Cykling til hverdag og fritid
Cyklister findes i flere kategorier alt afhængigt af deres formål med turen. Pendlerne har andre behov og ønsker end den cyklist, som er på udflugt en enkelt dag eller er på en egentlig cykelferie med overnatninger. Det kan man tage hensyn til i planlægningen af, om der er behov for meget korte og direkte cykelruter, eller om der ønskes lidt længere ruter med gode oplevelser undervejs.
Af Troels Andersen, Odense Kommune
Elcykler
En elcykelmotor må hjælpe til op til 25 km/t.
Elcyklernes andel er lille, men stigende – i Holland udgør elcykler hver 5. solgte cykel. Mange er seniorer, men de fleste er 36 – 59 år. 80% af de kørte ture foretages af kvinder.
Man kører hurtigere på en elcykel end på en traditionel cykel. Da elcyklister er ældre, er deres gennemsnitshastighed som andre cykler. Risikoen for en dødsulykke er 4 gange højere på en elcykel. Man kan risikere udskridninger, hvis motoren sidder i forhjulet.
Elcyklens pris og frygten for tyveri er de største barrierer for at købe en elcykel.
Speed pedelec
Speed pedelecs er hurtigere elcykler, som blev lovlige med en forsøgsordning fra 1/7 2018.
Man skal være 15 år for at køre på en speed pedelec, bære cykelhjelm og have en ansvarsforsikring. Lygterne skal altid være tændt. Den må højst kunne køre 20 km/t på ren motorkraft og ellers 45 km/t. Man skal køre på cykelstien som andre cyklister.
Ordningen evalueres fra 2019 ud fra 3 parametre:
- Brug og udbredelse
- Ulykker via politiet
- Ulykker via skadestue
Funktionskravet til en vellykket cykelinfrastruktur er, at det skal være nemt og hurtigt at komme fra A til B, og at turen skal være en god og tryg oplevelse. Dette er særlig vigtigt for hverdagscyklisterne (og især bolig-arbejdsstedstrafik), men også andre cyklisttyper sætter pris på ikke at skulle køre større omveje.
- Hverdagscyklister cykler til undervisning, børnehaver, arbejde, indkøb, kollektive transportmidler og mange andre dagligdagsmål.
En undersøgelse af danske cyklisters faktiske adfærd viser, at en rute opfattes 125% længere for cyklisten, når ruten ikke følger færdselsretningen, sammenlignet med en rute, der følger kørselsretningen. En cykelsti med kantsten betyder, at ruten opfattes 33% kortere, end når man cykler på en rute uden cykelfaciliteter.
Hverdagscyklister
Hverdagscyklisternes mål er skoler, institutioner, arbejdspladser, butikker, parker, fritidsfaciliteter, jernbanestationer og større busholdepladser. Mange af turene er forholdsvis korte, men især pendlere er villige til at cykle længere, 5 – 20 km mellem hjem og arbejde. På Supercykelstierne i Hovedstadsområdet er en gennemsnitlig tur 11 km lang.
Med det stigende fokus på motion og sundhed vil flere måske være villige til at pendle endnu længere i fremtiden – nogle ved hjælp af en elcykel. De lange cykelture er forholdsvis få, men tæller allerede i dag en del i kilometerregnskabet.
- Legecyklister udvikler motoriske færdigheder ved leg, som er vigtige både for deres evner til at cykle og deres motorik generelt.
Legecyklister
En særlig cyklistgruppe er legecyklisterne, dvs. børn der både leger og træner til at blive fremtidens cyklister. Børnene har behov for at kunne cykle trygt ved hjemmet, og i den forbindelse er trafiksanerede veje et godt tilbud.
Ferie og udflugtscyklister
For udflugtscyklisterne er en god sammenhæng mellem byernes cykelinfrastruktur og udflugtsmålet vigtig. Cykeludflugter holdes inden for én dag, ofte i en gruppe. Typisk tilbagelægges 10 – 30 km evt. kombineret med cykelmedtagning i kollektive transportmidler.
Feriecyklisternes ruter behøver ikke nødvendigvis være direkte, men bør på den anden side heller ikke på nogen strækning gå direkte i modsat retning af målet. Feriecyklister tager udgangspunkt i boligen, en jernbanestation, busterminal, cykeludlejning på feriestedet mv.
Ferie og udflugtscyklister
For udflugtscyklisterne er en god sammenhæng mellem byernes cykelinfrastruktur og udflugtsmålet vigtig. Cykeludflugter holdes inden for én dag, ofte i en gruppe. Typisk tilbagelægges 10 – 30 km evt. kombineret med cykelmedtagning i kollektive transportmidler.
Feriecyklisternes ruter behøver ikke nødvendigvis være direkte, men bør på den anden side heller ikke på nogen strækning gå direkte i modsat retning af målet. Feriecyklister tager udgangspunkt i boligen, en jernbanestation, busterminal, cykeludlejning på feriestedet mv.
Overnatnings- og indkøbssteder og en oplevelsesrig tur er vigtigt for denne gruppe. Der kan med fordel være gode hvilesteder undervejs med bænk og gerne cykelstativ og affaldsspand. Det kan også kombineres med pumpe og cykelværksted, hvis det er et sted, hvor cykelpendlere også kan få gavn af det.
Kilder
Viden om elcykler, Trafitec, 2015
Undersøgelse: Cyklister er ligeglade med malede cykelbaner, Ingeniøren 3/12 2018.