Cyklen og fremtidens mobilitet
Urbaniseringen og den teknologiske udvikling vil forandre mange menneskers transportvaner i de kommende år. Af hensyn til både klimaet, fremkommeligheden, folkesundheden og samfundsøkonomien bør vi understøtte aktiv transport som et vigtigt led i fremtidens mobilitet.
Af Klaus Bondam, Cyklistforbundet
I en tid, hvor verdens bysamfund bliver større og større, kommer ny teknologi til at spille en hovedrolle i fremtidens mobilitet. Forude venter bybilleder med førerløse biler og busser, elektriske løbehjul, mono-wheels, el-cykler og speed-pedelecs, el-skateboards og sikkert også andre, nye transportmidler. Svævende over det hele kommer MaaS – Mobility as a Service, som den nye cyberteknologi, der vil komme til at binde fremtidens mobilitet sammen.
Det er allerede nu spændende at følge udviklingen, men det er vigtigt, at vi også forsøger at styre den, så vi samlet set for den mobilitet, som tjener vores samfund bedst. Blandt andet ud fra et folkesundhedsperspektiv er det vigtigt, at teknologien også kommer til at understøtte aktiv mobilitet og ikke giver os endnu mere stillesiddende og inaktive liv. Det vil nemlig have store økonomiske og menneskelige konsekvenser for samfundet.
Aktiv mobilitet har et enormt potentiale
Nu, hvor transportmidlerne og -mønstrene allerede er under forandring, er det oplagt at se på, hvad aktiv transport kan bidrage med i forhold til de udfordringer, vi har med stigende befolkningstal, livsstilssygdomme og alt for store CO2-udledninger. Aktiv mobilitet – altså det at gå og cykle i hverdagen – kan nemlig bidrage med rigtig meget.
I Danmark har blandt andre en række kommuner, Region Hovedstaden, Supercykelstisekretariatet, Dansk Industri og Transportministeriet dokumenteret enorme samfundsøkonomiske gevinster ved at få flere til at bevæge sig aktivt. Samme effekter vil kunne opnås i byzonerne i mange andre dele af verden.
50 % af bilturene i de europæiske storbyer er eksempelvis kortere end fem km. I Danmark er 47 % af alle pendlerture til og fra arbejde under 10 km, så potentialet for at øge den aktive mobilitet er også herhjemme enormt. Vi bør designe, udvikle og bruge teknologien til at hjælpe os med at skabe et samfund, hvor flere vælger at gå og cykle i hverdagen.
Tech-løsninger kan motivere og skabe sammenhæng
Heldigvis ser vi rundt omkring i Danmark allerede mange gode tekniske løsninger på cykelområdet, som styrker fremkommeligheden for cyklister og bidrager til bedre byer.
Det drejer sig f.eks. om ’grønne bølger’ på vejene, hvor cyklister ved en given fart, kan nå gennem en serie af lyskryds uden at skulle stoppe op. Det er lyskryds, der sikrer 20 sekunders ekstra grønt for cyklister på regnvejrsdage. Det er ’cykelnedtællere’, som fortæller cyklisten, hvor lang tid der er til, at lyset skifter. Det er cykeltællere, der viser, at cyklisten langtfra er alene, og samtidig kommunikerer til bilisten, at der er et alternativ til at sidde i kø – nemlig at cykle.
Vi ser også app-løsninger – f.eks. rutevisningsapps, der leder cyklisten uden om strækninger med luftforurening, ligesom hele udviklingen i forhold til delecykler og ikke mindst el-cykler og de hurtigere speed pedelecs tager fat disse år. Det giver nye muligheder for dem, der pendler over længere distancer eller kombinerer cykel med kollektiv transport – og det er der behov for.
Muligheden for gratis cykelmedtagning i det storkøbenhavnske S-togsnet, der dækker en radius af godt 45 km rundt om København, er også et godt eksempel på en meget konkret og praktisk løsning, der skaber bedre sammenhæng mellem forskellige transportformer i større byområder. Det samme er aflåste cykelparkeringsanlæg ved de større indfaldsveje på vej ind mod danske provinsbyer som Odense og Randers.
MaaS som mere end et buzzword
Tech-løsninger som den danske ruteplanlægger Rejseplanen og rejsebetalingssystemet Rejsekortet kan også medvirke til at gøre rejser og kombinationsrejser med kollektiv transport langt mere gnidningsløse. Det gælder ikke mindst for cyklister – især hvis der samtidig er gode cykelparkeringsforhold ved stationer og busstoppesteder. Rejseplanen arbejder da også pt. med i højere grad at integrere cykelture på egen cykel eller bycykel i rejseplanlægningen.
Der ligger generelt store tekniske udviklingspotentialer i at gøre løsninger som disse optimale for rejsende, der kombinerer forskellige former for kollektiv og aktiv transport. MaaS – Mobility as a Service – er allerede det store buzzword i mobilitetsdebatten. Men med de rette funktionaliteter og tekniske løsninger, der omfatter hele rejsen – også den del, der evt. foregår til fods eller på cykel – kan MaaS blive en reel gamechanger.
Biler kan ikke løse vores udfordringer
I debatten – både i Danmark og mange andre steder i verden – er der i disse år et stort fokus på forskellige typer af automatiserede, selvkørende biler. Det er måske forståeligt nok, for der er noget pirrende over denne tanke.
Der ligger også – set med cyklist- og fodgængerøjne – nogle spændende trafiksikkerhedsmæssige perspektiver i fremtidens ISA – intelligent speed adaption – teknologier. Det er teknologier, som skal sikre, at en bil ikke kan køre hurtigere, end den fastsatte hastighedsgrænse på strækningen, og som holder en sikkerhedsmæssigt acceptabel afstand til cyklister og forgængere.
Sandheden er dog, at den selvkørende bil ikke er løsningen på flertallet af de udfordringer, som vi står overfor. Al forskning viser, at selvkørende biler vil føre til mere inaktiv transport, og ikke mindst øget ’tomgangskørsel’ – altså, at den selvkørende bil kører rundt uden passagerer. Sandheden er også, at den – selvom den kører på el – optager ligeså meget plads som en almindelig personbil, som vi kender den i dag.
Selvkørende biler er ikke fremtiden. Det er små droner, der kan fragte personer, heller ikke. Elektriske løbehjul og skateboards ej heller.
Deleøkonomien udfordrer trafikken
Især elektriske løbehjul til udlejning har på det seneste givet en del udfordringer. En lang række byer verden over – også i Danmark – forsøger at finde måder, hvorpå dette nye transporttilbud kan integreres i bybilledet.
Indtil videre har uhensigtsmæssigt henstillede el-løbehjul skabt utryghed for især ældre fodgængere, blinde, svagseende og kørestolsburgere. Med andre ord skaber de et ikke-inkluderende bybillede. Samtidig er der en del udfordringer med den kommercielle drift af disse udlejningssystemer på offentligt areal, for slet ikke at tale om dataopsamlingsproblematikken i denne forbindelse.
I en dansk kontekst med meget cykeltrafik på cykelstierne har løbehjulene også givet anledning til udfordringer i forhold til pladsen, fordi løbehjulene ifølge lovgivningen er henvist til at benytte den sammen infrastruktur. Det er endnu for tidligt at konkludere noget om følgerne for trafiksikkerheden, men myndighederne planlægger at evaluere de igangsatte forsøg med små motoriserede køretøjer. Vi ved heller ikke reelt, om de nye ture på løbehjul overflyttes fra bil, kollektiv trafik, cykel eller gang – måske forværrer løbehjulene sundheden generelt?
Husk sundheden i den ny mobilitet
Det kan undre, at meget af den nye mobilitetsteknologi handler om at gøre os så inaktive som muligt. Hvorfor ikke tilstræbe et langt større fokus på, hvordan vi kan være aktive, når vi transporterer os? Det er sundt, det er bæredygtigt, og det skaber gode bymiljøer, hvor mennesker kan se hinanden i øjnene.
Vi skal selvfølgelig bruge teknologien til at skabe de byer og det samfund, som vi gerne vil have. Vi skal ikke lade teknologien afgøre, hvordan byer og samfund indrettes. Derfor er det også positivt at opleve, at cyklisme og gang og deres sammenhæng med den kollektive transport i stigende grad indgår i debatten om Smart Cities, udviklingen af MaaS-systemer, byudvikling og byomdannelse. Også i debatten om de såkaldte ITS-løsninger (intelligente transportsystemer) bliver det afsøgt, hvordan teknologierne kan fremme aktiv mobilitet som bl.a. cykling.
På den store internationale ITS World Congress i København i efteråret 2018 rammede den danske EU-kommissær Margrethe Vestager hele denne debat meget godt ind med ordene: ”Creating societies is a human privilege. Technology can help us. But only help us”.
Med andre ord: det er et menneskeligt privilegium at skabe samfund. Og ja, teknologien kan hjælpe os. Men kun hjælpe.