er det også godt at vide, hvor rejsemålene ligger, og hvordan de kan forbindes. Kortlægningen kan være svær, men udgangspunkt i rejsemålene frem for cykeltrafikmængder kan give input til, hvor der er missing links i cykelinfrastrukturen og være med til at pege på andre løsninger end traditionelle cykelstier langs de større veje.

Bilernes mængde, fart og i nogle tilfælde også alderssammensætningen af cyklisterne kan og bør have indflydelse på valget mellem cykelsti, cykelbane og blandet trafik som løsning. Principper for en høj standard for krydsudformningerne er vigtige og bør prioriteres højt.

Da danske kommuner er meget forskellige i struktur og størrelse, må cykelplanlægningen gribes forskelligt an. Københavns Indre By, Frederikshavn og Albertslund er valgt som eksempler.

Københavns Kommunes Cykelstiprioriteringsplan 2017-2015

Download “Københavns Kommunes Cykelstiprioriteringsplan 2017-2015” (PDF)

I byområder kan der arbejdes med en maskevidde for cykelinfrastrukturen på 3 – 700 m. Ved at lægge et sådant net hen over planen, kan man vurdere, om stinettet er fintmasket nok.

I landområder skal der planlægges både for hverdagstrafik – pendling, cykling til skole osv. – samt udflugts- og feriecykling. Da trafikmængderne på landet er meget lavere end i byer, er trafiktællinger på landet et mindre egnet planlægningsredskab, da tallene bliver små og tilfældigheder kan spille en alt for stor rolle. Så på landet er det, foruden kortlægning af konkrete rejsemål, vigtigt at forholde sig til oplandet, den kollektive trafikstruktur og registrerede ulykker. Hvis man ikke har bil eller ikke må køre bil, er cyklen ofte det vigtigste transportmiddel på landet, hvor der er langt imellem busserne. Der kan en cykelsti være den vigtigste mobilitet for mange.

I forhold til udflugts- og feriecykling er det vigtigt at koble den planlagte infrastruktur i byerne sammen med cykelstier langs landeveje og eksisterende og planlagte cykelruter, herunder stier med selvstændig linjeføring. Selvom naturområder, strande og attraktioner er en væsentlig del af oplevelsen, har især feriecyklister brug for også at kunne komme igennem byer bl.a. for at handle, men også for variationens skyld. Overnatningssteder som campingpladser, vandrehjem og hoteller skal også kunne nås uden f.eks. at skulle cykle de sidste 5 km i halvmørke på en landevej med hurtigkørende biltrafik.

I landområder kan det derfor indledningsvis være en god øvelse at planlægge for hverdagscykling samt udflugts- og feriecykling hver for sig. For de rekreative cyklister kan forløbene i første omgang være korridorer. Dertil kommer eksisterende forløb som nationale og regionale cykelruter, en sti gennem en ådal eller en stimulighed på en nedlagt jernbane. Derefter søges efter sammenfald eller koordineringsmuligheder, som især vil forekomme nær byerne og ved overgangen mellem by og land.

Når man cykler langs med vandet, er man ikke i tvivl om, hvor man er, og man kan nyde den fine udsigt. Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden.

Cykelstier langs trafikveje både i by og på land er ofte mere logiske og nemmere at finde rundt på end stier i eget tracé og ruter ad lokalveje. Det gælder i særlig grad for nye cyklister, der enten tidligere har brugt bil eller er nye tilflyttere. Uoverskuelige retningsændringer på cykelruten kan forvirre cyklisterne. Markante træk i omgivelserne, landmarks, kan hjælpe cyklisterne med at finde vej.

En ensartet udformning over længere forløb er en vigtig komponent i indretningen af cykelruter. God skiltning kan dog få mere løsrevne elementer i cykelinfrastrukturen til at hænge nogenlunde sammen. Nogle byer har valgt at markere særlige ruteforløb med vejsøm, dæksler med cykelsymboler og lignende, som supplerer den almindelige stivejvisning.

Cykelruter, som er synlige fra vejen og menneskelig aktivitet i det hele taget giver større social tryghed. Når cykelruter er gemt væk fra andre trafikanter, øges frygten for overfald, ligesom nogle stier i eget tracé plages af hurtige knallerter. Stier i eget tracé kan således nogle steder være mindre egnede pga. en følelse af social utryghed. Belysning og åbenhed i konstruktion og beplantning kan til en vis grad modvirke dette.

Frederikshavn

Frederikshavns Kommunes planer for udbygning af cykelstinettet i de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn og det åbne land. Det ene kort viser de allerede eksisterende stier i landområderne, det andet, hvordan stinettet planlægges udbygget i Frederikshavn by.

Frederikshavn Kommune har udarbejdet en cykelpolitik, der som ét af syv indsatsområder rummer planer for udbygning af cykelstinettet i de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn og det åbne land. Der planlægges således stier både for hverdagscykling i byerne, skoleveje på landet og rekreative stier. For bl.a. Skagens turister er der etableret en cykelsti hele vejen fra Frederikshavn til Skagen. Kommunen har undersøgt mulighederne for at etablere bagagetransport, og om der er overnatningssteder, der kan markedsføres som særligt cyklistvenlige. Cykelpolitikken er udarbejdet i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer med støtte fra EU.

Albertslund

Albertslund planlægger stiforbindelserne ud fra følgende principper:

1. At en fastholdelse af det differentierede trafiksystem understøttes af kommunens planer og projekter.
2. At der etableres et net af pendlerstier, som sikrer høj fremkommelighed indenfor og på tværs af kommunegrænsen.
3. At der udarbejdes planer for etablering af manglende stiforbindelser og sammenhænge med særlig fokus på:
   • Pendlerstier
   • Området ved Albertslund Centrum
   • Kommunens erhvervsområder
4. At der ved etablering af trafikknudepunkter (letbanestation, busstop med flere busser) skal anlægges cykelsti med forbindelse til kommunens stinet.
5. At adgang til kommunens stinet så vidt muligt sikres gennem kommunens arbejde med lokalplaner, byggemodning m.m.
6. At biltrafikken begrænses mest muligt på de steder, hvor motorkørsel er tilladt langs med hovedstinettet.
   

At kommunen skal indgå i og støtte det strategiske arbejde med bedre nationale og regionale cykelstiforbindelser.

Albertslund er indrettet efter trafikdifferentieringsprincippet. Albertslund Syd er et stort differentieret boligområde, der er blevet trafiksaneret omkring 1980, og nogle af vejene blev åbnet for cykeltrafik både på langs og på tværs. Erhvervsområderne i Albertslund er ikke trafikdifferentierede som boligområderne. Kommunen arbejder derfor for bedre cykelpendlingsmuligheder, hvor cykelstier langs vejene kobles til det eksisterende net af separate stier samt til et nyt net af SuperCykelstier.

Albertslund Kommunes Cykelstrategi fra 2009 skal forbedre forholdene for cyklisterne i Albertslund, så borgere og ansatte i højere grad vælger cyklen frem for bilen. Målet var at øge cykeltrafikken i kommunen med 10% fra 2009 til 2015. Det vil nedsætte CO₂ udslippet og gavne miljøet, samtidig med at borgernes sundhed styrkes. Strategien skal også forbedre fremkommelighed, tilgængelighed og tryghed. Kommunen arbejder målrettet på at forbedre trafiksikkerheden, hvor indsatsen koncentreres om stier og veje udenfor det separate stisystem.

Planerne for stinettet skal sikre, at nettet er dækkende for hele kommunen, så der via stinettet er adgang fra boligområder til alle byens funktioner, herunder arbejdspladser, institutioner og indkøb. Der skal ligeledes sikres adgang til kommunens rekreative arealer samt særligt attraktive forbindelser til omegnskommunerne.

Kilder

Turrater, trafikafvikling og open data i Aalborg Kommune, Niels Thorup Andersen, Trafik & Vej, december 2015

Flere cykler. Opfølgning på byrådets cykelpolitik, Frederikshavn Kommune 2011.

Friluftsrådet, 2011, Stier – inspiration til planlægning og forvaltning. www.friluftsrådet.dk (se politik og derefter planlægning).

Trafiksanering i en bydel med trafikadskillelse (Albertslund Syd). I Planlægning for cyklister, hverdag og fritid. Miljøministeriet, 1985. 

Cykelstrategi 2016 – 20, Albertslund Kommune. 2015