Udarbejdelse af en plan
Foto: Troels Andersen Cykelstiplanen skal forholde sig til, om cykelstinettet skal holdes adskilt fra bilerne, eller om der skal ské en opblødning. Man skal vurdere, om vejlukninger, trafiksaneringer, regulering af parkering, cykling mod ensretning mv. samlet set kan være en del af en stiplan.
Af Troels Andersen
Før de store streger til en kommunes cykelinfrastruktur tegnes, er det vigtigt at have forholdt sig til de mulige principper for planlægningen. Dertil kommer kommunens planlægning for trafik- og kommuneplanlægning. Endelig skal der tages stilling til, hvordan eksisterende cykelinfrastruktur kan indgå.
En del kommuner blev i 60’erne bygget ud fra trafikdifferentieringsprincippet, dvs. med én infrastruktur for biltrafikken og en helt anden for cyklister og fodgængere. Krydsninger mellem veje og stier er ude af niveau, ofte stitunneller da det tit er billigst fremfor stibroer.
Den høje trafikale tryghed i sådanne systemer gør, at væsentligt flere vælger at cykle, og at børn begynder at cykle i en yngre alder end i mere traditionelle trafiksystemer. Det har imidlertid vist sig, at det kan være en fordel at bløde lidt op på den meget konsekvente adskillelse af trafikanterne i trafikdifferentierede systemer.
Cykelstier langs veje er en af de mest anvendelige typer færdselsareal for cyklisterne. Dertil kommer en hel palet af andre løsningsmuligheder, herunder sikre og trygge udformninger af kryds.
Det eksisterende og planlagte vejhierarki i form af vej- og stiklasser med tilhørende bilhastigheder er særdeles vigtigt. Et idéoplæg til en cykelinfrastrukturplan behandler bl.a. valg af korridorer. I en egentlig plan fastlægges forløbene mere præcist. Da alle cykelture starter og slutter med en parkeret cykel, er cykelparkering en sag for sig.
Der er en række overvejelser, man kan gøre i forhold til en samlet plan og valg af egnede færdselsarealer for cyklister:
- En vejlukning og supplerende fartdæmpning kan gøre cykelstier unødvendige.
- Et parkeringshus eller -kælder kan måske skabe plads til cykelstier ved at reducere behovet for kantstensparkering.
- Bilparkering kan fjernes skiftevis i én vejside ad gangen, hvilket vil give et par meter i vejens tværprofil til brug for bedre cykelforhold. Det kan give plads til en cykelsti/-bane i én vejside. Hvis der kan findes et par meter mere, kan der etableres cykelfaciliteter i begge sider.
- Mulighed for at cykle mod ensretningen kan give cyklisterne store fremkommelighedsfordele.
- Baggadeløsninger, hvor cyklisterne henvises til at cykle parallelt med store gader, virker ifølge alle danske erfaringer ikke. Det er først og fremmest på hovedstrøgene, der skal skaffes gode forhold for cyklisterne. Cyklisternes problemer løses der, hvor de færdes.
- Eksisterende trafikdifferentierede boligområder med krydsninger ude af niveau (oftest tunneller) kan gøres mere cyklistvenlige ved også at tillade cykling på bilvejene og nogle steder tillade krydsning i niveau. Cyklisternes tryghed i stitunnellerne kan forbedres med bedre belysning og evt. lys tændt døgnet rundt.
- Boligområder med blandet trafik kan, mellem de store veje der skal have cykelstier, få status af hastighedszoner, nogle steder med supplerende hastighedsdæmpning i form af stilleveje eller lege- og opholdsområder.
Gennemfartsveje i landsbyer kan trafikdæmpes efter principperne i miljøprioriteret gennemfart.
- Her har god planlægning i Aarhus Kommune sikret cyklisterne en vigtig genvej, mens bilerne må køre udenom. Foto Troels Andersen.
Ved byomdannelse og byudvikling bør der på forhånd tages stilling til, hvilken rolle cykeltrafikken skal spille. Ved større projekter kan der opstilles målsætninger for cyklens andel af turene – kaldet modal split. Den cykelinfrastruktur, der planlægges, skal gøre det sandsynligt, at målet kan nås. Sammenhæng i infrastrukturen mellem det eksisterende byområde og den nye byudvikling er helt afgørende, og finansieringen af den nødvendige infrastruktur i tilgrænsende områder bør sikres som en del af byudviklingsprojektet. Ud over kravene til cykelinfrastrukturen er vejbelysning, drift og vedligehold osv. væsentlige for, om borgerne tilbydes gode cykelforhold.
