Vintervedligehold og renhold af veje og cykelstier

Et moderne bysamfund kan kun fungere optimalt, hvis veje og cykelstier er fremkommelige og sikre, så trafikanterne kan færdes trygt og sikkert uanset årstid og vejrforhold. Det er derfor nødvendigt at sætte effektivt ind for at afbøde de gener, som sne og is forårsager på færdselsarealer i vinterperioden.

Af Aros Kommunikation

Vejmyndigheden har i henhold til „Lov om offentlige veje § 62” pligt til at sørge for snerydning og træffe foranstaltninger mod glat føre på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen.

Prioritering og servicemål

Både veje og stier er opdelt i forskellige vinterklasser. Vinterklasserne knytter sig til forskellige servicemål, der afhænger af vejens og stiens betydning for færdslensafviklingen. Derfor er det nærliggende at behandle dem forskelligt. På den måde kan ressourcer udnyttes bedst muligt med en rimelig indbyrdes balance mellem trafik, miljø og økonomi.

Cykelstierne bør have et højt serviceniveau, da sne og is medfører store gener for mange cyklister. Vil man fastholde cyklisterne i vinterhalvåret, er det vigtigt, at de kan forvente ryddede stier, når de skal frem og tilbage fra arbejde og uddannelse mv. Cyklisterne må desuden ikke fristes til at benytte de trafikerede kørebaner i stedet for cykelstierne.

I praksis opdeles veje og stier i fire rydningsklasser – I, II, III, IV – efter deres betydning for fremkommeligheden og afvikling af trafikken:

• Klasse I: De højest klassificerede stier, der har væsentlig betydning for trafikafviklingen. Strækningerne har så stor betydning for cykeltrafikken – og i sidste ende for hele samfundet, at de skal holdes farbare uden væsentlige gener hele døgnet på alle ugens dage.
• Klasse II: Omfatter stier, der har sekundær betydning for trafikafviklingen, og omfatter bl.a. skolestier og fordelingsstier. Snerydning og glatførebekæmpelse udføres stort set kun i dagtimerne, men på alle ugens dage.
• Klasse III: Omfatter korte stier, der kun har betydning for den lokale nærtrafik. Snerydning og glatførebekæmpelse udføres kun på hverdage inden for normal arbejdstid og kan afvente, at klasse I og II stier er saltet eller sneryddet.
• Klasse IV: Omfatter de lavest prioriterede stier og omfatter f.eks. rekreative stier med f.eks. grusbelægning. De indgår normalt ikke i vintervedligeholdelsen og ryddes kun undtagelsesvis.

Glatførebekæmpelse og snerydning

Glatførebekæmpelse på stier kan udføres ved traditionel saltning, grusning, ved udspredning af saltlage alene eller ved brug af andre alternative tømidler. De forskellige tømidler påvirker i større eller mindre grad miljøet og har desuden forskellige smelteegenskaber. Virkningen af tømidlerne afhænger af temperaturen og er generelt mindre, jo koldere det er.

Tømidler kan overordnet beskrives på følgende måde ift. miljøbelastningen:

• Klorider (natriumklorid, magnesiumklorid og kalciumklorid) belaster miljøet i større mængder
• Acetater (fx valciummagnesiumacetat) og formiater (kaliumformiat og natriumformiat) anses som miljøvenlige tømidler.

Nogle tømidler har opnået miljømærket Svanen.

Prisen på de forskellige tømidler varierer – bl.a. afhængigt af bestilt mængde, udbud/efterspørgsel og transport. Når prisen for det enkelte tømiddel skal vurderes, er det vigtigt at medtage omkostningerne til opbevaring, spredemateriel mv., da nogle tømidler spredes i flydende form, og derfor kræver anden opbevaring end en traditionel salthal samt brug af andre typer spredere/udlæggere end dem, der oftest benyttes til spredning/udlægning af salt.

Hvis man helt vil undgå tømidler og kun benytte grus eller sand, skal man have for øje, at det heller ikke er uden miljømæssige omkostninger og giver desuden øget risiko for punkteringer og udskridninger. Grus er desuden ikke et tømiddel og giver kun en øget friktion. Gruset ender som oftest i kloakken, der løbende skal renses, og pga. blandingen med farlige stoffer skal resten – det som er på veje og stier – deponeres på en kontrolleret losseplads. Deponeringen medfører i Danmark en særlig afgift.  Desuden slibes vejstriberne af, når der fejes oven på gruset, hvilket kan medføre store omkostninger til ny opstribning. Grus bør desuden være uden de skarpe flintesten.

På baggrund af meteorologiske prognoser og vejdata fra stationære målestationer kan der iværksættes præventiv saltning forud for kommende sne eller rimudfældning, hvilket ofte ses i sammenhæng med servicemålet for klasse I stier.

Det er væsentligt først at fjerne evt. sne eller anden nedbør enten med kost eller plov for en så effektiv glatførebekæmpelse som muligt.

I Danmark kan snerydning og glatførebekæmpelse på cykelstierne normalt klares af det samme køretøj, der er påmonteret kost eller plov samt saltspreder/udlægger. I forbindelse med snerydning lægges sneen normalt som volde over kantsten mellem cykelsti, fortov og kørebane, men ved smalle cykelstier og cykelbaner må sneen fjernes og køres bort. Bortskaffelsen er meget kostbar og kan kun udføres på de allermest nødvendige steder.

Renholdelse af cykelstier

Uanset vejr og årstid er et højt serviceniveau for renholdelse af cykelstier nødvendigt. Den systematiske fejning udføres alt efter stiernes betydning op til fire gange årligt. I løvfaldsperioden er det nødvendigt med ekstra fejninger, da våde blade udgør en risiko for at cyklisterne glider.

Et beredskab skal akut kunne fjerne trafikfarlige genstande og glasskår – specielt hver lørdag og søndag morgen i gader, hvor nattelivet efterlader en del glasskår på stier og veje.

Fra anlæg til drift

Det er vigtigt, at driftspersonalet indgår i processen omkring anlægsprojektet af stierne, så de får den tilstrækkelige viden om formålet med anlægget og kan påvirke anlægsprojektet med driftserfaringer. Det er en fordel, at driftsafdelingen får lejlighed til at gennemgå anlægget, inden entreprenøren afleverer arbejdet. Inden for afhjælpningsperioden sørger anlægsafdelingen for, at entreprenøren udbedrer disse problemer.

Nogle kommuner inddrager driftsfolkene helt i den tidlige planlægningsperiode, hvor anlægsprojekterne udformes. F.eks. kan større renoveringsprojekter ofte med fordel integreres med anlægsprojekter, det kan være etablering af cykelbaner efter udlæg af nyt slidlag mv.

Kostbare elementer i driften

Når der af æstetiske grunde udføres brolægninger, belægningssten o.l. skal man være opmærksom på, at disse belægninger er vanskeligere og dyrere at vedligeholde og renholde end

asfaltbelægninger. Det er samtidig ujævne belægninger, der møder kritik fra cyklisterne.

Vejreglerne giver mulighed for, at cykelstier kan skiltes med tavlen for cykelstier (D21) eller afmærkes med cykelsymbol i termoplast. Det er en økonomisk fordel at vælge cykelsymboler, medmindre andre hensyn taler for skiltning. I byområder skiltes cykelstier normalt ikke. Thermoplast er til gengæld lidt ukomfortabel at cykle på, da den er op til 0,5 cm tyk.

Dårligt vedligehold og drift giver cykeluheld

En del cykelulykker relaterer sig til dårlig driftskvalitet herunder dårlig vintervedligehold. Det er ikke altid muligt at uddrage den egentlige årsag til en ulykke, da det kan være et sammenfald af flere faktorer. I forhold til flerpartsuheld er eneuheld oftere relateret til færre faktorer.

Meget tyder på, at hyppigere fejning af veje og stier samt hurtigere lapning af huller på stier og i vejsider kan forebygge uheld. Det er især veje med meget dårlig overfladekvalitet, der udgør en stor risiko for specielt eneuheld blandt cyklister.

Kilder:

Om vintervedligeholdelse: Louise Zachariassen Meltz, Projektkonsulent, Kørsel og Vintertjeneste, Vejdirektoratet + http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/vinter/Documents/QUICKGUIDE_VR_2019_181212.pdf)

Om renholdelse: Per Kristensen, leder af driftsafdelingen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune