Vejvisning – Find vej til nye eventyr, hvorhen og hvordan?

Selvom de fleste ture køres af ruter cyklisterne kender i forvejen, er der stadig brug for vej- og ruteanvisning til de ture, hvor cyklisterne ikke kender vejen. Vej- og ruteanvisning kan være i fysisk form med skilte/tavler eller afmærkning eller digitalt via apps og lignede.

Af: Niels Hoé, HOE360 Consulting

Vejvisning og tilhørende information binder cykelturen sammen. Uanset om der cykles i by, åbent land eller i naturen, er det rart og betryggende med god og præcis vejledning til ens destination. Det gælder både den daglige cykeltur og ved rekreativ- eller sportspræget cykling. Særligt er interessen for mountainbike som træningsform øget i Danmark over de seneste år, og her er ruteafmærkning vigtig, således at der sikres god sameksistens ude i naturen, blandt de cyklende, gående og ridende mv.

Vejvisning er både før og under cyklingen. Cykelkort i trykt eller digital form fungerer som planlægningsredskab og kan vise de muligheder, der er i de forskellige kommuner for at cykle.

Der er også en række online cykelplannere, som anviser cykelruten og forventet tid turen tager. I Google Maps, kan man vælge cykelrute og Rejseplanen har også fået cyklen ind som transportmulighed, når man planlægger en rejse.

Trods de mange digitale muligheder er det gode gamle vejskilt med tavle stadig anvendelige og praktisk på turen. Der er skilte, som anviser længere rekreative cykelruter, andre viser vej i byen og supercykelstierne har deres eget ruteanvisningssystem.

Nyeste skud på stammen er dynamisk skiltning og anvisningstavler, hvor den teknologiske udvikling åbner nye muligheder for real-time kommunikation med de cyklende.

Læs mere under temaet ”Cykelturisme”.

Fysisk skiltning

Den mest gense form for vejvisning er traditionelle tavler, som hjælper de cyklende med vejvisning. Der er forskellige udformninger og regler, som skal følges, men helt overordnet er det vigtigt, at en given rute er markeret ensartet, så den fremstår sammenhængende og sår tvivl om, hvorvidt den ønskede rute følges. Tavlerne monteres oftest i enten galge eller stander.

Vejvisning for cyklende er på mange måder præcis det samme som det, de fleste kender fra vejvisning til bilister. Tavlerne er blot mindre således, at de er afpassede til afstanden og hastigheden hvorpå, de observeres. Tavlerne er designet til cyklister, ligesom tavler til gående eller ridende har deres ikoner og udtryk. Det er trafiksikkerhedsmæssig fornuft, at der skiltes forskelligt fra biltrafikken, så der ikke opstår tvivl om, hvilken trafikant der kommunikeres til.

Vejreglerne fastlægger terminologi, principper for og udformning af skiltning og krav til nationale cykelruter. Proceduren for ændring af deres forløb er beskrevet. En del af bestemmelserne i vejreglen, fx tavletyper, cykelsymboler og farver, er normer og fremgår af bekendtgørelsen.

Læse mere her: Håndbog i cykeltrafik samt Vejregler

Cykelvejvisningen skal passe til typen af cykling og samtidig kunne indgå i omgivelserne. Der kan med fordel benyttes forskellige opsætninger alt efter om der vejvises langs almindelige veje eller i naturen. Der er dog vigtigt, at der er ensartethed på hele ruten. Ved stier i eget tracé kan man overveje høje standere med retningspile, da hver stander kan erstatte op til 4 skiltegalger.

I de følgende beskrives og illustreres eksempler på skiltning opdelt på disse typer af cykling;

• Hverdagsskiltning og rekreativ skiltning
• Motionsskiltning

Hverdagsskiltning og rekreativ skiltning

Med hverdagsskiltning og rekreativ skiltning menes vejvisning, der bringer cyklisten rundt i en by eller mellem byer, altså fra sted til sted. Denne skiltning benyttes til både hverdagens gøremål og pendling, men også til rekreative oplevelser eller turismecykling. Her er det vigtigt, at der henvises til både ruten og de attraktioner, der findes undervejs, for at sikre den gode cykeloplevelse.

For at finde rundt på de tusinde kilometer skiltede danske cykelruter, er ruterne opdelt i 3 typer:

• Nationale ruter, nr. 1-15. Hvidt nummer på rødt felt med hvid ramme (nationale farver)
• Regionale ruter, nr. 16-99. Hvidt nummer på blå bund med hvid ramme
• Lokale ruter, nr. 100-999. Hvidt nummer, navn eller logo i hvid ramme på blå baggrund

Cykelruternes nummer kan suppleres med et navn for ruten. Lokale ruter kan nøjes med et navn, og der kan også blot anvendes et logo (fx en krone for Kongeruten). Logoer skal godkendes af Vejdirektoratet.

Der er også landekrydsende ruter, kaldet EuroVelo-ruter. Af disse passerer fire ruter de danske veje. De Europæiske ruter afmærkes med en undertavle under de nationale ruter, som de følger.

For at sikre gode sammenhængende cykelruter bør kommunerne udarbejde skilteplaner. I en skilteplan gennemgås hele strækningen, og der noteres og anvises placeringer af hvert enkelt skilt og tavle samt deres typer og tekst og ikon mv. Der bør endvidere gennemføres løbende kvalitetssikring således, at ruterne gennemses med nogle årsmellemrum, for at sikre at ruten stadig er let at følge og at skilte og tavler er intakte.

Eksempler på kantpæle i danske skove

Motionsskiltning

Rundt om i den danske natur og særligt i skove er der mange anlagte mountainbike-spor, som vedligeholdes af klubber og frivillige. Ruterne findes i flere forskellige sværhedsgrader og tiltrækker en stigende antal brugere.

Ruterne er ofte afmærkede med lave kantpæle, hvorpå der er en farvet cirkel, som indikerer det pågældende spor. DGI, Dansk Cyklist Union og Naturstyrelsen har sammen udviklet en standard for, hvordan mountainbikeruter skiltes.

Hent PDF her.

Alene i de danske statsskove er der mere end 500 kilometer ruter, hvor alle som har lyst kan udfolde sig. På Naturstyrelsens hjemmeside kan findes inspiration og gode råd samt kort over ruterne.

Vejle´s stejle bakker er skiltet. (Foto: VisitVejle.dk)

Vejle Kommune har valgt at markedsføre deres mange stejle bakker overfor motionscykelryttere ved at skilte kommunes 25 mest populære stigninger og angive 16 såkaldte superruter, hvor benene kan afprøve nogle af Vejles kendte stigninger. Superruterne kan downloades til cykelcomputeren, og GPS’en vil så guide én gennem ruten.

Her findes ikke bare flere af Danmarks stejleste bakker, men det er også det sted i Danmark, hvor der er flest asfalterede højdemeter inden for et snævert område.

Kilde: VisitVejle

Cykelkort – papir og online

Cykelkort – både på papir og online – er en god måde for kommunerne at vise borgere de muligheder, der er lokalt for at cykle. Det er også et planlægningsredskab for cyklisten.

I stigende grad må det forventes, at digitale løsninger tager over fra det gode gamle trykte kort, som flere kommuner stadig udgiver. Men ofte har kommunerne også kort på deres hjemmeside, hvor der kan tilvælges et GIS-lag med cykelruter.

Til rekreativ brug udgav foreningen Dansk Cykelturisme i 2016 en række fysiske cykelkort, som dækker hele landet.

Ruteplanlæggere

Flere kommuner har arbejdet med udvikling af webbaserede ruteplanlæggere. Men den teknologiske udvikling går meget stærkt og mange øvrige aktører udvikler apps og løsninger som fx Google Maps eller lignede kortudbydere. Dog kan det stadig være relevant, at kommunerne eller andre aktører udvikler ruteplanlæggere, der dækker regionalt eller nationalt og har særligt fokus på cykling med detaljeret information og funktioner om cykelruter, rute type (hurtigst, flottest osv.). Elementer som også kan tænkes integreret med kollektiv trafik og kombinationsrejser.

Københavns dynamiske cykeltavle (foto: Københavns Kommune/Troels Heien

Interaktiv skiltning

Information om vejarbejde eller trængsel, som påvirker cykelturen kan også indarbejdes i vejvisningsmaterialet. København har som den første by i verden opsat elektroniske informationstavler, som henvender sig til cyklister.

Kommunen har i alt opsat fem tavler; alle i indadgående retning mod Københavns centrum. De er primært valgt, da det er denne retning, hvor der er mest trængsel.

Informationstavlerne giver ruteforslag, eksempelvis hvis vejarbejde besværliggøre en rute, eller informerer om rejsetid til nærmeste togstation og lignede og dermed påvirke rutevalg undervejs på cykelturen.

(kilde: https://www.kk.dk/nyheder/cyklister-faar-bedre-information-om-traengsel-paa-cykelstien)

En gennemgående farve i alt kommunikation, sikrer vigtig genkendelighed

Supercykelstier afmærkning

Supercykelstierne har deres egen særlige vejvisning og afmærkning, hvor traditionelle vertikale skilte og horisontal afmærkning kombineres.

Visionen er at gøre Supercykelstierne til et seriøst transportalternativ på strækninger over fem kilometer og matche andre transporttilbud til og fra arbejde og uddannelse.

(Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden)

Det kræver et genkendeligt design med tydelig markering til cyklisten, så denne ved at der cykles på en Supercykelsti. Med andre ord en samlet og stringent branding.

Afmærkningen kombineres med klassiske tavler med Supercykelsti-logo og rutenumre for den pågældende rute.

Hent PDF her.

Midlertidig skiltning:

Alle kommuner graver og omlægger vejstrækninger. Fjernvarmerør skal skiftes eller fibernet kabler nedgraves, og i andre tilfælde skal der etableres en ny cykelsti.

Når vejarbejde udføres, medfører det til tider vejomlægninger, som påvirker alle trafikanter. Ofte er prioritering at sikre fodgængere og cyklisters tilgængelighed fremfor bilisters. Eksempelvis inddrages et kørespor midlertidigt til fortov og cykelsti.

Når en strækning ændres eller lukkes, er det vigtigt at informere de cyklende om dette og lede dem den rette vej ved skiltning eller anden afmærkning, helst inden de møder den lukkede vej, altså i tide, således at den cyklende kan vælge en alternativ vej.

Eksempel på midlertidig vejvisning i forbindelse med vejarbejde