Finansiering af cykelprojekter i Danmark

I Danmark er det primært kommunerne, der finansierer cykelprojekter. Men der er også mulighed for at får medfinansiering gennem f.eks. den statslige cykelpulje, private fonde og EU-midler til anlæg af infrastruktur og andre projekter.

Af Aros Kommunikation

Cykelstier og andre projekter, som skaber bedre forhold for cyklister, bliver i Danmark hovedsageligt finansieret af kommunerne. Det er den enkelte kommune, der betaler og står for at anlægge cykelstierne på kommunale arealer, ligesom drift og vedligehold er en kommunal opgave og udgift. Den lille andel af cykelstierne, der er placeret på statsveje, bliver dog finansieret af staten. Ved private arealer omkring eksempelvis universiteter, sygehuse eller større virksomheder betaler grundejeren eller ejeren af virksomheden selv for cykelstier og andre faciliteter.

Det er kommunens ansvar, at der er cykelstier på kommunale veje, men det er ikke ensbetydende med, at de får første prioritet. Interne prioriteringer i kommunen afgør, hvor mange penge, der skal bruges på cykelstier. En cykelsti kan være dyr at anlægge, men omvendt er det i langt de fleste tilfælde en god og varig investering.

Cykelstier vil oftest blive prioriteret, hvor der er et særligt behov – f.eks. i forhold til trafiksikkerheden omkring skoler eller i boligkvarterer med mange bløde trafikanter. Men cykelfremmende projekter kan også få prioritet, fordi cykling fremmer sundheden og mindsker trængslen i kommunen, eller fordi nye cykelruter giver mulighed for rekreative aktiviteter og øget turisme. På den måde kan investeringerne ofte give vældig god mening på tværs af kommunens budgetter.

De fleste cykelprojekter finansierer kommunerne altså selv – men i Danmark har der i en længere årrække været afsat statslige puljemidler, som har støttet op om kommunernes cykelfremmende projekter. I enkelte tilfælde er private fonde også trådt til med medfinansiering af broer for cyklister og fodgængere, specielt i København.

Fordi kommunerne ofte står alene med regningen – eller størstedelen af den, er det vigtigt, at cyklerne er tænkt ind fra start, når en kommune planlægger nye, store byggeprojekter. Hvis der f.eks. skal etableres en ny skole, bør det samlede budget altid inkludere cykelstier, cykelbroer eller -tunneller over store veje og ikke mindst cykelparkering. Efterfølgende kan det erfaringsmæssigt være svært at finde finansieringen.

Kilde: Troels Andersen, programleder for Cyklisternes By, Odense Kommune

Cykelpuljen 2009-2014

Den statslige cykelpulje blev etableret i forbindelse med en regeringsaftale om en grønnere trafikpolitik i 2009. Puljen var på en mia. kr., som skulle udmøntes i perioden 2009-2014.

Cykelpuljens formål var at fremme cyklismen og forbedre forholdene for cyklister over hele landet.  Cykelpuljen gik dels til forbedringer af cyklisternes forhold på statsvejene, dels til tilskud til kommuner, organisationer og virksomheder, som kunne søge medfinansiering til forskellige former for cykelfremmende indsatser.

Puljen ydede i sin femårige levetid tilskud til en lang række forskelligartede projekter og aktiviteter. Først og fremmest cykelinfrastruktur, der forbedrer cyklisternes fysiske forhold – typisk i form af cykelstier eller cykelparkeringsanlæg. Men der blev også givet støtte til projekter, der havde til formål at skabe ny viden eller større fokus på cykling gennem udviklings- eller kampagneaktiviteter.

Puljen var først og fremmest rettet mod kommunerne, men virksomheder og organisationer kunne også søge midler til cykelprojekter.

Erfaringer og resultater fra cykelpuljen

Resultaterne af de mange projekter, som fik støtte via den statslige cykelpulje, er løbende blevet evalueret i en række delrapporter, som Vejdirektoratet har udarbejdet. Den endelige evaluering vil dog først ligge klar i løbet af 2019.

Det står dog klart, at cykelpuljen har ført til en lang række projekter og indsatser, der på hver sin måde har været med til at forbedre forholdene for cyklisterne, skabt opmærksomhed om cykling og dermed gjort det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel både til arbejde og i fritiden.  Mange af projekterne var aldrig blevet gennemført, hvis der ikke havde været mulighed for at søge støtte.

Det har ikke været muligt at opgøre, hvor meget mere cykeltrafik, der samlet set er kommet som følge af cykelpuljen. Men resultaterne viser, at der i gennemsnit har været en vækst i cykeltrafikken på ca. 24 pct. på de strækninger, hvor cykelpuljen har givet tilskud til nye cykelstier. Det stemmer overens med den typiske effekt af nye cykelstier i danske byer. Resultaterne viser både, at der er blevet overflyttet trafikanter fra bil og kollektiv trafik til cykel, og at der er kommet helt nye rejser på cykel til.

Langsigtede strategier styrker indsatsen

To tredjedele af tilskudsmodtagerne har svaret, at cykelpuljen har medført, at tilskudsmodtagernes har øget sine egne investeringer i cykelområdet. Generelt har cykelpuljen betydet, at cyklen er kommet højere op på dagsorden i mange kommuner, virksomheder og organisationer rundt omkring i Danmark.

Erfaringerne med cykelpuljen viser også, at det styrker indsatsen på hele cykelområdet, når aktiviteterne tager udgangspunkt i stærke, langsigtede strategier og visioner og mulighed for medfinansiering af indsatserne. Det sikrer at de lokale myndigheder og andre aktører har en mere konkret og forudsigelige ramme at arbejde inden for, og at den samlede indsat får et klarere mål.

Gennemgående viser evalueringerne, at cyklepuljen har tjent sit formål, men behovet for bedre infrastruktur, ny viden, kampagner og innovation er fortsat stort på hele cykelområdet i Danmark, hvor cykeltrafikken i store dele af landet forsat falder trods de seneste års indsatser.

Andre puljer, som støtter cykelprojekter

I Danmark har der løbende været politiske ønsker om at støtte især kommunale cykelprojekter. Foruden cykelpuljen 2009-2014 har der i de seneste år været afsat særlige puljer til bl.a. supercykelstier, cykelparkering og skiltning af nationale cykelruter. Den største af dem, som var målrettet supercykelstier og cykelparkering, var på 344 mio. kr.

I 2017 blev der udmøntet ca. 99 mio. kr. til 36 cykelprojekter over hele landet fra cykelpuljen ”Pulje til mere cyklisme”, som blev afsat i forbindelse med en større politisk aftale om kollektiv trafik. I2018 afsatte samme forligskreds yderligere 106 mio. kr. til cykelprojekter landet over.

Kilder: Zofia Jagielska, ingeniør, Trafiksikkerhed og Cykling, Vejdirektoratet + Vejdirektoratet.dk, Cykelpuljen 2014, rapport 533, status og udvalgte eksempler, Cykelpuljen 2009-2014 – midtvejsevaluering, 554-2016

Fondsstøtte til cykelprojekter

I Danmark er der også mulighed for at søge fondsstøtte til cykelprojekter og -anlæg.

Det er dog ikke så ofte, at kommunerne får fondsstøtte til cykelprojekter, men i forbindelse med uddelingen af GF Trafikpris 2018, som uddeles af GF Fonden, blev der givet støtte til flere kommunale projekter. Desuden findes der en række tilfælde, hvor fonde har betalt for etableringen af mere spektakulære infrastrukturprojekter, særligt i København, hvor flere cykelbroer er helt eller delvis finansieret af fonde.

Civilsamfundsorganisationer har almindeligvis bedre adgang til støtte fra private fonde, F.eks. Cyklistforbundet og ’Cykling uden alder’ eksempler på organisationer, som har modtaget fondsstøtte fra eksempelvis fra Nordea-fonden, Trygfonden og Østifterne til at finansiere projekter, der øger trafiksikkerheden og styrker cykelkulturen.

Cykling uden alder har bl.a. fået støtte til nye rickshaws til sit arbejde, og Cyklistforbundet har med fondsstøtte været i stand til at medfinansiere kommunale cykellegebaner og udvikle og gennemføre nationale skolecyklingskampagne Alle Børn Cykler og børnehavekampagnen Vi kan Cykle!

Fondsarbejde kræver tid og indsigt

Der kræver dog masser af tid og energi i at søge fonde. Det er både krævende at udforme projektidéer, udsøge sig potentielle fonde og at udforme selve ansøgningerne., så de passer til hver enkelt fonds fundats, vedtægter og kriterier for at tildele midler. Det er også nødvendigt at orientere sig om, hvad fondene i øvrigt støtter, hvordan fondene formulerer sig i offentligheden og hvilke temaer de er optaget af.

Der er generelt mange midler til uddeling i fonde, og de er derfor et godt sted til at kigge hen for at få finansieret cykelprojekter. Samtidig kan det dog også være en sårbar finansieringsform, for der er ofte lang sagsbehandlingstid på fondsansøgninger, og det kan være svært at planlægge alternative finansieringsformer i tide, hvis en forventet fondsstøtte udebliver.

Derfor kan det være vanskeligt med langsigtet planlægning, hvis finansieringen af projekter er baseret på indtægter fra fonde. Det er derfor altid værd at undersøge mulighederne for at indgå samarbejdsaftaler om flerårige projekter. I disse år opleves der hos bl.a. Cyklistforbundet, en øget tendens til, at de danske fonde efterspørger samarbejde mellem flere organisationer eller kommuner, så det pågældende projekt forankres bredere og har større potentiale til at fortsætte efter endt projektperiode.

EU-fonde der støtter cykelprojekter

Da Danmark er medlem af EU, kan der også være en mulighed for danske cykelaktører at søge EU-midler til forskellige typer af cykelprojekter. Flere, større danske kommuner har været med i EU-finansierede cykelprojekter. Det giver mulighed for at afprøve nye tiltag og koncepter, men generelt er opfattelsen, at man ikke skal gå ind i det for pengenes skyld, da der er en del administrative opgaver knyttet til at modtage midlerne.

Søger man EU-støtte, skal man være opmærksom på, at der er forskel på at søge direkte og indirekte støtte. Indirekte støtte kan i Danmark søges gennem Erhvervsstyrelsen, mens den direkte støtte søges direkte i den relevante EU-fond, f.eks. hos Horizon 2020.

Indirekte støtte fra strukturfondene

En mulighed er at søge EU-tilskud fra den strukturfond, der støtter medlemsstaterne regionale udviklingsprogrammer. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, som udvælger projekterne og beslutter, hvad der kan være brug for støtte til i Danmark.

Indirekte funding er som udgangspunkt nemmere at søge end direkte funding, da det er medlemslandet, der udvælger projekterne, og der ikke nødvendigvis er samme lige så håndfaste rammer og krav, man skal leve op til for at søge. Erhvervsstyrelsen støtter eksempelvis gerne små og mellemstore virksomheder.

Interreg Europe er et interregionalt samarbejdsprogram. Det omfatter EU’s medlemsstater samt Norge og Schweiz og yder medfinansiering til regionale og nationale institutioner, såsom offentlige forvaltninger, regionale udviklingsagenturer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Formålet er at etablere netværk og udveksle erfaringer om forskellige temaer på tværs af lande og regioner og dermed skabe god regional praksis på europæisk plan. Interreg Europe er også under indirekte funding.

Interreg Europe hjælper regionale og lokale myndigheder i Europa til at udvikle og skabe bedre politik og støtter offentlige myndigheder, forvaltningsmyndigheder, forskningsinstitutter og non-profit organisationer.

Interreg Europe har fokus på fire emner:

• Forskning, teknologisk udvikling og innovation
• SMV konkurrenceevne
• Lavmissionsøkonomi
• Miljø- og ressourceeffektivitet.

Læs mere om støttemuligheder: https://www.interregeurope.eu/about-us/what-is-interreg-europe/

Direkte støtte

Horizon 2020 er den største pulje med knap 80 mia. EUR til rådighed over en syvårig periode fra 2014-2020 i tillæg til private og nationale offentlige investeringer, som puljen vil tiltrække. Horizon 2020 støtter forskning og innovation med et stort antal underprogrammer, og det er direktoratet for forskning, der finansierer puljen. I den direkte funding skal man ansøge på baggrund af indkaldelser af forslag, som Horizon 2020 slår op. Horizon 2020 er specifikke omkring det, de efterspørger.

Se indkaldelser her: https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/programmes/h2020

Mange af programmerne er rettet mod et samarbejde ved f.eks.at stille krav om, at et projekt har partnerorganisationer i f.eks. to andre medlemsstater. Idéen bag Horizon 2020 er at fremme samarbejdet på tværs af EU-medlemsstaterne. Horizon 2020 er åben for alle – innovative virksomheder, forskere, universiteter, forskningsinstitutioner, offentlige institutioner, foreninger, NGO’ er m.fl. De støtter gerne innovative projekter og projekter, der fremmer forskning.

Horizon 2020 vil efter at være afsluttet i 2020 fortsætte som Horizon Europe.

På https://cordis.europa.eu  kan man finde alle projekter, der er blevet direkte fundet af EU. Her findes ideer til at starte projekter m.m. Har man brug for yderligere oplysninger, findes kontaktoplysninger på folkene bag projekterne. Et tip til søgning: Brug søgeord der er relevante for projektet. F.eks. ’transport’ for projekter, der vedrører dette.

Kilder: Europe Direct, som arbejder for kommunikationsdirektoratet i kommissionen,

ec.europa.eu

https://www.interregeurope.eu/discover-projects/, https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/i/interreg-europe, https://www.interregeurope.eu/about-us/what-is-interreg-europe/