Regulering af biltrafik

Biltrafikken kan reguleres under hensyntagen til cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed. Der kan laves vejlukninger, evt. med intelligent styring, eller der kan etables sluser forbeholdt busser og cyklister. Placeringen af bilparkering og varelevering bør også ské under hensyn til cyklisternes behov.

Af Troels Andersen, Odense Kommune

Permanent vejlukning

Vejlukninger udføres i Danmark primært for at undgå gennemkørende biltrafik. Vejlukninger bruges i stigende grad for at reducere den samlede mængde af biltrafik i bymidter og forbedre trafiksikkerheden. Når byområder inddeles i zoner ved brug af vejlukninger, bliver korte bilture mindre attraktive.

Vejlukninger foretages oftest i forbindelse med kryds, f.eks. når der ønskes færre ben i et kryds. Men bilister har behov for at vende på den ene eller begge sider af vejlukninger, hvilket sætter krav til udformningen. For at undgå vendemanøvrer bør tavlen med blind vej tydeligt kunne ses.

Cyklister bør let kunne cykle gennem en vejlukning, da formålet med vejlukninger sjældent er at hindre cyklisters gennemkørsel. Cyklister bør kunne cykle gennem to åbninger, hver à 1,3 – 1,4 m bredde. Bredder under 1,6 m vil dog typisk forudsætte, at fejning og snerydning sker med håndkraft. En idé kan være at anlægge cykelsluserne lige ved siden af hinanden med en aftagelig stele som adskillelse. Derved bliver det nemmere at ren- og vedligeholde området ved vejlukningen. Det er særdeles vigtigt, at parkering ikke foregår lige foran cykelslusen.

Beplantning, steler, cykelparkering og høje kantsten uden ramper kan understøtte vejlukningens formål. Der skiltes ikke med indkørsel forbudt men med motorkørsel forbudt.

Intelligent/tidsstyret vejlukning

I centrale byområder kan bymiljøet blive væsentligt bedre, hvis pendlere ikke kommer ind i området i bil og gennemkørende biltrafik ikke er muligt. Med hæve/sænke steler og adgangsbrik kan uønskede bilister holdes ude af et byområde. Adgangskort kan gives til beboere, ambulance, politi, renovation, butiksejere mv. Ved at sænke stelerne nogle timer om dagen kan biler med varer til butikker og virksomheder komme til. Omvendt kan stelerne være hævet i de tidsrum, hvor de fleste er på vej på arbejde. Udgange fra området bør udformes, så det altid er muligt at køre ud i bil. Derved bliver ingen lukket inde, og bilister på vej ud af området får lettere ved at passere. Desværre må man påregne en del vedligeholdelsesudgifter.

Bussluse

Ligesom vejlukninger er pointen med busslusen at reducere biltrafikken, og derved opprioritere gang-, cykel- og bustrafik. Busslusen kan medvirke til, at busplanen kan overholdes uden forsinkelser. Busslusen kan selvfølgelig laves intelligent og tidsstyret ligesom vejlukningen.

Ved den simple bussluse markeres blot indkørselsforbuddet for anden trafik med tavler.

Vejen er lukket af for bilister, men let at passere for cyklister og bybusser. Foto: Troels Andersen

Fysiske forhindringer for anden biltrafik såsom bomme eller stelere, som kun hæves/sænkes ved aktivering af en sender i bussen, er tit nødvendige. En anden og oftest bedre mulighed er sporviddeforhindring, hvorved kun brede køretøjer kan passere i lav fart. Bussluser bør altid udstyres med 1,3 – 1,4 m brede cykelsluser i begge vejsider. Lukning af vej med bussluse skal markeres og evt. markeres særligt ved opstarten for at undgå, at biler kører i busslusen, fordi de er vant til at benytte vejen til gennemkørsel.

Andre sluser f.eks. for letbaner, lastbiler mv. kan også etableres, men husk altid cykelsluserne.

Parkeringsregulering

På steder med stort behov for standsning eller parkering er tavler med standsnings- eller parkeringsforbud ikke altid nok.

Mange bilister ved, at de ikke må parkere mindre end 10 m fra kryds i Danmark, men parkerer alligevel ulovligt, da parkeringsforbuddet sjældent er afmærket. En diskret, men synlig afmærkning er at foretrække. Det er bl.a. udført i hele Københavns Kommune. Afstandsmærkerne hjælper med at holde de parkerede biler mindst 10 m fra krydsene.

Parkering er ulovligt på cykelstier og cykelbaner og bedømmes samtidigt meget negativt af cyklister. Parkering på smalle veje med megen trafik og parkering i anden position, samt parkering på cykelstier og – baner kan give anledning til særlig risikofyldt cykling.

Parkering i anden position løses ved at gøre vejen smallere eller indføre tidsbegrænset parkering.

Taxaholdepladser med en attraktiv placering ved større hoteller, trafikterminaler, gågader samt restauranter, caféer, natklubber og værtshuse osv. kan være en god løsning i mange tilfælde. Kys-og-kør pladser ved skoler, institutioner, trafikterminaler mv. kan også være nødvendige.

Afsætning af skolebørn er afgrænset til bestemte steder og i højst 3 minutter. Foto: Troels Andersen.

I handelsgader argumenterer butiksejerne ofte for at tillade parkering, da aflæsning af varer under alle omstændigheder er nødvendigt. En anden mulighed er kun at tillade parkering for aflæsning af varer ud for relevante butikker. Vareparkering bør foregå på specielt afsatte pladser, der på andre tidspunkter kan anvendes som fodgængerareal. Københavns Kommune har lavet forsøg med et flexareal, der både anvendes til bilparkering og cykelparkering afhængig af tidspunktet. Ordningen fungerer ved en skole, hvor cyklerne normalt er væk igen midt på eftermiddagen.

20 – 25 cm høje kantsten/betonsten eller steler er sidste alternative udvej for at undgå ulovlig standsning og parkering. Steler og høje kantsten kan gøre cyklister utrygge og skabe yderligere risici for eneulykker med faste genstande. Derfor bør der sikres god afstand – mindst 30 cm – mellem steler og cyklister, og trafiksikkerheden bør vurderes nøje.

Økonomi

Til inspiration for fastlæggelse af budget for cykeltiltag kan de vejledende erfaringspriser benyttes: