Krydsløsninger
Den rigtige krydsløsning er meget afgørende for cyklisternes komfort og sikkerhed. Der er mulighed for at tilbyde forskellige detailløsninger, som gør det nemmere at være cyklist, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er der gode standardløsninger på.
Af Troels Andersen, Odense Kommune
Vælg den rigtige krydsløsning
Der har i de senere år været arbejdet meget med at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghed og fremkommelighed i kryds. Når man etablerer cykelstier på strækninger, flytter man så at sige konflikterne til krydsene, hvor man er nødt til at håndtere dem meget bevidst. Det er vigtigt, at cyklisterne er meget synlige, og at de via krydsenes udformning bliver opmærksomme på de andre trafikanter.
Der er forskellige muligheder for krydsløsninger afhængig af vigepligtsforhold mv. Vigepligtsforholdene markeres ofte med hajtænder, vigepligtstavle, overkørsel eller ved, at krydset er signalreguleret. Hvor dette ikke er tilfældet, gælder almindelig højrevigepligt, som dog kun ses meget få steder.
I Danmark gælder ’10 meter reglen’, som gør det ulovligt at parkere biler tæt på kryds. Denne regel giver cyklisterne bedre oversigtsforhold end i mange andre lande, hvor det ikke er usædvanligt, at biler lovligt parkeres omkring hjørnerne. Hvor der er cykelstier eller -baner, bør parkering og standsning frem mod lysregulerede kryds af hensyn til cyklisternes synlighed ikke forekomme tættere end 20 – 30 m fra krydset. Spærrelinjer langs vognbaner er ofte med til at skabe dette forbud.
Når der foreligger et konkret forslag til udformning af et kryds, bør man foretage en vurdering i dialog med f.eks. en kollega for at konkludere, om anlægget vil komme til at fungere godt nok for cyklister og alle andre trafikarter.
Lyskryds
Tilvejebringelse af plads til cyklisterne – f.eks. ventende venstresvingende ved modstående hjørne – er et andet gennemgående princip for krydsløsninger. Med stigende cykeltrafikmængder i de større byer kan det blive nødvendigt at skaffe mere plads til ventende cyklister på hjørner. Behovet øges også af at separate svingfaser bliver stadig mere udbredt.
I lyskryds bør stopstregen på alle kørespor for biler trækkes 5 meter tilbage i forhold til cyklisternes stopstreg. Tilbagetrukket stopstreg gør cyklister mere synlige og reducerer antallet af potentielle konflikter i starten af grønfasen.
En smal cykelbane op til krydset bevirker i modsætning til afkortet cykelsti, at cyklister undgår at flette og kommer ud i krydset før bilerne i starten af grønfasen – noget som øger cyklisternes tryghed og sikkerhed.
Cykelsti eller cykelbane føres frem til stoplinjen og kan videreføres i et blåt cykelfelt eller som det mindre synlige cykelfelt i forskellige varianter. Cykelfeltet afgrænses af en punkteret 30 cm bred stribe og forsynes med cykelsymboler.
Det er ønskeligt at få cykelsti, eller i det mindste en smal cykelbane, helt frem til stopstregen. Bilparkering tager ikke plads op i krydset, men især højre- og venstresvingsbaner for biltrafik er pladskrævende. Man kan f.eks. overveje at vælge en venstresvingsbane for biltrafikken fra for at få plads til noget andet, men de sikkerhedsmæssige og kapacitetsmæssige effekter heraf skal selvfølgelig vurderes.
Da venstresvingende cyklister skal vente ved krydsets hjørner, vil der typisk være placeret cyklistspoler disse steder, for at anmelde cyklisterne i tværgående retning. Man kan med fordel afmærke disse placeringer med thermoplast, så cyklisterne placerer sig korrekt.
Blå cykelfelter
Blå cykelfelter er en sikker og tryg løsning, som især børn og andre svage cyklistgrupper har glæde af, da de cykler langsomt og let bliver utrygge. Antallet af blå cykelfelter i et kryds bør begrænses til 1, da flere cykelfelter ifølge en større trafiksikkerhedsundersøgelse kan have en negativ effekt på trafiksikkerheden. Det er altså ikke en god idé at etablere 4 cykelfelter i et kryds. Flere kommuner anlægger dog op til 2 blå cykelfelter i et kryds. Det sker efter nøje overvejelse af trafiksikkerheden og en prioritering af i hvilke retninger, der er mest behov for cykelfelterne.
Afkortede cykelstier
Hvis det går ned ad bakke, kører cyklisterne hurtigere, end de plejer. Det er et af de få tilfælde, hvor man bør afkorte cykelstien og lade cyklister og bilister flette. Hvis cykelstien afkortes, må højresvingsbanen være mindst 4 m bred for at muliggøre en flettemanøvre. Afkortede cykelstier føles utrygge for cyklisterne. Afkortning har, især tidligere, været brugt meget da udformningen er sikker. Det kan heller ikke afvises, at man i enkelte tilfælde kan bruge denne løsning, men den medvirker ikke til bedre tryghed og flere cyklister.
Man kan overveje at forlænge nogle af de mange afkortede cykelstier, der findes i danske byer med en smal cykelbane frem til krydset, kombineret med en tilbagetrukket stopstreg for bilerne.
Cykelbokse
Cykelbokse etableres mange steder i udlandet, men passer dårligt med det obligatoriske store danske venstresving. Lastbilchauffører kan ikke nødvendigvis se en cyklist, der holder i en cykelboks.
Det er tilladt at placere cykelbokse i forlængelse af en højresvingsbane. Cyklisterne afvikles hurtigere end en lang hale af cyklister, så bilerne kan nå at svinge til højre, inden de får rødt igen. Tendensen er dog, at kun få cyklister breder sig ud i cykelboksen. Generelt har kommunerne ikke mange egnede kryds til cykelbokse.
Højreshunts for cyklister
Det bør også overvejes, om det kan muliggøres, at cyklister kører til højre mod rødt i en højreshunt. Erfaringer fra Odense viser, at dette giver høj tilfredshed blandt cyklisterne og uændret trafiksikkerhed. Det skal overvejes, om der er plads nok til shunten, og fodgængernes forhold skal håndteres evt. med ramper og ledelinjer.
Løsningen laves primært i lyskryds men kan også etableres i vigepligtskryds og i rundkørsler. Stibredden i selve shunten skal være som den almindelige stibredde.
Højresving for rødt lys
Nye regler har gjort det muligt at etablere højresving for rødt for cykler i udvalgte kryds. På baggrund af et landsdækkende forsøg i 33 lyskryds på statsvejnettet blev der ikke registreret flere konflikter på forsøgshjørnerne.
Undertavlen med ’cyklister undtaget til højre’ kan opsættes i en tilfart hvor bl.a.:
- Der op mod vejkrydset er separat cykelsti i både tilfart og frafart mod højre.
- Cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med samlet bredde på mindst 1,85 m.
- Ligeudbanen og højresvingsbanen er hver især min. 0,925 m.
Cyklister, der svinger til højre for rødt i de skiltede kryds, har vigepligt for fodgængere og cyklister og skal derfor holde tilbage for dem, der bevæger sig på tværs.
Løsningen findes f.eks. 38 steder i Odense, hvor erfaringerne er rigtig gode.
Hvordan cyklister skal køre i et kryds med højresving tilladt for rødt lys.
T-kryds for rødt lys
I bjælken i T-kryds tillades det mange steder at cykle mod rødt lys, når der på tværs af cykelstien etableres en ureguleret fodgængerovergang, hvor cyklisterne har vigepligt. Der markeres vigepligt for cyklisterne, og der opsættes en undertavle på signalstanderen med cyklister undtaget. I 2019 etableres denne løsning i samtlige signalregulerede T-kryds i Odense.
T-kryds med vigepligt
Ved mindre sideveje i byområder er en gennemgående cykelsti kombineret med en overkørsel over fortovet en trafiksikker, tryg og komfortabel løsning for cyklister.
Ved helt store sideveje i byer og på landeveje afbrydes cykelstien. Cykelsti og -bane kan evt. videreføres i et cykelfelt. Blå markering kan benyttes, hvis der er et særligt behov for en tydelig markering.
Rundkørsler
Mindre rundkørsler og minirundkørsler bruges af og til som hastighedsdæmpende foranstaltning. Biler, der skal ud af rundkørslen, skal vige for cykler, der skal videre i rundkørslen. Bilisten kan komme til at opfatte det som ligeudkørsel, hvilket er farligt og utrygt for cyklister, der skal til venstre i rundkørslen. Hvor der er mange cykler, er kapaciteten for biltrafik mindre end i et signalreguleret kryds.
I store rundkørsler, der især bruges i landområder, kræves særlige overvejelser om, hvordan cykeltrafikken håndteres. Der kan både overvejes løsninger i niveau og dobbeltrettede stiløsninger kombineret med tunneller. En tilbagetrukket cykelsti med vigepligt kan være en sikkerhedsmæssig fordel. Også ved enkeltrettede cykelstiers krydsninger på landet er der gode erfaringer med tilbagetrukne krydsninger med vigepligt for cyklisterne. Men det hæmmer cyklisternes fremkommelighed.
Cykelbroer og -tunneller
Cykelbroer og -tunneller bruges, hvor der er meget stor biltrafik og/eller hurtigkørende biltrafik. Ramper skal overholde Vejreglernes hældninger og bliver dermed meget lange. Det gælder især ved broer, hvor man skal højt op for at få tilstrækkelig frihøjde på vejen.
Tilfarter til tunneller bør være brede, og det er vigtigt, at tunnelen opfattes som åben af brugerne. Her er god belysning og eventuelt åbninger op mod åben himmel vigtige elementer. F.eks. har Malmø Kommune og Odense Kommune arbejdet meget med trygge tunneldesign.
Stikrydsninger ved veje
Krydsninger mellem vej og sti i eget tracé kan ved lidt større veje med fordel forsynes med midterheller, der gør det meget lettere for cyklisterne at krydse vejen i to tempi. Hvor der er meget stor biltrafik, kan signalregulering være nødvendig.
Bomme ved start og slutning på stier er en nødløsning, bl.a. fordi 3-hjulede cykler sjældent kan passere dem. Hvis de alligevel bruges, skal afstanden mellem bommene være så stor, at man kan cykle med lav hastighed igennem. Rumlestriber eller cyklistbump kan være nødvendige, især hvis der er en del knallerttrafik. Vejreglernes krav til oversigtsforhold bør altid overholdes. I kryds kan der, på samme måde som for strækninger, gennemføres en øvelse hvor man dels kan reducere bredder på de enkelte elementer, dels kan prioritere mellem elementerne.
Stikrydsninger mellem stier
Stikrydsninger mellem stier kan ofte med fordel udformes som vigepligtsregulerede. Cyklister har svært ved at cykle efter reglen for højrevigepligt. Især hvor der er dårlige oversigtsforhold, er det vigtigt med ubetinget vigepligt og evt. yderligere foranstaltninger. Alle trafikanter skal i god tid forstå, hvem der har vigepligt.
Kilder
Evaluering af storskalaforsøg med cykelbokse, Aalborg Universitet, 2017
Evaluering af højresving tilladt for rødt for cykler, Vejdirektoratet, 2016
Stibump – et alternativ til stibomme, Aarhus Kommune