Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden

Supercykelstisamarbejdet er et stærkt samarbejde mellem 23 kommuner og Region Hovedstaden. Samarbejdet har på få år virkeliggjort visionen om et veludbygget net af supercykelstier, som bidrager til at begrænse trængslen og øger den bæredygtige transport.

Af Klaus Bondam, Cyklistforbundet, og Sidsel Birk Hjuler, Sekretariatet for Supercykelstier

Begrebet ’supercykelstier’ dukkede første gang op i den danske mobilitetsdebat omkring 2009 – dengang under navnet ’cykelsuperstier’. De var et svar på den stærkt øgede trængsel på indfaldsvejene til de større byer. Den første supercykelsti åbnede i 2012, og i 2019 er der i alt otte supercykelstier i Region Hovedstaden.

Supercykelstier er lange, sammenhængende cykelruter, som binder byområder og arbejdspladser sammen på tværs af kommunegrænser – så det kræver naturligvis også samarbejde på tværs af kommunegrænser at anlægge dem.

Cykelinfrastruktur er – særligt efter amternes nedlæggelse – blevet opfattet som et anliggende for den enkelte kommune, fordi den meste cykelinfrastruktur bliver anlagt på kommuneveje. Derfor er meget dansk cykelinfrastruktur også centreret omkring den enkelte kommunes isolerede behov, mens sammenhængen med nabokommunerne er blevet lavere prioriteret.

Derfor er fortællingen om supercykelstierne i Region Hovedstaden både fortællingen om en ny model for cykelinfrastruktur og en ny form for samarbejde mellem kommuner.

Hovedstadens særlige behov

I hovedstadsområdet omkring København dækker mange af de bynære kommuner et relativt lille areal. De nuværende 23 kommuner i Supercykelstisamarbejdet svarer f.eks. arealmæssigt til de tre kommuner Aarhus, Skanderborg og Favrskov tilsammen. Så da efterspørgslen på et sammenhængende net af cykelstier på tværs af kommunegrænserne dukkede op, måtte kommunerne opfinde en ny måde at samarbejde på.

Derfor gik kommunerne og Region Hovedstaden sammen om et fælles sekretariat, der skulle facilitere Supercykelstisamarbejdet.  Samarbejdet har i løbet af få år skabt et veludbygget og meget benyttet netværk af supercykelstier.  I 2019 forbinder supercykelstinettet i alt 19 kommuner via de otte etablerede supercykelstier. Den fulde vision for samarbejdet er at skabe et net, der binder kommunerne i regionen sammen med i alt 45 ruter – i alt 750 km supercykelsti.

Samarbejdets organisering
Supercykelstisamarbejdet er organiseret gennem en styregruppe, projektgruppe, driftsgruppe og et fælles sekretariat.

• Styregruppen består af plan- og trafikchefer fra alle 23 medlemskommuner og en repræsentant fra Region Hovedstaden og en fra Vejdirektoratet. Det er styregruppen der bestemmer retningen for samarbejdet og vedtager nye projekter og hvilke ruter der kan blive supercykelstier.
• Projektgruppen består også af repræsentanter fra alle 23 medlemskommuner. Dette er typisk vej- eller trafikplanlæggere, som til daglig sidder med den konkrete anlægsudførsel af supercykelstistrækningerne i kommunerne. Projektgruppen er med til at udvikle og udføre konkrete løsninger og give faglige input.

• Driftsgruppen består også af repræsentanter fra alle 23 medlemskommuner. Dette er typisk driftsmedarbejder, som til dagligt sidder med vedligehold og drift af veje og stier i kommunerne. Driftsgruppen er med til at udvikle nye samarbejdsløsninger og sikre fælles driftskoordinering.

• Sekretariatet for supercykelstier faciliterer samarbejdet. Det indebærer bl.a. at opnå politisk forankring, at koordinere kommunesamarbejdet i screenings-, projekterings-, anlægs- såvel som driftsfasen af supercykelstierne, at lave fælles presse og kommunikationsmateriale, at evaluere og indsamle fælles data og dokumentation for effekten af supercykelstierne og udvikle nye løsninger der forberede forholdene for cyklister.

Selve samarbejdet, herunder sekretariatet, er finansieret af Region Hovedstaden med 75 pct. og af kommunerne med 25 pct. Anlæggene af supercykelstierne finansieres som udgangspunkt alene af kommunerne. Indtil nu er alle supercykelstier dog blevet medfinansieret af staten med 40-50 pct. Driften af supercykelstierne bliver betalt af kommunerne.

Definitionen på en supercykelsti

Hvad supercykelstier kaldes, og hvordan de defineres, varierer alt efter, hvor i landet de bliver etableret. Den overordnede definition af supercykelstier er dog beskrevet i Vejdirektoratets Håndbog om Supercykelstier (PDF)

”Supercykelstier skal gøre det mere attraktivt at bruge cyklen, især på længere ture, og derved øge andelen af cyklister i den daglige transport ved at tilbyde et højt serviceniveau med gode forbindelser mellem større bolig- og arbejdsplads- eller uddannelsesområder.”

Download PDF

I udgangspunktet er det dog vigtigt at huske, at en supercykelsti ikke nødvendigvis er en nyanlagt cykelsti. Ofte er det primært en opgradering af en eksisterende rute, så cyklisterne kan forvente samme standard på tværs af kommunegrænser, selv om hel ny infrastruktur som f.eks. cykelbroer kan være nødvendige investeringer.

I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er der udarbejdet et fælles koncept. Her defineres supercykelstierne som et sammenhængende net af højklassede cykelruter i hovedstadsregionen, hvis primære målgruppe er cykelpendlere, og hvis primære formål er at gøre cyklen til et konkurrencedygtigt transportmiddel til den daglige pendling – også på ture mellem 5-30 kilometer.

I det fælles koncept for supercykelstier har samarbejdet også defineret fire kvalitetsmål:

• TILGÆNGELIGHED: Supercykelstierne skal forbinde koncentrationer af arbejdspladser, studiepladser og boliger samt give adgang til kollektive trafikknudepunkter. De skal hænge sammen, forbinde alle kommuner og være nemme at finde for pendlerne.
• FREMKOMMELIGHED Supercykelstierne skal give pendlerne den hurtigst mulige vej mellem bolig og arbejde eller studier. De skal være så direkte som muligt, med så få forhindringer og stop som muligt og med plads til at holde sit eget tempo, uden at blive forsinket.
• KOMFORT Supercykelstierne skal gøre cykelturen til og fra arbejde eller studier til en behagelig oplevelse for pendlerne. Ruterne skal have jævn belægning, høj grad af vedligehold, tilbyde ekstra service og give mulighed for gode cykeloplevelser.
• SIKKERHED OG TRYGHED Supercykelstierne skal sikre tryghed for pendlerne og gode forhold, der skal sænke antallet af ulykker på cykelstierne.

Eksempler på tiltag, der bliver arbejdet med, for at forbedre forholdende for cyklister på en supercykelsti, er at sikre en jævn belægning og brede cykelstier, grønne bølger, nedtællingssignaler, servicestationer, bedre belysning, vejvisning og særlig ruteafmærkning.

Supercykelstisamarbejdet har også spurgt pendlerne på supercykelstierne, hvad der er vigtige forhold på en supercykelsti. De nævner særligt:

• God og jævn belægning på stierne
• Brede stier, hvor der er plads til mange cyklister med forskellig hastighed
• Mulighed for at holde et godt flow uden for mange stop
• God skiltning og afmærkning på ruten, så det er nemt at finde vej
• Højt serviceniveau langs stierne, f.eks. fodhvilere ved signaler.

Supercykelstier i fremtiden

Supercykelstisamarbejdets succes er bl.a. resultat af en stærk fælles kommunikationsindsats, som har øget den politiske forståelse for nødvendigheden af et effektivt samarbejde mellem kommunerne. Idéerne har også forplantet sig til andre dele af Danmark – bl.a. omkring de to store byer Aarhus og Odense – hvor der i dag også er sat gang i supercykelstiprojekter.

Også i andre europæiske lande bliver der arbejdet fokuseret med regionale supercykelstier – blandt andet i Holland, Belgien, England og Tyskland. Se mere her.

Og Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen vil måske i fremtiden udvide sig til hele Greater Copenhagen, da særligt Region Skåne ønsker at udvikle højklasse cykelpendlerruter.

Blandt landspolitikerne er der også kommet en større forståelse for supercykelstierne som en konkret del af løsningen på trængselsudfordringerne omkring de større danske byer. Ikke mindst fordi det stigende salg af elcykler og introduktionen af de hurtigere speed pedelecs på de danske veje øger målgruppen markant. Og det er nødvendigt, for den statslige opbakning til de tværkommunale cykelsamarbejder er afgørende.

I Supercykelstisamarbejdet har flere borgmestre såvel som embedsmænd givet klart udtryk for, at medfinansiering har været afgørende for samarbejdet. Alligevel tilkendegiver flere også, at det i de stramme kommunale budgetter stadig kan være svært at finde de penge, der skal til for at prioritere den regionale cykelinfrastruktur. Her er det interessant at se, at man i andre europæiske lande og regioner vælger at medfinansiere med langt højere procentandel for at afhjælpe denne udfordring.

I debatten og udviklingen af supercykelstierne er det derfor både vigtigt at sikre finansiering til disse tværkommunale projekter, som løfter regionale udfordringer og sikre at infrastrukturen er af høj kvalitet. Det er fremadrettet ikke nok at få den eksisterende cykelinfrastruktur til at hænge bedre sammen i længere forløb. For at få det fulde udbytte er det også nødvendigt at investere i ny infrastruktur som cykelbroer, cykeltunneler, nye og bredere cykelstier, god sammenhæng med kollektiv transport og park and ride-anlæg m.m.

Der er derfor fortsat nok at tage fat på i Supercykelstisamarbejdet i den kommende år, hvis den fulde vision for projektet skal realiseres.

Læs meget mere om supercykelstierne på Koncept for Supercykelstier – Introduktion.