Prioritering af drifts- og vedligeholdelsesressourcer til cykelarealer

Cyklister er følsomme over for ujævnheder fra reparationer og slidlag på cykelstier. Det stiller krav til kvaliteten af drift og vedligehold af cykelarealer og de ressourcer, som fordeles efter tekniske og politiske hensyn.

Af Aros Kommunikation

Danskerne er et cyklende folkefærd og kvaliteten af de arealer, som cyklisterne skal færdes på, har stor betydning for både sikkerhed og tilfredshed for og blandt cyklisterne. Huller og andre ubehagelige ujævnheder, kan bringe cyklisters sikkerhed i fare, da de risikerer at styrte. Ujævnheder i asfalten kan også lave varig skade på cyklen, især på eger, dæk og fælge.

Når driftsressourcer bliver prioriteret, sker det i forhold til flere tekniske og politiske hensyn og en vægtning mellem disse. I forhold til disse hensyn vil drift ofte have lavere prioritet i forhold til nyanlæg. Nogle kommuner sikrer midler til afledt drift, hver gang der bevilges midler til anlægsprojekter – der sikrer, at nye stiprojekter vedligeholdes i de efterfølgende år.

Årsager til ujævnheder i asfalten

Ujævnheder forekommer primært fra dårligt udført ledningsetablering, asfaltlapper, ramper, brønde og trærødder. Men også frost, tø og salt er årsag til en almindelig nedbrydning af belægningen. 

Derfor bør det indskærpes over for egne og eksterne entreprenører, at alle asfaltreparationer bliver udført håndværksmæssigt korrekt – uden problematiske kanter og niveauforskelle til den eksisterende asfalt. Lapning af stier bør udføres i hele cykelstiens bredde.

Sprøjtestop med pesticider sætter større krav til konstruktion af stier

Brugen af pesticider på offentlige arealer i Danmark er under afvikling. Det gør driften af veje og stier dyrere. Ukrudtet gror i revner i asfalten, og får ukrudtet først fat, nedbrydes belægningen hurtigere.  Sprøjtestoppet betyder større krav til konstruktion af stier, lette køretøjer til vedligeholdelse og inspektion af stier. Ukrudtbekæmpelse, renholdelse med fejemaskine samt snerydning og saltning er ofte en større belastning af stier, end de er beregnet til.

Vejkapital kontra serviceniveau for cyklister

Gennem tiderne er der investeret store summer i vejanlæg. Hovedparten af værdien er gemt under slidlagene på vejbaner og cykelstier – i form af bærelag. Det kan kun bevares ved en løbende vedligeholdelse eller fornyelse af de beskyttende slidlag i takt med, at en uundgåelig nedbrydning sker.

Der er en sammenhæng mellem de årlige udgifter til slidlag og de årlige udgifter til reparationer.

Hvis der spares på slidlagsudgifterne, forøges reparationsudgifterne – og omvendt. Den økonomisk optimale vedligeholdelse er at sikre, at summen af slidlagsudgifter og reparationsudgifter bliver mindst mulig. Det gælder om at forny slidlaget på præcis det tidspunkt, hvor slidlagsfornyelse på lang sigt er billigere end at fortsætte med reparationer.

Da cyklister er sensitive over for ujævnheder, fra f.eks. reparationer, bør slidlag på cykelstier prioriteres højt. Når nye cykelstier skal etableres, bør det indgå i overvejelserne at etablere stærkere bærelag, da vedligeholdelsesudgifterne på den måde kan blive mindre på sigt.

Kilder: Idékatalog for cykeltrafik 2012 og Per Kristensen, leder af driftsafdelingen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune