Fyn – en UCI cykelregion

Fyn blev i 2017 kåret som UCI cykelregion, og fynboernes strategi, Bike Island Fyn, er et stærkt eksempel på, hvordan man har brugt den professionelle cykelsport som redskab til fremme cyklen som transportmiddel både i hverdagen og blandt turister.
Af Den internationale cykelunion (UCI)
København er verdenskendt som cykelhovedstad, og det inspirerer det politiske lederskab i andre byer til at se cyklen som en integreret del af transportsammensætningen. Et sted som Fyn buldrer arbejdet dog også frem for at få alle til at benytte cyklen som hverdagens transportmiddel, og man arbejder samtidig på at styrke forbindelsen mellem cykelsporten og motionscyklisterne for at skabe positive socioøkonomisk udviklinger.
Strategi, ruter & cykelkultur
Ved kåringen af Fyn som UCI cykelregion i 2017, kunne fynboerne bryste sig af over 1200 km cykelsti fordelt på selve øen og det øvrige fynske øhav. Fyn er med sit smukke landskab langs øens kysstrækninger en oplagt destination for cykelturister. Østersøruten, N8 udgør øens cykeltrafikale hjerte, som strækker sig over 820 km. Den historiske by, Svendborg, er det centrale krydsningspunkt på den ottetalsformede rute, som bringer cyklisterne tværs igennem Syddanmark – fra vest til øst, og vice versa. Ruten, som går ad kystnære og naturskønne veje, passerer nationale og lokale seværdigheder og er specifikt designet til at åbne det fynske øhav op for cykelturisterne.
Østersøruten er opstået igennem et strategisk partnerskab mellem lokale og nationale turisme- og transportorganisationer, og det eksemplariske samarbejde kan tjene som inspiration for andre regioner, der ønsker at fremme markedet for cykelturisme.
- Østersøruten N8 åbnede i 2018, og den 820 km lange cykelrute er afmærket med ensartet skiltning © Visitfyn
Bike Island Fyn
Fyn anerkender det potentiale, som cykelturisme kan tilføre regionens udvikling. Derfor har man udviklet konceptet, Bike Island , som skal tiltrække potentielle besøgende med interesse i at udforske øens cykelmuligheder.
Bike Island 2020 er en fælles strategi søsat af Fyn i samarbejde med Langeland og Ærø.
Strategiens målsætning er at blive den mest attraktive cykelferiedestination i Nordeuropa i 2020
Forventningen er, at man med et forbedret marked for cykelturisme vil kunne genere en øget omsætning på 200 millioner kroner.
Synergieffekter – 2019 UCI VM i cykelcross
Det fynske marked for cykelturisme er under en klar opblomstring, og Odense bliver allerede anset som en af landets førende cykelvenlige destinationer. Fyn satser målrettet på at forbinde cykelsportsbegivenheder med bredere cykelfremmende aktiviteter.
Da Bogense var vært for VM i cykelcross i 2019, udviklede man et inspirerende program for offentligheden, som sikrede, at begivenheden efterlod et bredere cykelmæssigt aftryk i lokalsamfundet.
Et af de områder som blev særligt prioriteret var den lokale ‘Cykelskole’ og ‘Cykling i skolegården’. I løbet af de fire år op til VM, deltog 12.000 skolebørn i Cykelskolens program og fik dermed de nødvendige forudsætninger for at kunne køre sikkert og med masser af selvtillid.
Yderligere 3.000 skolebørn fik glæde af programmet for cykling i skolegården. I ugerne op til VM i cykelcross fokuserede man i programmet på cykelcross som disciplin, og deltagerne blev introduceret til de tekniske elementer i sporten.
Dagen før VM, var der arrangeret et VM Kids Race for børn og unge i alderen 2 til 15. Der blev åbnet en cykelcrossbane tæt på det professionelle VM, og der blev tilbudt gratis træningssessioner under afholdelsen af VM.
- Under 2019 UCI VM i cykelcross satte kystbyen Bogense alle sejl til for at skabe yderligere begejstring for cykling i regionen. © Visitfyn
De vigtigste cykelløb på Fyn:
- I 2019 var Fyn vært for 2019 UCI Verdensmesterskaberne i cykelcross, som blev afholdt i kystbyen Bogense den 2. og 3. februar. Fyns ikoniske kystlinje udgjorde dele af strækningen, og værtsskabet var tæt forbundet med Fyns øvrige cykelfremmende tiltag.
- Fyn Rundt er et UCI 1.1 enkeltdagsløb, som strækker sig tværs over øen og afsluttes i Odense. Det blev første gang afholdt i 1894 og er dermed et af verdens ældste cykelløb. Afholdelsen af løbet skaber en festlig stemming overalt på øen.
Fyn er jævnligt vært for etaper i det årlige cykelløb Danmark rundt.
Bike Island som best practice
Fyn er skoleeksemplet på en region, der ikke alene anvender cykling til at fremme bæredygtig mobilitet, men også som et redskab til at skabe udvikling og velvære. Det fynske Bike Island koncept kan tjene som inspirationskilde for regioner rundt om i hele verdenen. Læs hele strategien her